RD19_01
 

Radiodays 2019

Radiodays 2019 holdes fredag 20. september i det helt nye konferencecenter Huone på Amager Strandvej med efterfølgende Prix-fest samme sted.

Danske Medier, DR, Radio24Syv og Bauer Media samler endnu engang branchen til en dag med fokus på radio.

Radiomediet står stærkere end i mange år, omsætningen vokser, den digitale lytning stiger – ikke mindst på podcast og politisk er der stor opmærksomhed på mediet. Når radiobranchen mødes, er der således både en ny koncessionshaver for FM4 på vej, ligesom nye digitale kulturkanaler kan være på vej.

Styregruppen bag Radiodays har atter bedt Ole Mølgaard stå i spidsen for programmet. Ole Mølgaard skal sammen med en bredt sammensat programgruppe udvikle et spændende og alsidigt program, der samler det bedste fra ind- og udland.

Deltagerantallet har været stigende år for år og arrangørerne bag Radiodays har derfor valgt at sikre, at der bliver plads til endnu flere deltagere. Samtidig er der lagt vægt på at også små uafhængige producenter og radiostationer skal have mulighed for at deltage, og af den grund er prisen sænket, for både konferencen og den efterfølgende prisfest.

Programmet tilrettelægges i et samarbejde mellem Ole Mølgaard og programgruppen, der bl.a. består af Rune Born Schwartz og Nanna Bernth fra Bauer Media, Søren Brunsgaard og Trine Schou fra Center for Podcasting, Tine Tholander fra Radio24Syv, Rebecca Bach-Lauritsen samt Tine Maria Borresø, Peter Nigel og Hanne Barslund fra DR.  Derudover afholdes en række møder med aktører i branchen med henblik på at få sammensat så alsidigt og relevant et program som muligt.

Allerede nu er der tilsagn fra en lang række talere. 

Sveriges Radio generaldirektør Cilla Benkö og Naja Nielsen, der er digital direktør på BBC News holder oplæg om journalistik og nyheder. Fra BBC kommer også Jeremy Stone som er Head of Social Media og Will Drysdale, der arbejder med at forny den traditionsrige taleradiokanal BBC Radio 4 igennem nye podcast-formater.

Efterhånden som programmet bliver til, vil man kunne følge med på Radiodays.dk, der lige nu viser masser af billeder fra Prix Radio 2018. 

Har man gode ideer til oplægsholdere, workshops, temaer eller andre programelementer hører vi gerne om dem på Radiodays’ Facebookside eller du kan sende en mail direkte til Ole på ok@the-crowd.dk

Der åbnes for tilmelding i slutningen af maj, hvor også hovedparten af programmet vil blive offentliggjort.

Læs også

Danske Medier: Otte principper for fremtidens mediestøtte

Danske Mediers bestyrelse har netop vedtaget otte principper for fremtidens mediestøtte. Principperne er Danske Mediers bidrag til det igangværende arbejde i Kulturministeriets udvalg for fremtidens mediestøtte, som skal komme med anbefalinger til, hvordan det nuværende mediestøttesystem kan moderniseres.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev