Fotograf i krigszone-2
 

Ny aftale om indrejsetilladelse til konfliktområder

Nyhed

Danske Medier har sikret en ny aftale med Københavns Politi, som giver medlemmer lov til at arbejde i konfliktområder med indrejseforbud uden først at skulle ansøge om særlig tilladelse.

En betydelig administrativ byrde er løftet for medier, der vil rapportere fra for eksempel krigszoner. Danske Medier har fornyet aftalen med Københavns Politi, som giver medier kollektiv tilladelse til indrejse og ophold i konfliktområder omfattet af indrejseforbud.

Tilladelsen omfatter redaktører ansat ved medier, der er medlem af Danske Medier, og som samtidig er indehaver af gyldigt pressekort udstedt af Danske Medier, og som har dansk indfødsret eller permanent ophold i Danmark. Desuden skal formålet med rejsen være at udføre journalistisk eller redaktionelt arbejde. Hvis dette ændrer sig, eller rejsen også omhandler andre formål, skal der søges om indrejsetilladelse individuelt.

Aftalen blev første gang indgået i 2016, efter at Folketinget havde ændret straffeloven og kriminaliseret indrejse og ophold i områder, hvor terrorister eller terrorgrupperinger deltager i væbnet konflikt. Personer med anerkendelsesværdige formål kan dog rejse til de berørte områder efter forudgående tilladelse. Forud for lovændringen havde Danske Medier i god dialog med Justitsministeriet sikret sig, at rejsetilladelser kunne gives kollektivt og uden unødigt forsinkende sagsbehandling, så medierne havde mulighed for at rykke hurtigt ud og dække konflikter.

Den aktuelle fornyelse af den kollektive indrejsetilladelse er gældende til og med 31. maj 2027.

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev