Den 13. juni trådte den nye forbrugeraftalelov i kraft. Den indeholder en række skærpede oplysningskrav, som danske virksomheder er forpligtet til at overholde. De nye krav i forbrugeraftaleloven får særlig betydning for aftaler indgået ved fjernsalg, dvs. hvor aftalen indgås ved fjernkommunikation uden at parterne mødes fysisk fx internethandel.
Indgår en virksomhed aftaler ved fjernsalg fx ved salg på internettet eller via telefon, er det vigtigt, at virksomheden er bekendt med indholdet af den nye forbrugeraftalelov, således at den kan sikre sig, at forretningsvilkår og forretningsgange er i overensstemmelse med de krav, der stilles i den nye forbrugeraftalelov.
De væsentligste ændringer handler i store træk om en øget oplysningspligt, ændringer i forhold til fortrydelsesretten, specifikke krav ved indgåelse af abonnementsaftaler, håndtering af returvarer og skærpede sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne.
Danske Medier har udgivet en vejledning herom. Læs vejledningen