1600x900_dmlogo
 

Danske Medier appellerer om midlertidig hjælpepakke for at sikre, at medierne ikke bukker under, mens de løfter den vigtigste oplysningsopgave i årtier

Pressemeddelelse

De danske medier er som mange andre brancher stærkt udfordrede af coronakrisen. For flere medier risikerer de faldende annonceindtægter at få dramatiske og permanente økonomiske konsekvenser. Derfor appellerer branchen til regeringen om en midlertidig hjælpepakke for at sikre, at medierne fortsat kan varetage deres opgave med at oplyse borgerne – både lokalt, regionalt og nationalt.

Annonceindtægter udgør en afgørende del af mediernes indtægtsgrundlag. Turisme, hotel- og restauration, fly, kultur, oplevelses- og kulturbranchen er blandt de faste annoncører i danske medier. De har forståeligt nok været nogle af de første til at trække deres annoncering, men som konsekvens af nedlukningen af samfundet stopper virksomheder nu på tværs af alle brancher og med bekymrende hastighed deres annoncering i både lokale og nationale medier.

Samtidig varetager de publicistiske medier netop i denne tid en enorm samfundsopgave ved at bidrage med oplysende og faktabaseret journalistik til borgere, som har et akut behov for at blive informeret. Det er en samfundsopgave, som er essentiel for medierne, og som de tager et stort ansvar ved at løfte. Og netop derfor har medierne ikke mulighed for at sende deres medarbejdere hjem og gøre brug af den lønkompensationsordning, som regeringen hidtil har fremlagt.

Danske Medier opfordrer derfor regeringen til hurtigst muligt at iværksætte en midlertidig hjælpepakke løbende fra 9. marts – 9. juni 2020 til medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 pct. i forhold til samme periode i 2019. Forslaget er, at medierne får kompensation for 80 pct. af de tabte annonceindtægter over 20 pct.

Adm. direktør i Jysk Fynske Medier og formand for Danske Medier Jesper Rosener udtaler:

”Denne krise kommer til at have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for branchen, og det er desværre meget begrænset, hvad vi kan bruge de eksisterende krisepakker til. Derfor siger vi til regeringen, at det er nu, vi skal handle, hvis vi vil sikre, at også medierne klarer sig igennem den her krise.‟

Jesper Rosener, Adm. direktør i Jysk Fynske Medier og formand for Danske Medier

Skulle vi i Danmark havne i en situation, hvor regeringen vil være nødt til at begrænse bevægelsesfriheden i samfundet yderligere, for at inddæmme smitterisici, vil det være helt afgørende, at folk stadig kan få deres avis, og dermed fortsat kunne være oplyste om regeringens tiltag.

Danske Medier opfordrer derfor også regeringen til at sikre, at alle led i produktionskæden vil kunne fortsætte (journalister, trykkerier og bude), såfremt bevægelsesfriheden i samfundet fremover må begrænses yderligere.

Danske Medier

Louise Brincker
Administrerende direktør hos Danske Medier & Danske Medier Arbejdsgiver

lbr@danskemedier.dk
Mobil: 29 77 33 77
Dir. tlf: 33 97 40 00

 

Mest læste

Læs også

Nye rammer på vej for Anders Bording-prisen

Anders Bording-prisen uddeles fra og med 2020 om efteråret. Det betyder samtidig at tidspunktet for indstilling af kandidater udskydes. Der åbnes for indstilling til Anders Bording-prisen i løbet af foråret.

Rekord mange indstillinger til Danske Mediers design priser

I år er der rekord mange indstillinger til Danske Mediers digitale priser og Årets Avisside og juryerne kommer dermed på overarbejde i de to konkurrencer. Over hundrede indstillinger til Årets Avisside og mere end halvtreds indstillede projekter til de Digitale Priser sætter en tyk streg under branchens store lyst til, at sætte fokus på den kreative og troværdige kvalitetsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)