Pressemeddelelse
Radio, podcast, audio og lydbogsbranchen har i aften været samlet til den årlige branchefejring. 53 jurymedlemmer har fundet 18 vindere.
Formand for foreningen bag Audiodays Marianne Bugge Zederkof, udtaler: "Det er altid fantastisk at sidde med ved de mange jurymøder og høre debatterne og diskussionerne, der fører frem til vinderen blandt de shortlistede og motivationsteksten bag 1. pladsen"
Som Rasmus Quistgaard, der bl.a. sidder i juryen for Årets Pioner påpegede efter møderne: “Det er simpelthen et privilegium at stifte bekendtskab med alt det fantastiske indhold folk producerer og så bagefter diskutere det sammen med så skønne og begavede mennesker! En ren fornøjelse.”
Eller som Tor Arnbjørn, der har siddet i juryen gennem mange år, sagde efter den omfattende gennemlytning og de mange møder.
"Det har været en stor fornøjelse at lytte til alle de super kvalificerede indstillede i år. Generelt er niveauet steget over de seneste år. I år er ingen undtagelse. Jeg er imponeret over den bredde, der er i det danske podcastmiljø, som favner alt fra gode, begavede interview til de flot monterede udsendelser og de stærke og klare formater. Det lover godt for fremtiden." siger Tor Arnbjørn.