Nyhed
Danske Mediers chefjurist Holger Rosendal fejrer 25 års jubilæum den 1. oktober. Vi har spurgt jubilaren, hvad der holder ham til ilden, og hvad han især husker tilbage på fra de mange år i mediernes juridiske frontlinje.
Et kvart århundrede i mediernes tjeneste er lang tid. Hvad holder dig til ilden?
“Der er noget særligt ved at arbejde for en større sag. Og det synes jeg, medierne er. Det handler om befolkningens adgang til oplysning og respekt for hinandens synspunkter. Er man en oplyst borger, forstår man bedre hvorfor andre tænker på en anden måde, og så har man et bedre grundlag for en demokratisk omgang med hinanden. Og så er det også en glæde for mig at kunne hjælpe redaktører derude. Danske Medier er en livline, der kan hjælpe med de fleste spørgsmål, som er relevante for udgivelsesvirksomheder. Det er mit indtryk, at vores juridiske assistance er i høj kurs, og det er altid en fornøjelse. Man går glad hjem fra arbejde, når man har kunnet hjælpe nogen med et konkret problem.”
Hvad synes du er særlig interessant ved mediejuraen?
“Jeg synes, faget er særlig spændende, fordi det både handler om jura og etik. Medierne er naturligvis underlagt lovgivningens almindelige regler om f.eks. injurier og privatlivets fred præcis som alle andre. Men derudover har medierne et selvpålagt etisk regelsæt, nemlig retningslinjerne for god presseskik, som vi senest opdaterede i 2023, og som håndhæves i praksis af Pressenævnet. Det tilfører arbejdet en ekstra dimension, som ikke kun handler om hård jura.”
Hvilke sager, du har arbejdet med, træder særligt frem i hukommelsen?
“Dér vil jeg nævne PET-sagen, hvor PET ville nedlægge forbud mod at bringe uddrag fra Jakob Scharfs bog ”Syv år for PET” ved at gå direkte til udgiveren, JP/Politikens Hus. Det var principielt for os at slå fast, at det er den ansvarshavende chefredaktør, der er rette adressat for et forbud, da udgiveren ikke har indflydelse på det redaktionelle indhold i et medie. Vi vandt sagen ved Højesteret, som faktisk gik ind og ændrede sin egen hidtidige praksis på området, og det var meget vigtigt for os som repræsentant for medierne.
Der var også sagen om Den Lille Havfrue, hvor billedhuggerens arvinger anklagede Berlingske for brud på ophavsretten, efter at avisen havde bragt en karikaturtegning af havfruen til en artikel om tonen i den danske udlændingedebat og senere også et fotografi til en artikel om Corona-smitte, hvor havfruen havde mundbind på. Sagen illustrerede clashet mellem ophavsret og ytringsfrihed, som jo begge er grundlæggende rettigheder. Også denne sag blev vundet ved Højesteret, som understregede, at der er vide rammer for ytringsfriheden.
Skal jeg nævne en tredje, vil det nok være Infopaq-sagen om et medieovervågningsfirmas måde at producere nyhedsresuméer af avisartikler uden tilladelse fra udgiverne. En sag, der tog næsten ti år, inden vi vandt den i Højesteret. Det er en helt central sag inden for EU-ophavsretten, og den var forbi EU-Domstolen i to omgange, inden vi fik medhold.”
Du har oplevet Danske Medier indefra i nu 25 år. Hvordan har organisationen udviklet sig igennem den tid?
“Man kommer ikke udenom, at vi er blevet færre mennesker, som til gengæld løber en del hurtigere. Og det kan man jo sige flugter med virkeligheden hos vores medlemmer, som også løbende har måttet justere og effektivisere i takt med tiden. Men ser man på kerneopgaven, interessevaretagelse for vores medlemmer, er vi lige så mange i dag, som er en direkte ressource for vores medlemmer politisk og juridisk. På den måde er vores kerne heldigvis uændret.”
Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?
“Jeg er nysgerrig på at rejse og opleve andre lande. Især Australien er et land, jeg ofte vender tilbage til, også fordi jeg har familie dér. Jeg er også meget glad for musik, lige fra Miles Davis til New Order. For tiden lytter jeg meget til sangerinden Alice Phoebe Lou, som jeg skal til koncert med i Berlin i efterårsferien sammen med min datter. Og så er jeg jo familiefar som så mange andre og elsker livet derhjemme – pille lidt i haven, reparere noget på huset. Eller bare sidde og læse avisen. Helt fri holder man jo aldrig.”
