Analyse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
En ny erhvervsøkonomisk analyse fra HBS Economics tegner et nyt billede af public service-mediernes betydning for det private marked for digitale nyheder.
Analysen viser blandt andet, at når public service-mediernes andel af det digitale nyhedsmarked øges, kommer omkring ni ud af ti nye brugere fra de privatejede medier. Det svarer til en crowding out-effekt på cirka 90 procent. Effekten gør sig gældende både på det landsdækkende og det lokale og regionale marked.
Analysen er udarbejdet af HBS Economics på opdrag fra Danske Medier. HBS Economics har selv tilrettelagt analysens metode og datagrundlag. Analysen bygger blandt andet på en forbrugerundersøgelse blandt 1.356 danskere, som foretog 10.848 valg mellem forskellige nyhedstilbud.
Nyt billede af public service-mediernes betydning
Analysen udfordrer samtidig den hidtidige hypotese om, at public service-mediernes nyhedstilbud fungerer som ’appetitvækker’ til de private medier og dermed understøtter de private medieforretninger.
Selv om der ifølge HBS Economics er en positiv sammenhæng mellem brugen af public service-medier og betalingsvilligheden for private nyheder, forsvinder sammenhængen, når der tages højde for, hvor meget den enkelte borger generelt interesserer sig for og bruger nyheder. Dermed er der ikke grundlag for at konkludere, at public service-nyhedstilbud i sig selv øger betalingsvilligheden for private nyheder.
”Da RUC offentliggjorde sin analyse af danskernes betalingsvillighed for nyhedsmedier sidste år, kunne vores medlemmer ikke genkende billedet af, at gratis public service-tilbud styrker de private medier. Vi efterspurgte derfor en erhvervsøkonomisk analyse af, hvordan public service-medierne reelt påvirker det private mediemarked. Da ingen andre tog initiativ til en sådan analyse, valgte vi at engagere HBS Economics og give dem frie hænder til at undersøge spørgsmålet. Analysen giver os nu et styrket vidensgrundlag for en mere nuanceret debat om public service-mediernes betydning for det private mediemarked”, udtaler administrerende direktør i Danske Medier, Dicle Duran Nielsen.
Et kommercielt marked, der potentielt er 73 procent større
Et af analysens mest markante resultater bygger på en markedssimulation, hvor de digitale public service-tilbud fjernes fra markedet. I dette scenarie estimerer HBS Economics, at det kommercielle online-nyhedsmarked ville være 73 procent større end i dag. Det svarer til en samlet årlig omsætningsfremgang for de kommercielle medier på omkring 1,1 milliarder kroner.
Tallet skal forstås som resultatet af et hypotetisk scenarie og ikke som et udtryk for, at public service i dagens faktiske mediemarked fortrænger præcis 1,1 milliarder kroner i omsætning krone for krone. Effekten er størst på det landsdækkende marked, hvor det kommercielle marked i scenariet ville være cirka 76 procent større. På det lokale og regionale marked estimeres den tilsvarende vækst til 52 procent.
Vil tage analysens resultater med i igangværende dialog
Danske Medier har tidligere på året taget initiativ til en formaliseret dialog med henholdsvis DR og TV 2-regionerne for fælles forståelse af fakta, mulige forpligtende samarbejder og drøftelse af public service-mediernes rolle og rammer. Dialogprocessen tager afsæt i Danske Mediers medieudspil med formålet om at styrke den samlede mediemangfoldighed. Analysen fra HBS Economics vil indgå i den videre dialog som et nyt erhvervsøkonomisk vidensgrundlag.
”Vi vil nu tage analysen med i den igangværende dialogproces med både DR og TV 2-regionerne. De er – som hidtil – naturligvis også velkomne til at inddrage andre fakta i dialogen, for formålet er ikke at få mest ret, men at forstå hinandens perspektiver og at finde løsninger, der kan styrke den samlede mediemangfoldighed,” siger Dicle Duran Nielsen.
Læs analysen her
Fakta: Hvad viser den erhvervsøkonomiske analyse?
Flere analyser peger i samme retning: HBS Economics finder en betydelig fortrængning af private nyhedsmedier.
90 procent crowding out
Når public service øger sin markedsandel med 10 procentpoint, kommer 9 ud af 10 nye brugere fra private medier. Effekten er 90 procent landsdækkende og 89 procent lokalt/regionalt.
73 procent større kommercielt marked
I et hypotetisk switch-off-scenarie uden public service ville det kommercielle online-nyhedsmarked ifølge analysen være 73 procent større end i dag.
Prisen forklarer 2/3 af valgene
Prisen alene forklarer 67 procent af variationen i valgene på det landsdækkende marked og 66 procent på det lokale og regionale. Indhold og format betyder langt mindre. Et gratis tilbud har en strukturel fordel, som indholdskvalitet sjældent opvejer.
Analysen undersøger også: De private nyhedsmediers økonomiske situation, udviklingen i branchens omsætning, indtjening og beskæftigelse samt udviklingen i trafikken på de regionale public service-mediers og de private mediers nyhedssites. Analysen bygger desuden på interviews med ni mediechefer om branchens økonomiske vilkår og konkurrenceforhold.
Veletableret analysemetode
Choice-Based Conjoint er en anerkendt analysemetode, som HBS Economics, via Hierarchical Bayesian-estimation af individuelle forbrugerpræferencer, anvender til at estimere samlede markedseffekter. Metoden er benyttet af konkurrencemyndighederne i flere lande til at belyse markedskonsekvenser. 1.356 repræsentativt udvalgte respondenter har gennemført i alt 10.848 valgopgaver. Data er indsamlet af Norstat i foråret 2026 og vægtet efter alder, køn og region.
Find hele analysen her
Definitioner:
Hvad er crowding in?
Public service understøtter den generelle nyhedsefterspørgsel og øger brugernes betalingsvillighed hos de private medier. Gratis public service bliver en indgangsdør til betalt indhold.
Hvad er crowding out?
Et stort, veletableret og gratis offentligt tilbud reducerer den effektive betalingsvillighed for konkurrerende private produkter, fordi forbrugerne har adgang til en nær substitut uden brugerbetaling.
