brett-jordan-tWX_ho-328k-unsplash
 

Medier oplevede massiv stigning i trafik efter Facebooks nedbrud

Pressemeddelelse

Mandag aften resulterede en intern fejl i et flere timers langt nedbrud på Facebook og Instagram. For danske nyhedsmedier og hjemmesider medførte det en trafikstigning på 19% flere besøg og 40% flere sidevisninger fra smartphone. Det viser nye tal fra Dansk Online Index.

Da Facebook og Instagram mandag aften lukkede ned, brugte danskerne i stedet smartphonen til at styre mod danske hjemmesider og nyhedsmedier. I takt med at kliks fra de sociale medier stilnede af, steg antallet af direkte besøg til danske nyhedsmedier og hjemmesider.

Mellem 19 og 23 mandag aften, hvor Facebook og Instagram var nede, oplevede danske medier 19% flere besøg og 40% flere sidevisninger sammenlignet med forrige mandag. Det svarer til godt og vel 500.000 flere besøg på tværs af danske medier og

5.500.000 flere sidevisninger.

Estimeret trafik Dansk Online Index alle platforme:

I det regnestykke står de 20 største redaktionelle nyhedsmedier for over 80% af trafikken. Ser man på hele mandagen fik disse 23% flere sidevisninger sammenlignet med sidstes uges tal, selvom Facebook altså kun var nede om aftenen.

Adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup udtaler: ”Tallene fra mandagens nedbrud hos Facebook taler deres tydelige sprog. Nyhedsmedier oplevede en samlet stigning i antallet af besøgende som følge af Facebooks nedbrud. Danskerne søgte til kendte nyhedskilder med redaktionelt indhold, ” siger adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup og fortsætter:

”Det er ganske tankevækkende, når vi samtidig fra interne Facebook-lækager har fået indsigt i, hvordan Facebooks algoritme prioriterer kilder, der bidrager til splittelse og vrede. Men med Facebook-algoritmen ude af spillet valgte danskerne altså traditionelle nyhedskilder. Det bør være et meget stærkt argument for, at Facebook tvinges til at give offentligheden indsigt i sin algoritme og om nødvendigt ændre den, ” siger adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup.

Mads.Brandstrup.Billede.bred

Mads Brandstrup
Administrerende direktør hos Danske Medier

mab@danskemedier.dk
Mobil: 92 82 32 84
Dir. tlf: 33 97 40 00

 

Læs også

Lokale medier diskuterede balancerne i en ny medievirkelighed

Med inspiration fra hele Norden diskuterede deltagere og oplægsholdere på Lokale Mediers Efterårskonference, hvordan branchen skal forholde sig til de allerstørste spørgsmål lige nu. Bliv klogere på de nyeste tanker om AI, brugerinddragelse og ledelse. 

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev