Analyse
Ny analyse viser, at danskerne fortsat har høj tillid til de publicistiske medier. Professor David Nicolas Hopmann peger på, at det afspejler et velfungerende dansk mediesystem, hvor medierne løfter en vigtig samfundsopgave. Men tilliden må ikke tages for givet.
Danskerne møder i dag information fra et mangfoldigt udbud af nyhedsmedier, men også fra sociale platforme, søgemaskiner og i stigende grad kunstig intelligens. Det ændrer informationslandskabet, men hvordan påvirker det danskernes syn på de publicistiske medier?
Det undersøger en ny analyse foretaget af Fifty5Blue på opdrag af Danske Medier.
Analysen er afsættet for en ny artikelserie, der over de kommende måneder undersøger, hvordan danskerne forholder sig til medierne i en digital tidsalder.
Det første tema i serien dykker ned i danskernes tillid til medierne, og her tegner analysen et tydeligt billede.
Medierne løfter deres samfundsopgave
Halvdelen af de adspurgte svarer, at de kan stole på de informationer, de får fra danske medier. Kun 13 procent erklærer sig uenige.
Samtidig svarer hele 83 procent, at de i højere grad stoler på medier, som kan stilles til ansvar for det, de udgiver.
For David Nicolas Hopmann, professor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet og medlem af forskningsledelsen bag Magtudredningen 2.0, er tallene ikke kun udtryk for danskernes tillid til medierne. De peger også på, at de danske medier generelt løfter den samfundsopgave, de er sat i verden for.
”Svarene indikerer, at danskerne er gode til at navigere i informationsmiljøet, og at danskerne generelt har høj tillid til de danske medier. Og hvorfor har vi det? Jo det er fordi, at medierne løfter deres samfundsopgave. De er dygtige, de er professionelle, og der er kvalitet i det i det, de laver.”
For Hopmann er det væsentligt, at tillid til medier ikke er én enkelt størrelse. Når borgerne siger, at de har tillid til medierne, dækker det ifølge ham over flere forhold:
”Når folk svarer, at de har høj tillid, er det et udtryk for, at de oplever, at medierne er sandfærdige og troværdige, og at medierne ikke er biased, men objektive og uafhængige.”
Hopmann peger samtidig på, at tilliden til medierne ikke er isoleret fra resten af samfundet. Danmark er et høj-tillidssamfund, hvor tilliden til institutioner generelt er høj, og hvor medierne samtidig er en væsentlig del af den samfundstillid, der over tid er blevet opbygget.
"Når folk svarer, at de har høj tillid, er det et udtryk for, at de oplever, at medierne er sandfærdige og troværdige, og at medierne ikke er biased, men objektive og uafhængige."
Stor forskel på medier og AI
Den høje tillid til danske medier bliver endnu mere iøjnefaldende, når den holdes op mod danskernes syn på AI-tjenesterne. I undersøgelsen svarer kun 11 procent, at de kan stole på informationer fra tjenester som ChatGPT, Copilot, Claude og Gemini. 56 procent svarer derimod, at de ikke kan stole på informationerne.
For Hopmann er forskellen bemærkelsesværdig.
”Det er jo et dobbelt glædeligt budskab, jeg læser i de her tal, for det afspejler de faktiske forhold.”
For det første fordi det understreger, at danskerne har en forståelse for forskellen mellem en redaktørstyret kilde og en AI-tjeneste.
”Det viser, at det gør en forskel, om man bruger en kilde, der er redaktørstyret og bliver produceret på baggrund af professionelle kriterier, eller bruger en bot, der kan tage fejl, og som der er begrænset kontrol med.”
For det andet kan tallene være et tegn på, at danskerne faktisk følger med i den offentlige debat om kunstig intelligens og dens begrænsninger.
”Når danskerne giver udtryk for et kritisk syn på AI, er det samtidig en indikator for, at medierne løfter deres oplysningsopgave.”
Men Hopmann ser samtidig en væsentlig udfordring. Når journalistik i stigende grad bliver distribueret gennem platforme og AI-tjenester, kan det blive sværere for brugerne at huske, hvor informationen oprindeligt kommer fra.
”Når det hele flyder sammen online, kan borgerne så huske, hvor tingene kommer fra? Det er en udfordring for de traditionelle medier, fordi de gerne vil have, at deres læsere er bevidste om, at det er et kvalitetsmedie, der er kilden, og ikke en eller anden hallucinationsbot.”
Tillid er ikke noget, man kan tage for givet
Undersøgelsen peger samtidig på, at danskerne ikke blot har tillid til medierne, men også tillægger dem en vigtig samfundsmæssig betydning.
80 procent svarer, at danske medier er vigtige for det danske samfund, mens 66 procent mener, at de er vigtige for fællesskabsfølelsen.
For Hopmann er det derfor magtpåliggende ikke at importere en fortælling om en generel tillidskrise til medierne.
”Nogle gange synes jeg, at vi importerer debatter fra andre lande, som ikke er vores. Vi er et andet sted som samfund, for der er meget, der fungerer godt, når det gælder de danske medier. Så lad os hellere fokusere på, hvad der fungerer, og hvordan vi kan værne om og udvikle det.”
Det indebærer blandt andet, at medierne ikke skal læne sig tilbage. De skal fortsat levere journalistik af høj kvalitet, være tydelige om deres ansvar og stå til regnskab, når de begår fejl.
”Medierne skal igen og igen slå på, at de kan noget særligt, og at de opererer under et regelsæt. De skal understrege, at de har et ansvar for de informationer, de udkommer med, og hvis de begår en fejl, skal de være transparente omkring det.”
Fakta om undersøgelsen
1.063 danskere har deltaget i undersøgelsen. Svarene er vægtet, så de er repræsentative for den danske befolkning.
Undersøgelsen er gennemført af Fifty5Blue på vegne af Danske Medier. Svarene er indsamlet i juni 2026.
Udvalgte resultater
- Jeg kan stole på de informationer, jeg får fra dansk medier?
50 procent er meget enig/enig. 33 procent svarer hverken/eller, mens 13 procent er uenig/meget uenig. 4 procent ved ikke. - Jeg kan stole på de informationer, jeg får fra AI-tjenester (f.eks. ChatGPT, Copilot, Claude, Gemini mv.)?
11 procent er meget enig/enig. 27 procent svarer hverken/eller, mens 56 procent er uenig/meget enig. 3 procent ved ikke. - Jeg stoler mere på medier, som kan stilles til ansvar for det, de udgiver?
83 procent er meget enig/enig. 10 procent svarer hverken/eller, mens 3 procent er uenig/meget uenig. 3 procent ved ikke. - Danske medier er vigtige for det danske samfund?
80 procent er meget enig/enig. 11 procent svarer hverken/eller, mens 6 procent er uenig/meget uenig. 3 procent ved ikke. - Danske medier er vigtige for fællesskabsfølelsen i samfundet?
66 procenter er meget enig/enig. 20 procent svarer hverken/eller, mens 8 procent er uenig/meget uenig. 5 procent ved ikke.
Om artikelserien: Danskernes syn på publicistiske medier
Hvordan ser danskerne på de publicistiske medier i en tid, hvor kunstig intelligens og globale techplatforme ændrer måden, vi finder, bruger og deler information på?
Med udgangspunkt i en ny analyse gennemført af Fifty5Blue på opdrag af Danske Medier undersøger serien danskernes syn på blandt andet tillid, journalistikkens samfundsmæssige betydning, mediernes ansvar og værdien af kvalitetsjournalistik.
Serien sætter dermed fokus på, hvor de publicistiske medier står i danskernes bevidsthed, og hvilken rolle medierne kan spille i et informationslandskab under hastig forandring.
