Interview
Det har været et turbulent år for det private grønlandske mediehus Sermitsiaq, som er havnet midt i tidens storpolitiske spil. Administrerende direktør og chefredaktør Masaana Egede reflekterer over, hvad et medie kan betyde for et samfund, forholdet til de danske medier, og hvordan man laver journalistik under helt specielle betingelser.
Da den amerikanske præsident Donald Trump rettede kikkerten mod Grønland omkring årsskiftet, ændrede hverdagen sig totalt for Masaana Egede og hans stab hos Sermitsiaq.
Det grønlandske mediehus skal pludselig holde sig oven vande i en nyhedsstrøm, der aldrig har haft så meget skum på bølgerne. Og mens redaktionen skal holde snor i de mange historier, der hele tiden følger i kølvandet på den amerikanske administrations udmeldinger, bliver den samtidig kimet ned af medier fra hele kloden, der vil have deres blik på, hvad der foregår på den store ø langt nordpå.
Sermitsiaq driver to landsdækkende printaviser og Grønlands mest læste online-nyhedssite. Og den nye verdenssituation kan ses på interessen. De seneste tre måneder har Sermitsiaq haft 40 procent flere læsere end på samme tidspunkt sidste år.
Alligevel er hverdagen præget af den samme kamp for abonnenter og annoncører, som mange andre private medier kæmper med. Dertil kommer de både redaktionelle og logistiske udfordringer ved at dække et område, der er 50 gange større end Danmark, men ikke har flere indbyggere end Roskilde. Vi har talt med Masaana Egede om en ganske særlig tid for et ganske særligt medie.
Hvordan mærker I som medie helt konkret den nye situation, Grønland befinder sig i?
”Lad mig sige det ligeud, det er det vildeste, vi nogensinde har oplevet. Den dag, Trump Jr. landede i Grønland, ændrede verden sig for os. Vi gik fra 0 til 100 fra den ene dag til den anden. Hele verdens fokus landede pludselig på os, vores nyhedsstrøm blev så afgørende, og det blev meget intensivt for vores lille organisation. Vi er kun 16 redaktionelle medarbejdere, så arbejdspresset har været enormt i de her måneder. Der er hele tiden nogen, der ringer for at få kilder eller interviews. Og samtidig med Trump har der også været landstingsvalg og kommunal valgkamp med et par ugers mellemrum. Det er meget at skulle dække med så få midler.”
Det er jo en dybt usædvanlig og også meget følelsesladet tid for Grønland. Hvordan balancerer I mellem at være et nøgternt nyhedsmedie, samtidig med at I også let får rollen som en slags talerør for den grønlandske befolkning og måske også de grønlandske politikere? Hvilke overvejelser gør du dig om det?
”Vi har faktisk talt enormt meget om netop dét. Der er jo virkelig mange holdninger på spil. Der er folk, der vil løsrive sig fra Danmark, enkelte vil være en del af USA, andre vil gerne forblive en del af rigsfællesskabet, og så sker der en masse midt imellem, som sjældent bliver nævnt, fordi selvstændighedsdebatten har fyldt så meget. Dertil har der været mange nyheder og påstande, som man kunne bruge tid på at faktatjekke, fordi de sociale medier bare kører derudad. Men vi har kigget på os selv og overvejet, hvordan vi bedst kunne bidrage med de ressourcer vi har. Og vi har valgt, at i stedet for at være partiske, følelsesladede eller at faktatjekke andre, så holder vi os til de klassiske journalistiske dyder og sikrer, at alt hvad vi skriver er troværdigt og noget, folk kan holde fast i.”
Hvilken rolle oplever du, at I som medie spiller for befolkningen i Grønland i den her omtumlede periode?
”Vi spiller en væsentlig rolle, fordi journalistik i Grønland er enormt presset. Der bliver ikke uddannet særlig mange journalister for tiden, og den nationale public service-station KNR har store problemer. Derfor er vi på nuværende tidspunkt det medie, som har taget teten på at prøve at være der for befolkningen. Men det kan vi ikke blive ved med. Vi er for få mennesker her til at kunne dække hele landet, så jeg håber jo, at KNR snart kommer på banen igen, så vi har en god kollega, som også er med til at løfte det her vidensniveau, der er nødvendigt i den situation, vi står i nu.”
Hvad skal der til for, at det sker?
”Det tænker jeg, du skal snakke med dem om. Men for vores vedkommende, så er vores udfordring, at vi har brug for at skabe økonomi til at udvikle vores forretning. Vi er jo heldigvis en fond, som ikke skal lave et stort overskud til en privat ejer. Lidt karikeret sagt, så er vi til for at bedrive god journalistik i Grønland. Men vi har behov for flere abonnenter, så vi kan ansætte flere medarbejdere.”
Hvordan bærer I jer ad med at dække et så stort geografisk område med så få mennesker?
”Det er også en kæmpe udfordring. Det kan godt være, at vi er et samlet land, men i Grønland lever man sit liv lokalt, for du kan ikke bare hoppe på et tog og køre til en anden by. Du skal flyve eller sejle i lang tid. Derfor er det jo enormt svært at få de lokale historier. Men lokale historier er nationale historier på Grønland, fordi det er væsentligt for hele landet, hvad der sker de forskellige steder. Vi har åbnet kontor i Sisimiut, og vi har også en medarbejder længere nordpå. Vi arbejder med en strategi om at se, om vi kan nå ud flere steder. Men ligesom mange andre medier er vi presset af, at folk gerne vil arbejde i hovedstaden. Det er svært at ansætte folk andre steder. Men det er vigtigt, fordi levevis og værdier er så forskellige. I Nuuk er der en politisk scene, der er events og byliv, men samtidig har du bosteder, hvor hverdagen ikke handler om at gå på café og se smart ud, men hvor det er mere vigtigt at have det rigtige fiskeudstyr.”
Ja, for hvordan laver man et medie til mennesker, der lever så fundamentalt forskellige liv?
”Det gør man netop ved at kende kulturen og vide, hvad der er vigtigt for de forskellige områder. Jeg kan bruge mig selv som eksempel. Jeg kom fra en tid på Danmarks Radio, hvor jeg fulgte det politiske liv i Danmark, og fik så en journalistisk stilling i Grønland. Her sad jeg med kolleger, som fortalte om en supervigtig nyhed om en lille pontonbro, der var blevet installeret i et lillebitte bosted. Og jeg kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor det var så vigtigt. Men det var jo fordi, jeg på det tidspunkt ikke forstod, at den bro gjorde det nemmere for hele erhvervslivet i det område at transportere fisk mere effektivt og tjene flere penge. Det er sådan nogle ting, man fanger ved at være til stede.”
Opmærksomheden fra Trump har bragt Grønland på radaren i et helt nyt omfang, ikke mindst i Danmark. Hvordan ser du jeres rolle i den sammenhæng?
”Før den her situation var dansk presse nærmest ikke til stede i Grønland. Der var måske en lille nyhed hver tredje uge. Så lander Donald Trump Jr., og pludselig siger alle de store mediehuse, at de skal være her. DR, TV 2, Politiken, Berlingske, alle flyver herop og er her, som de aldrig har været her før. Det har genereret langt flere nyheder om Grønland, end vi har kunnet levere selv. Og det er jo dejligt med det fokus. Men problemet er, at det får en dansk krog. De danske medier skriver de historier, de synes er spændende for deres danske læsere, og her har selvstændighed været det helt store spørgsmål. Men i Grønland læser vi også de danske medier og bliver præget af dem, og når selvstændighed fylder hos dem, kommer det også til at fylde hos os. Det får store følelser frem. Og så får vi ikke talt om sundhedsvæsen, retsvæsen, ældre, børnehavepædagoger og alle de her ting. Det nyhedstryk, der blev lagt, var på danske præmisser, og jo mere det blev diskuteret i danske medier, jo mere forvrænget blev den interne diskurs i Grønland også. Derfor tog vi et aktivt valg om at gå ind i den debat og prøve at nuancere den.”
Hvor ser du jeres største udfordringer lige nu?
”Vi kæmper den samme kamp som alle andre medier. At annoncekronerne forsvinder og går til techgiganterne i stedet. Så vi lever af abonnenter, og det skal vi have til at vokse. Og så er vi udfordret af, at vi er så få journalister, og at rekrutteringsgrundlaget er så begrænset. Hvis vi skal have stærke medier, skal der både være private medier som os selv og en stærk public service-station, som kan være en god konkurrent og kollega i at dække et land som vores.”
Hvilke ting kan I selv gøre for at skubbe til den udvikling?
”Ved at være gode og blive endnu bedre. At være relevante for vores læsere, at tænke mere digitalt, at spare omkostninger, at gå de veje vi kan for at udvikle det, vi har. Og så handler det jo også om at være en attraktiv arbejdsplads. Vi bliver nødt til at vise, at det er sjovt at arbejde med journalistik. At vise, at det er spændende for de mennesker, som søger udfordringer i fremtiden. Det er dét, vi kan gøre.”
Ønsker du at høre mere om Sermitsiaqs indsatser, kan du kontakte Masaana Egede på masaana@sermitsiaq.gl
Om Fra medlem til medlem
I denne interviewserie går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
