Job
I en tid med disinformation, cybertrusler og stor opmærksomhed på techgiganter og sociale mediers rolle i samfundet er et mangfoldigt og uafhængigt mediemarked vigtigere end nogensinde. Derfor styrker Danske Medier sit sekretariat. Vi søger en struktureret studentermedhjælp med flair for kommunikation, solide digitale kompetencer og lysten til at optimere systemer og processer, der styrker Danske Mediers arbejde og støtter op om foreningens strategiske mål.
Danske Medier arbejder for journalistisk redigerede medier, det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for mediebranchen. Vi er brancheforening for private medievirksomheder og organiserer knap 300 medievirksomheder, der omfatter dagblade, ugeaviser, netmedier, magasiner, specialmedier, kommercielle radioer, trykkerier og distributionsvirksomheder. Alle har det til fælles, at de ønsker at give borgerne information, indblik, baggrund og nyheder.
Hvilke kompetencer leder vi efter?
Vi forestiller os, at du er i gang med din bachelor indenfor f.eks. kommunikation, IT, multimediedesign, medievidenskab eller lignende. Derudover kan du krydse af ved flere af følgende punkter:
- Gå-på mod og konstruktiv, der trives med omskiftelige opgaver og ofte flere ad gangen
- Digital stærk og god kommunikatør
- Systematisk og ansvarsfuld
- Kan både løse opgaver selvstændigt og er en team-player, når du samarbejder med kollegaer
- Følger opgaver til dørs og er ikke bleg for at komme med forslag til opgaveløsning
- Det er desuden en stor fordel, hvis du har erfaring med og flair for Excel og WordPress eller lignende CMS
Du kommer til at arbejde indenfor en bred palet af opgaver og dagsordner på medieområdet, men særligt:
- Bistå i koordinering og planlægning af events, seminarer, netværksmøder mv.
- Optimering af processer, systemer og assistere sekretariatet med div. opgaver indenfor events og medlemsarrangementer
- Opdatering og vedligeholdelse af medlemsdatabase og hjemmeside samt segmentering af målgrupper i vores mailudsendelsessystem (MailChimp)
- Assistere kommunikationsteamet med Danske Mediers nyhedsbrev og SoMe-kanaler
- Løbende drift og ad hoc-opgaver i sekretariatet herunder mødeforberedelse og organisering
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en studenterstilling i et spændende og engageret fagligt miljø, hvor vi hver dag arbejder for at sætte et afgørende aftryk på den mediepolitiske samtale i Danmark. Du får et godt netværk og lærer det mediepolitiske miljø og mediebranchen grundigt at kende indefra. Vi er et team præget af gensidig fleksibilitet med godt humør og højt til loftet.
Arbejdstiden er ca. 15 timer svarende til to-tre dage om ugen. Vi er fleksible, så der er mulighed for at arbejde mere, hvis du ønsker det og mindre under f.eks. eksamensperioder.
Danske Medier holder til på Nordhavn, hvor det er let komme til og fra med tog og metro.
Løn efter kvalifikationer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationskonsulent Josefine Anker på 61770843.
Skriftlig ansøgning med CV bedes sendt til job@danskemedier.dk senest den 18. august 2022 kl. 12. Tiltrædelse snarest muligt derefter.
Kontakt for mere information
Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
joa@danskemedier.dk
Mobil: 61 77 08 43