1600x900_dmlogo
 

Kommentar til Socialdemokratiets forslag om regulering af tech-giganter

Holdning fra Danske Medier. Kommentar til Socialdemokratiets forslag om regulering af tech-giganter.

Danmark skal regulere tech-giganter som Google og Facebook langt hårdere end i dag.

Det siger Socialdemokratiets formand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, der i Politiken fremlægger en plan for, hvordan partiet vil styrke kontrollen med tech-giganterne, hvis de overtager regeringsmagten efter valget.

Danske Medier hilser det velkommen, at Socialdemokratiet tager udfordringerne fra tech-giganterne seriøst og fremsætter en række forslag, der kan være med til være med til at sikre bedre betingelser for lige konkurrence mellem medierne og tech-giganterne.

”Vi har længe i Danske Medier efterlyst handling, da tech-giganterne og medierne konkurrerer på ulige vilkår. Blandt andet på grund af mangel på transparens i tech-giganternes algoritmer, begrænset ansvar for indholdet på platformene og lav skattebetaling. Vi finder det derfor glædeligt, at socialdemokratierne tager udfordringerne alvorligt,” siger adm. direktør i Danske Medier, Morten Langager.

”Der er ingen tvivl om, at Google og Facebook presser annoncemarkedet via stordriftsfordele og ulige konkurrence. Derfor bakker vi også op om en international løsning i forhold til skat på tech-giganterne, og sætter pris på, at konsekvenserne af tech-giganternes dominans tages alvorligt.”

For at sætte fokus på forskellen mellem sociale og journalistiske medier har Danske Medier netop lanceret kampagnen ”Flere sider”.

”Ulige konkurrencevilkår vil medføre et mindre udbud af den kvalitetsjournalistik, der er helt essentiel for et oplyst og velfungerende demokrati. Derfor synes vi de socialdemokratiske forslag indeholder gode elementer,” siger Morten Langager.

Danske Medier håber nu, at der kommer vægt bag ordene i Socialdemokratiets udspil.

”Der er faktisk allerede en mulighed for at vise handlekraft i de kommende uger. Lige nu behandler Folketinget et forslag om nulmoms til medierne, der vil være med til at styrke den demokratiske oplysning til borgerne og den digitale udvikling af medierne,” siger Morten Langager.

Danske Medier opfordrer til, at partierne vil være med til at sikre, at forslaget kan vedtages inden det kommende valg til Folketinget udskrives.

Læs også

Dicle Duran Nielsen stopper som direktør i Danske Medier

Efter knap tre år i spidsen for organisationen Danske Medier har administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen, valgt at stoppe ved årets udgang. Det ærgrer bestyrelsesformanden, Anders Krab-Johansen, som samtidig oplyser, at der er fundet en afløser.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om medieombudsmanden

Danske Medier takker Kulturministeriet for modtagelsen af høring over udkast til forslag til lov om medieombudsmanden. Lovforslaget har til formål at udmønte den politiske aftale om opdatering af medieansvarssystemet i en digital medievirkelighed, som blev indgået af regeringen, SF og Enhedslisten 9. december 2025.

Ny opgørelse: Lokalmedier er til stede i hele landet

Ny opgørelse viser, at Danske Mediers medlemmer tilsammen har en lokal journalistisk tilstedeværelse i 97 ud af 98 kommuner og når knap tre millioner mennesker på månedsbasis. Sammen med tidligere analyser af den danske nyhedsproduktion tegner det et billede af en bred geografisk dækning. Nu handler det om at sikre de strukturelle rammer for, at den kan fortsætte.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev