Interview
Med Ingeniøren som det centrale brand har Teknologiens Mediehus lagt sig i spidsen for tidens højaktuelle tech-dagsorden. I vores interviewserie ‘Fra medlem til medlem’ giver ansvarshavende chefredaktør Jonas Kuld Rathje et indblik i strategierne bag husets vækst, udvikling og særlige position på et foranderligt mediemarked.
Det er et godt tidspunkt at beskæftige sig med emner som teknologi, cybersikkerhed og kritisk infrastruktur. Den geopolitiske situation netop nu har rettet fokus mod kerneområderne hos Teknologiens Mediehus, som i de senere år har leveret solide overskud, oplevet vækst i abonnenter og udvidet medieporteføljen med en række nichemedier.
Husets flagskib er det over 130 år gamle specialmedie Ingeniøren. Men Teknologiens Mediehus udgiver også online-mediet Version2 rettet mod IT-professionelle samt 11 dansksprogede og to engelsksprogede tech-nichemedier som bl.a. BuildingTech, ResilienceTech, CareTech og The Sidechannel. Derudover har huset også en eventforretning og jobplatformen Techjob blandt sine aktiviteter.
Sidste år samlede Teknologiens Mediehus det hele under Ingeniøren-brandet og lancerede en ny visuel identitet. En markering af husets fokus på at få de mange aktiviteter til at spille sammen og gøre hinanden stærkere. Vi har talt med ansvarshavende chefredaktør Jonas Kuld Rathje om at få flere forretningsben til at gå i takt, om udfordringen fra techgiganterne, og om at være et fagmedie lige midt i tidsånden.
Der er øget fokus på mange af jeres kerneemner i øjeblikket. Hvordan mærker I det i praksis?
”Mange af de dagsordner, Ingeniøren har beskæftiget sig med i mange år, er blevet brede. Vi snakker meget om krigsteknologi, energipolitik, drikkevand og så videre, og det er jo ting, som måske har været lidt af et nørdereservat i mange år. Nu er der rigtig mange, der beskæftiger sig med det, og det gør, at vi skal finde ud af, hvad vores plads er i det. Selvom det måske lyder lidt frelst og bedrevidende, så prøver vi at være det sted, hvor vi skiller skidt fra kanel. Vi prøver ikke nødvendigvis at være de hurtigste, men vi vil gerne være de rigtigste.”
I har haft vækst i jeres abonnementsforretning i den senere tid. Hvordan er I lykkedes med det?
”For mange år siden gik Ingeniøren i gang med at udvikle modellen med journalistiske nicher. Det har været sundt for vores forretning. Både fordi det er selvstændige abonnementer målrettet professionelle, der arbejder med disse forskellige områder, men også fordi det smitter positivt af på selve Ingeniøren. Vi er for teknologi, hvad Børsen er for finans. Vi prøver ikke at have en meget bred dækning, men skriver om alt teknisk, med en teknisk vinkel. Den model kombineret med en stadig større eventforretning har givet rigtig god mening for os. Det giver os samtidig nogle forskellige forretningsben, så vi ikke er så sårbare.”
Hvordan kan de ben understøtte hinanden i praksis?
”Flere af vores nicher holder særskilte betalingsevents inden for deres områder. Når f.eks. WaterTech holder et vand-event, bliver det en forretning i sig selv, men det bidrager også til en samlet dækning. Så når drikkevand bliver et politisk tema, har vi en ekstremt dygtig og vidende vandredaktør og kan pludselig levere en meget grundig og bredere dækning. Eller når vi har større events i Øksnehallen eller Bella Center om for eksempel cybersecurity, er det dagsordener, vi beskæftiger os med i dagligdagen. Det er vores journalister og redaktører, der er moderatorer, og som bærer de her dagsordener ud live. Der er ikke mange andre, der ville kunne afholde sådan noget med en tilsvarende redaktionel forankring.”
"Vi har helt klart skiftet trafikstrategi i retning mod ting, vi selv kan styre."
I har gjort Ingeniøren til det centrale brand for hele huset. Hvad er tankerne bag det?
”Ingeniøren er vores legacy brand, som er udkommet siden 1892. Det er jo en gammel teknisk publikation, og det er vi stolte af. Men der er to sider af det, for samtidig med at Ingeniøren står for troværdighed og kvalitet, kan det også virke ekskluderende. Der kan være nogen, der tror, at det ikke er noget for dem, fordi de ikke er ingeniører. Men vi valgte at holde fast i det frem for at skifte det ud med et eller andet moderne, smart tech-navn. Jeg plejer at sige, at hvis jeg skulle starte et borgerligt medie i København i dag, ville jeg nok ikke kalde det Berlingske. For hvad er egentlig dét? Det siger jo ikke så meget om, hvad indholdet er. Men vi ved alle sammen, hvad Berlingske står for, fordi de har opbygget det gennem mange år. På samme måde tænkte vi, at vi ville vise hvem Ingeniøren er igennem vores indhold.”
I har opgraderet jeres gravergruppe med en egen chef. Hvad er tankerne bag at satse på graverjournalistik?
”De emner, vi beskæftiger os med, kalder i mine øjne på at have en gravergruppe, som kan gå dybere ned i nogle ting. Når man udgiver et journalistisk medie, synes jeg, at det er en pligt også at levere undersøgende journalistik. Jeg skal så skynde mig at sige, at vi har mange journalister, der arbejder undersøgende, selvom de ikke sidder i gravergruppen. Men pointen er at reservere nogle ressourcer, så man sikrer, at alt ikke bliver opslugt af den daglige drift. Det sker meget let på en journalistisk arbejdsplads.”
Når man har afsæt i at være et fagmedie, er der så særlige ting, man skal gøre for at forblive relevant?
”Ja, vi bliver inde på vores områder, kan man sige. Vores to store områder er grøn omstilling og digitalisering, som er nogle supertrends, der præger samfundet utrolig meget. Så det er dét, vi fokuserer på. Nu har der lige været folketingsvalg, og dér er der emner, vi kan gå meget hårdt ind i – f.eks. drikkevand – mens der er andre, vi slet ikke går ind i. Derfor kan vi godt føle os en smule udenfor i sådan en valgkamp. Men her er det vigtigt, at vi holder os inden for vores områder og opbygger vores troværdighed dér, så vores læsere kan se, at hvis de vil vide noget om de ting, så er det altså hos Ingeniøren.”
"Vi prøver ikke nødvendigvis at være de hurtigste, men vi vil gerne være de rigtigste."
I er også udfordret af de amerikanske techgiganter. Hvordan griber I den udfordring an?
”Det er et tveægget sværd, fordi vi ligesom rigtig mange andre medier bruger Metas platforme, YouTube osv. til at gøre opmærksom på vores journalistik. Men samtidig er det jo en frygtelig partner at have, fordi de også er vores største konkurrenter. Man kan ikke drive medier i disse år uden at mærke, at man har været med til at nære en slange ved sit bryst, fordi vi har lagt så meget af vores indhold over hos dem. Så det er dér, meget af samtalen foregår. Det må vi bare erkende, at vi selv som medier har været med til at skabe. Og nu viser det sig så, at de ikke ville os noget godt. De vil bare have vores brugere og vores annoncekroner.”
Hvordan kan man mindske afhængigheden af dem?
”Vi prøver at fokusere på de trafikkilder, vi selv kan styre. Vi har stadig en del trafik fra Facebook, Google osv., men vi er holdt op med at fokusere så meget på dem, fordi man er så afhængig af, hvordan de lige skruer på deres algoritmer. Har man lagt en stor del af sin forretning i forventning om, at der kommer en masse SEO-trafik, så begynder GPT’erne at afløse Search, og så forsvinder SEO-trafikken. Det samme gælder Facebook, som pludselig kan ændre noget, så man skal til at poste på en helt ny måde for at få samme trafik. Så vi fokuserer mere på vores nyhedsbreve og vores direkte trafik. Vi har også udviklet en ny app med eget login med henblik på at knytte vores brugere tættere på os. Så vi har helt klart skiftet trafikstrategi i retning mod ting, vi selv kan styre.”
Hvilke initiativer har vist sig mest effektive i forhold til at engagere jeres læsere?
”Vi har nogle meget engagerede læsere. Vi er jo et af de få sites, der stadig har et levende kommentarspor inde på selve sitet. Det har mange medier droppet, men vi vil gerne have debatten hos os selv. Nu har vi også nogle ekstremt vidende læsere, som er meget pertentlige, og de river os i næsen, hvis vi begår fejl. Men vi kan også tit gå videre med historier, fordi de ved så meget om de emner, de er inde og læse om. Så det er virkelig godt for os at have den her tætte kontakt med læserne.”
Hvad ser du som jeres største udfordring i den umiddelbare fremtid?
”Det bliver at få flere abonnenter til Ingeniøren, altså vores brede produkt. Og det handler om nogle af de ting, vi har talt om her. At der er mange, der placerer os i en fagbladsbås, at vi har et navn, der måske ikke inviterer andre end ingeniører til at tænke, at vi kunne være noget for dem. Vi skal have Ingeniøren-abonnementet bredere ud over rampen. Samtidig vil vi blive ved med at udbygge vores konferencer stille og roligt, og vi vil blive ved med at åbne nye nicher, for det kan vi se, at vi er dygtige til. Så vi kommer stille og roligt til at udvikle de forskellige forretningsben, vi har.”
Om ‘Fra medlem til medlem’
I denne interviewserie går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
