Er du passioneret for ledelses- og forandringsprocesser? Har du lyst til at blive en del af en organisation i udvikling midt i den politiske samtale i Danmark? Har du flair for koordinering og processtyring? Så kunne jobbet som executive assistant til den adm. direktør i Danske Medier måske være et næste skridt i din karriere.
Om jobbet:
Du vil indgå som support for ledelsesholdet i Danske Medier med reference til den adm. direktør. Dine primære opgaver vil være:
– Drive administrative opgaver for direktion og bestyrelse herunder planlægning, forberedelse og opfølgning på generalforsamling, ledelses- og bestyrelsesmøder.
– Supportere den adm. direktør ift. kalender- og opgavestyring.
– Projektledelse af interne og eksterne projekter.
– Korrekturlæsning på nyhedsbreve, medlemskommunikation, præsentationer mv.
Kvalifikationer:
Vi forestiller os du har en kandidatuddannelse inden for business, politik eller kommunikation med interesse for projektstyring og -ledelse.
Du har ideelt et par års erhvervserfaring eller er nyuddannet med længere relevant studiearbejde inden for organisationer eller eksempelvis et ministerium.
Vi tilbyder en fast stilling i et spændende og engageret fagligt miljø med ambitionen om at sætte et afgørende aftryk på den mediepolitiske samtale i Danmark. Du får et godt netværk og lærer det politiske miljø og de politiske processer grundigt at kende indefra. Vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene fritid med et spændende arbejdsliv.
Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt CV sendes til mbz@danskemedier.dk senest 30. september. Angiv i emnefeltet, at du søger stillingen som Executive Assistant. Samtaler afvikles primo oktober. Spørgsmål til dette opslag rettes til adm. direktør Mads Brandstrup på mab@danskemedier.dk
Tiltrædelse hurtigst muligt.