colleagues-conference-coworker-1391372
 

Juridisk konsulent til Danske Medier

Danske Medier søger en dygtig jurist til tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret i at arbejde med de spændende opgaver og udfordringer, som mediebranchen står over for? Leder du efter et job, hvor du både kan dyrke din interesse for politisk interessevaretagelse og juridisk rådgivning? Og trives du med at have ansvar for dine egne opgaver samtidig med, at du indgår i et velfungerende team, hvor der løftes i flok? Så er du muligvis vores nye medarbejder.

Danske Medier varetager medlemmernes interesser på retsområder, der er relevante for at drive redaktionel og kommerciel medievirksomhed i Danmark.

Om arbejdsopgaverne:

I stillingen som juridisk konsulent skal du medvirke til at sikre de bedst mulige rammebetingelser for medierne, herunder være i løbende dialog med relevante myndigheder, udarbejde høringssvar om ny lovgivning og deltage i arbejdsgrupper, udvalg og nævn. Du skal samtidig yde rådgivning til foreningens medlemmer og udarbejde medlemsorienteringer og vejledninger.

Du vil primært komme til at beskæftige dig med de kommercielle aspekter af medievirksomhed, herunder markedsførings- og forbrugerretlige regler, hvor du vil blive en vigtig ressource for medlemmernes kommercielle afdelinger i spørgsmål om annoncers lovlighed, konkurrencer, oplysningsforpligtelser, abonnementsbetingelser, telemarketing m.v. Du skal også håndtere konkurrenceretlige spørgsmål og bidrage til sager relateret til retsplejeloven og offentlighedsloven, herunder om aktindsigt. Endelig skal du være bekendt med eller interesseret i at lære om radio- og fjernsynslovgivningen.


Kvalifikationer:

  • Er uddannet cand.merc.jur. eller cand.jur. med nogle års erfaring fx fra en relevant styrelse eller departement.
  • Har godt kendskab til markedsførings- og forbrugerret, konkurrenceret og praktisk kendskab til offentlighedsloven.
  • Interesse for medier i almindelighed og de juridiske udfordringer for moderne udgivelsesvirksomhed i særdeleshed.
  • God til at arbejde disciplineret og selvstændigt, men kan også lide at indgå i et team, hvor din evne til at samarbejde og dele viden er central.


Vi tilbyder
:

Vi tilbyder en fast stilling i et spændende og engageret fagligt miljø, hvor vi hver dag arbejder for at få et afgørende aftryk på den mediepolitiske samtale i Danmark. Du får et godt netværk og lærer det politiske miljø og de politiske processer grundigt at kende indefra. Vi er et team præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene fritid med et spændende arbejdsliv. Samtidigt skal du påregne lejlighedsvist arbejde uden for normal kontortid.

Lønnen fastsættes efter individuel aftale. Af faste elementer i lønpakken kan nævnes pensionsordning, fem feriefridage, helbredssikringsordning mv.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte direktør Marianne Bugge Zederkof på 20765099 eller adm. direktør Mads Brandstrup på 92823284.  

Skriftlig ansøgning med CV samt andre relevante bilag bedes sendt Executive Assistant Annie Saugstrup asa@danskemedier.dk senest 27. januar 2022 kl. 12. Tiltrædelse snarest muligt derefter. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev