Nyhed
Højesterets afgørelse i sag om navneforbud vækker bekymring og gør ikke medierne klogere på, hvilke oplysninger der kan bringes i forbindelse med straffesager.
Danske Medier er skuffet over Højesterets dom i sagen om en journalist fra Lolland-Falsters Folketidende, der var tiltalt for at have overtrådt et navneforbud.
”Vi er naturligvis ærgerlige over dommen, og vi er bekymrede for, hvilke konsekvenser den kan få for mediernes muligheder for at dække straffesager. Vores opfattelse er, at retspraksis alt andet lige kan gøre det sværere – særligt for lokale medier – at omtale straffesager, hvor der er nedlagt navneforbud,” siger chefjurist i Danske Medier, Holger Rosendal.
Sagen handlede om, hvorvidt en artikel om en kommunalt ansat, der var tiltalt for gennem flere år at have misbrugt sin stilling til at opnå seksuelle ydelser, indeholdt oplysninger, der – alene eller i samspil med andre oplysninger – kunne føre til identifikation af den tiltalte.
Artiklen nævnte ikke navn, men beskrev alder, køn og ansættelse i Lolland Kommunes socialforvaltning samt indeholdt en kommentar fra en navngiven sektorchef.
Ifølge forarbejderne til retsplejeloven er navneforbud reelt et forbud mod at beskrive en person på en måde, der afslører identiteten – enten direkte eller i samspil med andre oplysninger.
Afgørelse efterlader fortsat tvivl
Sagen har været principiel, og i byretten og landsretten var dommerne uenige om, hvorvidt navneforbuddet var blevet overtrådt. Derfor blev den indbragt for Højesteret med støtte fra Danske Medier.
Men også i Højesteret var dommerne uenige. Flertallet henviser i afgørelsen til forarbejdernes formulering om identifikation ”i samspil med andre oplysninger”, men tager ikke direkte stilling til, om andre oplysninger, der for eksempel kan findes af læserne ved søgning på internettet, kan tages i betragtning.
Samtidig fastslog flertallet, at mediernes retsreportage skal kunne ske på en fyldestgørende måde, selvom der er nedlagt navneforbud, men markerede ikke konkret, hvilke oplysninger, der burde have været udeladt af artiklen. Afgørelsen efterlader således medierne med fortsat tvivl om retspraksis.
”Det er ærgerligt, at dommen ikke giver klarere retningslinjer for, hvordan medierne fremover skal håndtere navneforbud i forbindelse med omtale af straffesager. Det betyder, at det fortsat er op til medierne selv at vurdere, hvilke oplysninger der kan bringes, uden at den pågældendes identitet kan afsløres – eventuelt i samspil med andre oplysninger, der ikke fremgår af mediet,” siger Holger Rosendal.
Højesterets mindretal anlagde en mere snæver afgrænsning af, hvilke andre oplysninger end navn, stilling og bopæl der kan udgøre en overtrædelse af navneforbuddet. Mindretallet understregede, at der som klart udgangspunkt ikke kan lægges vægt på oplysninger, der findes frem på anden måde, herunder ved søgning på nettet, og ville derfor have frifundet journalisten.
