Kommentar af Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier.
Den længe ventede rapport om TV 2-regionernes fremtid er landet. Og reaktionerne har været bemærkelsesværdigt enslydende: Kritik fra alle hjørner. TV 2-regionerne selv, DR, lokalpolitikere, kulturordførere, forskere, private medier og endda et udvalgsmedlem, der forlod arbejdet i protest. Det er svært at finde blot én aktør, der føler sig tryg ved, hvor rapporten peger hen.
Det er der en grund til. Rapportens syv anbefalinger og tre scenarier stritter i flere forskellige retninger på én gang. Ingen prioritering. Intet tydeligt formål. Og vigtigst af alt: Ingen reel markedsanalyse, ingen faktuel afdækning af de økonomiske konsekvenser, ingen vurdering af, hvordan anbefalingerne eller scenarierne vil påvirke medieøkosystemet eller borgernes adgang til et mangfoldigt nyhedsudbud.
Når et sådant fundament mangler, erstattes nøgternhed af nervøsitet. Resultatet er, at alle læser rapporten med bekymrede briller – hvad betyder den for fremtidens medielandskab? Det er derfor, at hele branchen – fra public service-huse til private lokalredaktioner – læser rapporten med panderynker. Man aner konturerne af et fremtidsscenarie, der kan ommøblere det lokale mediemarked drastisk, men uden én eneste vurdering af konsekvenserne.
Rapporten overser dermed noget helt centralt. Den bygger på et begrænset og mangelfuldt vidensgrundlag om mediemarkedet. Den inddrager hverken kendt markedsdata eller konkrete bekymringer, flere har rejst, og den mangler en grundlæggende analyse af, hvordan en ændring af TV 2-regionernes mandat vil påvirke konkurrenceevnen, abonnementsøkonomierne og mediepluralismen. Det er ikke petitesser. Det er selve kernen i de spørgsmål, udvalget blev sat til at undersøge.
Når rapporten samtidig skitserer markante ændringer – med potentielt stor indvirkning på borgernes adgang til et mangfoldigt og uafhængigt lokalt nyhedsudbud – uden at belyse effekterne, efterlader den politikere og offentlighed i et lufttomt rum. Og i det rum kan synsninger vinde over fakta.
Men sådan bør vi ikke træffe beslutninger af betydning for demokratiet.
Derfor er der behov for at vende tilbage til det normale udgangspunkt for politiske drøftelser: Solidt grundlag, dokumentation, analyser – ikke mavefornemmelser.
Beslutninger, der påvirker demokratiet helt ud i de mindste lokalsamfund, kræver mere end løse skitser og velmenende antagelser. De kræver viden. Beregninger. En erhvervsøkonomisk vurdering af statsfinansierede mediers markedspåvirkning sammenholdt med rapportens anbefalinger. Kun med det kan politikerne træffe beslutninger, der styrker – ikke svækker – de uafhængige medier, konkurrenceevnen og borgernes adgang til et mangfoldigt nyhedsudbud.
Uden fakta famler vi. Fakta først. Politik bagefter.
Det er sådan, man bygger et stærkt og mangfoldigt medielandskab. Ikke omvendt.
