Phone_DMR_Artikel
 

Podcastmarkedet er beskedent, men viser eksplosiv vækst

Danske Medier Research offentliggør i dag den første danske rapport over annonceindtægterne for podcast. De samlede annonceindtægter i 2020 udgør 15 mio. kr., mens det i 2021 estimeres til 27 mio. kr. I 2022 vurderes markedet at stige med yderligere 50 %.

Podcast har i 2020 og 2021 for alvor fået sit folkelige gennembrud. Således har 58 % af danskerne prøvet at lytte til podcast, og 27 % af danskerne gør det ugentligt. I 2020 lyttede den gennemsnitlige podcastlytter i knap 12 minutter, hvilket er næsten lige så lang tid, som der gennemsnitligt bruges på avislæsning.

Det danske podcastmarked er dog endnu umodent og fragmenteret og består i høj grad af mange mindre podcasts, som ikke er tilknyttet nogen udgiver eller distributør. I 2020 udgjorde den samlede omsætning for podcast således kun 4 % af den samlede omsætning for lydmedier, som fortsat domineres af radio. I 2022 forventes podcasts andel at stige til 9 %, men vi er stadig et stykke bagud i forhold til svenskerne, hvor markedsandelen i 2022 forventes at udgøre hele 24 % af lydmedierne.

Direktør i Danske Medier Research, Marianne Bugge Zederkof, udtaler:

”Det danske marked er stadig umodent, men udviklingen er positiv. Det er også glædeligt, at der ikke er nogen indikationer af et nulsumsspil, hvor danskerne fravælgerannoncering i traditionel til fordel for podcast. Tværtimod peger pilen i retning af en generel vækst for lydmarkedet, så flere danskere får mere samfundsstof og flere nyheder. Det er et demokratiserende potentiale i lyd, som Danske Medier også peger på i foreningens mediespil. Her foreslår vi bl.a., at podcast bør kunne støttes via public service-puljen, ” siger Marianne Bugge Zederkof. 

Kontakt analysechef i Danske Medier Research, Thomas Gynild: 20 53 39 70, tg@dmresearch.dk

Læs også

AI har altid et svar parat – men danskerne stoler stadig mest på journalistikken

Ny analyse viser, at danskerne stoler på de publicistiske medier. Og de oplever ikke bare journalistikken som en kilde til information, men som noget, der klæder dem på til at deltage i samfundet. Ifølge professor Claes de Vreese er det et stærkt udgangspunkt i en tid, hvor kunstig intelligens uundgåeligt vil forandre måden, vi finder information på.

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030

Danske Medier blev 16. september 2026 tilfældigt gjort opmærksom på Justitsministeriets høring vedrørende ovenstående udkast til lovforslag, som har direkte og væsentlig betydning for mediernes muligheder for at bedrive forsvarlig journalistik, herunder retsreportage. Ikke desto mindre har departementet ikke fundet det relevant at høre Danske Medier til trods for mediernes åbenlyse interesse for lovforslag, som kan få stor betydning for redaktionel virksomhed.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev