Newspaper with tablet on table
 

2021 bød på stabile læsertal og fremgang i dagbladenes printannoncering

Friske tal om dagbladenes printannoncering og læsertal bringer gode nyheder med sig. Efter to år med fald i læsertal for printaviser, bragte 2021 stabile tal med sig, som betyder, at læserne fortsat læser med i de trykte dagblade. Samtidig var fjerde kvartal i 2021 lig med et stærkt opsving i dagbladenes printannoncering. De stabile læsertal sikrer værdi til annoncørerne.

"På trods af samfundsnedlukninger i løbet af 2021 med blandt andet udfordret løssalg, så holdt dagbladene fast i læserne. Efter et fald i læsningen fra 2019 til 2020, så ser vi i 2021 en stabilitet med indekseret udvikling på lige over 100 for dagbladene. De nye helårstal for 2021 viser, at langt de fleste udgivelser oplevede stort set uændrede læsertal. Printannonceringen tog også revanche. Efter en sløj begyndelse på 2021, så bød 4. kvartal på vækst i tekstside-annonceringen. Samlet set ender printannonceringen for året også lige omkring indeks 100. Det er en positiv udvikling," siger Dorthe Bjerregaard-Knudsen, koncerndirektør for JP Politikens Hus.

Også Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research, ser med begejstring på tallene, der er opløftende efter et par år med fald i læsertal og coronakrise.

"Det er gode nyheder for printaviserne, idet både dagblade og lokale ugeaviser kommer stabilt ud af 2021. Det er gode nyheder for mediebranchen. Tallene viser, at printaviserne er i stand til at producere nyheder, som engagerer og fastholder danskerne, på trods af uforudsigelige bump på vejen, som coronakrisen. Samtidig fortæller det os, at danskerne søger mod traditionelle nyhedsmedier i krisetider for at få information om både lokale, regionale og nationale emner og dagsordner. Derudover viser tallene, at danskerne holder fast i deres adfærd med at læse printjournalistik sideløbende med den digitale udvikling i mediebranchen med stadig flere onlinemedier og audiovisuelle nyhedsformater," udtaler direktøren i Danske Medier Research.

Kontakt

Danske Medier

Marianne Bugge Zederkof

mbz@danskemedier.dk
Mobil: 20 76 50 99

Læs også

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev