Banner_Ugeaviserne_790x426
 

Åben for indstillinger: Ugeavisernes Årspriser

Artiklen er publiceret første gang 4. juli 2019.

Frist for indsendelse af bidrag til Ugeavisernes Årspriser er 2. september 2019.

Alle lokale ugeaviser, der er medlem af Danske Medier, kan deltage ved at indsende et eller flere af deres bedste bidrag fra det forløbne år, dvs. 1. august 2018 til 31. juli 2019.

Kategorierne er:

  • Lokale nyhedshistorier
  • Lokale features
  • Redaktionelle ideer og initiativer
  • Digitale initiativer

Desuden kåres Årets Ugeavis.

Bedømmelseskriterierne baseres på traditionelle, etablerede journalistiske kriterier:

  • Den journalistiske behandling
  • Det anvendte illustrationsmateriale
  • Den grafiske udformning

Kategorien Digitale Initiativer belønner redaktionelle og kommercielle aktiviteter på digitale platforme.

Hædersbeviser udformes som diplomer. Der uddeles tre priser i hver af kategorierne: Guld, sølv og bronze, 12 i alt, forudsat at kvaliteten er til stede.

Desuden kårer juryen Årets Ugeavis, som modtager kr. 10.000.

Juryen kan udvælge Årets Ugeavis blandt de indstillede til de fire øvrige priser – men det er også muligt at indstille en ugeavis til prisen Årets Ugeavis.

Årets Ugeavis går til en avis, der gennem aktiviteter, initiativer eller på anden måde har gjort sig bemærket, og som herigennem kan være til inspiration for andre lokale ugeaviser. Det kan både være gennem redaktionelle og/eller kommercielle initiativer.

Tilmelding til konkurrencen
Hver avis kan max. indsende tre bidrag pr. kategori og højest et forslag til Årets Ugeavis. Bidrag til konkurrencen indsendes i fem originale eksemplarer, eller tryk heraf, senest mandag 2. september 2019. Bidrag indsendes til Danske Medier, Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K, mrk. Ugeavisernes Årspris.

Det er vigtigt, at det kun er de indstillede artikler, som indsendes – og ikke hele aviser. Hvis der sendes kopier, skal de være i samme format som originalartiklen.

Vi vil gerne kunne offentliggøre de prisbelønnede bidrag på vores hjemmeside. Derfor opfordrer vi til, at der også sendes en pdf. af indstilling og de indstillede sider til ugeaviser@danskemedier.dk

NB: For at der kan ske bedømmelse af en indstilling til de tre første kategorier, skal der fremsendes en papirudgave og ikke kun en digital indstilling. Til den digitale pris skal sendes links  og evt. password, hvis det er forudsætningen for at bedømme indstillingen.

Deltagergebyret er kr. 300.- for hver indsendt enhed. Betaling kan ske ved indbetaling til vor bankkonto – reg.nr. 3001, kontonr. 4183106473. Bidrag til konkurrencen sendes til Danske Medier – mærket ”Ugeavisernes Årspris”.

Bag på hvert bidrag skal være en udfyldt deltagerblanket med angivelse af, hvem der skal nævnes på evt. diplom.

Prisuddelingen finder sted i forbindelse med Danske Medier og De Lokale Ugeavisers fælles konference, Ugeavisernes Efterårsseminar 2. oktober 2019 på Hotel Koldingfjord.

Juryen består i år af Mette Lyhne, Herlev Bladet (formand), Mette Falther, Ugeavisen Esbjerg,  Søren Schultz Jørgensen og Aslak Gottlieb.

Mest læste

Læs også

Shaping the future of EU media policy

News Media Europe inviterer til mediepolitisk event i Bruxelles. ’Shaping the future of EU media policy’ afholdes i BIP – Rue Royale 2-4, 1000 Bruxelles, tirsdag den 3. december 2019, kl. 09.00 til 16.30.

Early Bird tilbud på Radiodays Europe 2020

Tilmelding til Radiodays Europe 2019 er nu åben. Den ellevte udgave af Europas største konference for radio og innovativ lydproduktion afholdes i Lisbon Congress Centre – CCL i Lisabon, Portugal, fra 29. marts til 31. marts 2020.

Oplæg om den administrative håndtering af den nye ferielov

Volder samspillet mellem eIndkomst, Feriepengeinfo og FerieKonto problemer hos jer? Og er I heller ikke helt skarpe på, hvordan I skal forholde jer til de indefrosne feriemidler i overgangsperioden fra gammel til ny ferieordning? Så få svarene her.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbreve

Modtag Aktuelt fra Danske Medier.

Danske Mediers nyhedsbreve giver dig aktuelt indhold fra og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder om events, gå-hjem-møder og kurser. Nyhedsbrevet Danske Medier kan herudover indeholde annoncer fra interessenter i mediebranchen. 

Danske Medier udkommer med følgende nyhedsbreve: 

  • Nyhedsbrevet Danske Medier udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevet Digitalt udkommer hver fredag i lige uger, undtagen i ferieperioder.
  • Nyhedsbrevene Radio, Ugeaviser og Research, udkommer flere gange årligt, når der er relevant og aktuelt indhold.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev(e)