Kommentar til Datatilsynets vejledning til behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende.
Danske Medier ser med bekymring på, at Datatilsynets nye retningslinjer fører til mindre dansk kvalitetsindhold og skubber nyhedsbrugerne i armene på Google og Facebook.
Danske Medier bakker op om værdien af dansk og europæisk databeskyttelseslovgivning, men det er en forudsætning, at reglerne er ens og håndhæves ens for alle. Både forbrugere og virksomheder må med rette forvente, at Datatilsynet kan garantere, at de regler, som danske virksomheder skal rette sig efter, samtidig håndhæves over for både Google og Facebook. Hvis Datatilsynet ikke kan sikre, at både små og store aktører spiller efter samme regler, stiller det danske virksomheder i en urimeligt konkurrenceforvridende situation, der helt paradoksalt kan ende med at skade danskernes privatliv.
Datatilsynets nye udlægning af GDPR vil have væsentlig betydning på de forretningsmodeller, der er baseret på digitale annoncer samt for funktionalitet og udvikling af digitalt indhold. Når en dansk myndighed lægger op til en markedsændring af denne størrelsesorden, bør det derfor ske på en ansvarsbevidst måde, der ikke giver en urimelig fordel til aktører, der kan omgå national lovgivning.
Danske Medier finder det betænkeligt i forhold til tilliden til tilsynets embedsførelse, at man vælger en tilgang, der er markant anderledes end, hvad markedet hidtil har skulle rette sig efter og hvordan reglerne håndhæves i andre EU-lande. Som minimum burde der have været gennemført en forudgående dialog og hørringsproces, hvor man kunne have hørt på og varslet de mange aktører, der nu bliver ramt på deres forretning.
Vejledningen er ikke klar omkring, hvorvidt udgivere må forbeholde adgang til deres indhold til de brugere, der ønsker at samtykke til persondatabehandling til kommercielle formål. Hvis brugere skal gives ”ret” til annoncefinansieret indhold uden selv begrænset persondatabehandling, medfører det i praksis, at det bliver svært at måle, kontrollere eller optimere indhold eller annoncering. Dette er ikke kun begrænset til profilering, da alle digitale reklamer involverer et element af persondatabehandling. Desuden vil danske internetbrugere næppe bifalde, at de fremover vil blive mødt med endnu længere og mere omfattende samtykkeforespørgsler, hvor de aktivt skal tage stilling til hvert behandlingsformål enkeltvist.
Danske Medier opfordrer derfor til en mere løsningsorienteret tilgang, der tillader reklamefinansierede medier at opretholde et grundlæggende niveau af funktionalitet til gavn for både annoncører og forbrugere, uden at privatliv ud fra en afbalanceret rimelighedsbetragtning udfordres. Modsat vil private nyhedsmedier være nødt til at kræve betaling for langt størstedelen af deres indhold med en overhængende risiko for, at danskerne i endnu højere grad vil ty til indhold på sociale platforme og udenlandske sites, der opererer på anderledes vilkår. Derfor risikerer Datatilsynets tilgang i sidste ende at gøre det stikmodsatte af de gode intentioner og ikke bare skade virksomhederne, men også at give danskere og deres persondata et regulært skub hen imod de udstrakte arme fra Google og Facebook.
