Den årlige konference for ugeaviserne sætter fokus på medieudviklingen og begejstring
Programmet for Danske Mediers og De Lokale Ugeavisers konference på Hotel Koldingfjord er nu ved at være klar. Deltagerne kan blandt andet se frem til at høre om ”Tendenser i medieudviklingen nu og i fremtiden”, ligesom de vil kunne blive ”Klar til Amazon-effekten”. Endelig er der på konferencen fokus på ”Teknologiens muligheder og Trends i fremtiden”.
Foruden teknologi og faglig udvikling, vil der også være input om at skabe engagement og begejstring både blandt læserne og på redaktionen.
På seminaret kan deltagerne blandt andre møde medieprofessor, Anker Brink Lund, tv-vært Thomas Mygind, journalist på TV 2 News, Troels Mylenberg, chefredaktør på BT Michael Dyrby.
Eftermiddagens program på konferencen er delt i et kommercielt og redaktionelt spor. På det kommercielle spor har vi en særlig annoncør-case på programmet (mere herom senere), mens deltagerne på det redaktionelle spor kan høre om mediestøtte og hvordan man sætter læserne i fokus.
Dagen afsluttes med uddeling af Ugeavisernes Årspriser.
Sidste frist for tilmelding: mandag 16. september 2019.
Der er et begrænset antal værelser på Hotel Koldingfjord. De besættes efter ”først til mølle-princippet”. Vi anbefaler derfor hurtig tilmelding. Prisen er uændret i forhold til 2018: 3.600 kr. plus moms inkl. overnatning, 2.595 kr. plus moms uden overnatning. Ved afbud efter 17. september betales fuld pris – men det er muligt at overlevere sin billet til anden deltager.
Endeligt program udsendes i juni måned.
Hvis du ønsker yderligere information om konferencen kontakt publicistisk chef i Danske Medier Jesper Jürgensen.