Danske Medier beder EU-Kommissionen tage stilling til potentiel ulovlig statsstøtte

Kulturministeren vil efter henvendelse fra EU-Kommissionen redegøre for tekstbaserede nyheder på DR.dk og i DR’s app. EU-kommissionens henvendelse til kulturministeren kommer efter en klage, som Danske Medier har indgivet for at få afklaret, om der er tale om ulovlig statsstøtte.

Baggrunden for Danske Mediers klage er en sag fra Finland, hvor EU-Kommissionen har undersøgt public service broadcasteren YLE for ulovlig statsstøtte i henhold til EU-lovgivningen. Sagen i Finland resulterede i sommeren 2020 i, at den finske regering fremsatte et lovforslag, der præciserede, at YLE i udgangspunktet kun bør udgive tekstbaserede nyheder til at understøtte det broadcastede indhold.

Adm. Direktør i Danske Medier, Louise Brincker, udtaler:

”Vores vurdering er, at Danmark og Finland i denne henseende er meget sammenlignelige, og at der i Danmark derfor ligeledes kan være tale om konkurrenceforvridning. Derfor ønsker vi, at EU-Kommissionen laver en vurdering af, om reglerne for statsstøtte bliver overholdt”, siger Louise Brincker, adm. direktør i Danske Medier.

Læs også

Ny rapport: Rekordhøj vækst i digital annonceomsætning er gode nyheder, men techgiganter indtager stadig større markedsandele

Friske tal fra rapporten “Online Markedsstatistik 2021” af Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation viser en markant fremgang på det digitale annoncemarked i 2021. Udviklingen står i kontrast til et coronaramt 2020, hvor stigningen i annonceomsætning fra 2019 til 2020 var meget beskeden. Samtidig udgør techgiganters markedsandele over halvdelen af den digitale omsætning. Det advarer Danske Medier mod og opfordrer Folketinget til at følge i EU’s spor og stramme grebet om big tech.

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om delvis undtagelse af den uafhængige task force vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v.

Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets høringsbrev af 15. marts 2022 med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget om delvis undtagelse af den uafhængige task force om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen m.v.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev