Lokale Mediers Efterårskonference 2024
Program
Tirsdag den 5. november, Hotel Koldingfjord
09:30 – 10:00 Kaffe og Registrering
10:00-10:05 Velkomst v. Marianne Bugge Zederkof, vice adm. direktør i Danske Medier
NORDEN RUNDT
10:05 – 10:30 Journalistikkens værdiskabelse under pres: Hvordan tackler vi AI-genereret desinformation?
Rangeret foran ekstremt vejr og krig, er mis- og desinformation ifølge World Economic Forum i 2024 den største trussel i verden på kort sigt. Intet mindre. Med generativ AI kan hvem som helst udfordre kernen i nyhedsmediernes værdiskabelse i demokratiske processer ved at skabe falske, men overbevisende billeder og videoer. Hør hvordan Projekt Reynir samler den norske mediebranche om udvikling af teknologianvendelse, der gennem oprindelsesmærkning af medieindhold bygger en tillidskæde fra udgiver til publikum.
- Marianne Fjellhaug, senior projektleder hos Media City Bergen
10:30-11:05 Dobbelt op – strategier med publicistisk effekt i svenske lokalmedier
Venligtsindede SWAT-teams, et klart “nordstjernemål” og læserdata direkte i synet på de redaktionelle medarbejdere. Svenske Jens Pettersson tager os med på NTM’s rejse mod en fordobling af digitale abonnementer – og giver indblik i, hvordan lokalmediekoncernen med en forretningsnær og enkel redaktionel strategi effektivt har opnået resultater.
- Jens Petterson, chef for redaktionel udvikling i lokalmediekoncernen NTM.
11:05-11:35 Uusi Juttu: 9.245 betalende medlemmer på en måned (til et medie, der ikke findes endnu)
Det tog Zetland tre år at rekruttere det samme antal betalende medlemmer, som det lykkedes at skaffe i Finland på en måned. Zetland har under arbejdstitlen Uusi Juttu – “Ny Ting” – startet endnu et rent abonnementsbetalt nyhedsmedie op. I indlægget hører vi om det systematiske forarbejde, det har krævet at forstå finnernes brugerbehov og vække deres interesse, herunder hvordan risengrød og kaffe indgik i den hemmelige publicistiske formel, som ser ud til at have dannet grundlag for endnu et nordisk medieiværksættereventyr.
- Jakob Moll, medstifter og international chef for Zetland
FREMTIDENS LOKALE MEDIEMARKED
11:35-12:05 Nøglen til godt indhold: Forstå dine brugere i dag og få succes i morgen
Hvis du kender dine brugere, så kender du måske også din næste store succes. Men hvordan lærer man egentlig sine brugere at kende? Det prøver vi at finde svaret på her i denne session. ‘Brugerinddragelse’ er måske ikke det mest sexede ord – men det er til gengæld supervigtigt, hvis du vil lave indhold, der rent faktisk interesserer folk. Hvis vi tror, vi kender vores brugere, kan vi godt tro om, mener medieforskeren Lene Heiselberg, som giver os et indblik i, hvad brugerinddragelse er, hvis man som lokalmedie ønsker at gå 100 % ind i øvelsen. Oplægget underbygger hun med friske erfaringer på både strategisk og praktisk niveau. Og så får vi selvfølgelig også hendes anbefalinger til, hvad vi selv kan gøre.
- Lene Heiselberg, lektor og Ph.d ved Mediernes Forsknings- og Innovationscenter ved Center for Journalistik på SDU
- Betina Bendix, direktør på TV SYD
12:05-12:30 Panel: Hvor står lokale medier i 2030?
Med udgangspunkt i formiddagens oplæg fra vores nordiske søsterlande, drøfter vi hvordan ser det danske marked for lokale medier ud i 2030. Hvordan undgår vi nyhedsørkener og skaber frodige marker med den mangfoldighed af produkter, der skal til at tilfredsstille kræsne, kvalitetsbevidste og kritiske kunder?
- Kevin Walsh, chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus
- Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier
- Jørn Broch, Nyhedschef hos JFM
12:30-13:15 Frokost
13:15-14:45 BREAK-OUT SPOR 1 OG 2
1 – LANDSDÆKKENDE LOKALT
Kommunalvalg 25: Engager flere i din dækning
Hvordan når vi som lokale medier ud i flest mulige segmenter og bidrager til den demokratiske samtale i alle hjørner af dækningsområdet? Den journalistiske tour de force med en bredt engagerende dækning af kommunalvalget står for døren. Der er færre redaktionelle hænder på lokalredaktionerne men stadig et stort behov for lokal dækning og debat, ikke mindst ifm. et kommunalvalg. KL har sagt ja til at dele ud af deres erfaring med kommunal kommunikation. Hvilke emner optager borgerne? Hvordan engagerer man de grupper, som normalt er svære at få i tale? Og hvilke emner kan blive de store temaer i 2025? Og hvad er KL’s bud på vores rolle?
- Ida Thuesen Nielsen, vicedirektør og kommunikationschef i KL
Når sekundasport bliver prime time
I en tid, hvor de store sportsrettigheder er uden for rækkevidde for de fleste lokale medier, har JFM fundet en ny vej frem: JFM Play. Fra håndbold i 2. division til ungdoms-fodboldturneringer – sport, som de store medier aldrig ville drømme om at vise i prime time, men som til gengæld trækker et dedikeret lokalt publikum. Hvordan gør man sekundasport til et digitalt hit og en kommerciel succeshistorie? JFM’s nyhedsdirektør giver os et indblik i, hvordan JFM Play er blevet samlingspunkt for sportsinteresserede i lokalområderne – og hvorfor der måske er mere guld at hente i de små kampe, end vi først troede.
- Jørn Broch, nyhedsdirektør for JFM
Borup Skole og Nordic Waste: Hvad sker der, når de nationale medier rykker ind – og hvordan vender man det til sin fordel?
To store af megahistorierne i danske medier 2024 var lokale. Eller rettere: Anslaget var lokalt. Så kom den landsdækkende presse rullende med det tunge skyts og ryddede agendaen. Hvordan agerer vi som lokale medier og vender det til en fordel, når redaktioner med flere ressourcer og større journalistiske megafoner kaster deres opmærksomhed på lokale historier?
- Carsten Lysdal, journalistisk chefredaktør på Sjællandske Nyheder
- Mads Otte, lokalreporter i Randers på TV2 Østjylland.
- Ida Ebbensgaard, moderator
2 – STRATEGI OG SALG
Hvordan bruger danskerne deres penge?
Der er hård konkurrence om danskernes forbrug, særligt i en tid, hvor de sparer op som aldrig før. Indlægget præsenterer de nyeste forbrugsvaner, herunder hvor mange midler danskerne bruger på forskellige mediegrupper. Med udgangspunkt i data fra Kantar Medias aktuelle undersøgelsesmateriale og databaser, får vi indsigt forskellighederne imellem lokale/regionale områder i landet
- Berit Puggaard, direktør i Kantar
Effektmålinger som drivkraft for digitalt annoncesalg
Annoncekronerne skal tilbage til de danske medier! I følge de seneste IRM-rapporter, falder de traditionelle annoncemarkeder med 10-20 % om året. Pengene flytter online, hvor de store tech-giganter tager en stor del. Deres evne til at vise effekt øger gensalget og flytter endnu flere annoncekroner. Og mediebureauerne bekræfter tendensen, da de også lever af at dokumentere deres annonceindkøb hos medierne. JFM og STEP arbejder sammen om at løse denne udfordring og planlægger at lancere deres initiativ i første kvartal af 2025. Richard Wraae præsenterer projektet og forventningerne til lanceringen.
- Richard Wraae, CEO for Step A/S og The Unicorn
Sidste kapitel: Printavisens langsomme død
I 00’erne rejste mediechefer fra nær og fjern til Aalborg for at lære af Det Nordjyske Mediehus’ multimediale transformation. I dag har Nordjyske en ny frontposition – som de første til at tage skridtet fuldt ud og tage livet af deres printavis. “Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger” har udkommet siden 1767, men når det kommer til at engagere nye målgrupper, lever den allerede på overtid. Chefredaktør Kevin Walsh vil løfte sløret for strategien bag Nordjyskes digitale fremtid – og hvordan man elegant begraver en 257 år gammel institution.
- Kevin Walsh, ansv. chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus
14:45-15:00 Kaffe og Kage
AI–STEMMER BAG MIKROFONEN
15:00-15:15 Kunstig radiojournalist med syntetisk stemme. Mød ’Nina’
JFM tager os med i maskinrummet. Indenfor nær fremtid lancerer koncernen personaliserede lokale nyhedspodcasts, genereret af AI. Bagkataloget af indhold er stadig menneskeskabt, men hele formidlingsdelen er lagt i hænderne på robotten ’Nina’, som både redigerer, speaker, producer og udgiver. Vi hører dummies og får aktuelt indblik i projektets status. Oplægget stiller skarpt på de publicistiske udfordringer og potentialer der opstår, når vi bruger AI til at skabe og formidle vores nyheder –særlig med fokus på lyd.
- René Larsen, radiochef i JFM
15:15-15:45 Panel: Fremtidens lokaljournalistiske lyd
Med afsæt i JFM-casen om AI-producerede nyhedspodcast, åbner vi samtalen om, hvordan AI kan ændre journalistikkens rolle og vores relationer til brugerne. Om den skal. Og hvad vi vil.
- René Larsen, radiochef i JFM Lyd
- Jan Birkemose, redaktør på Medietrends
- Dennis Christensen, analysechef Danske Medier
MODERNE MEDIELEDELSE
15:45-16:30 Ud på røv og albuer – Hvordan berører de mange pludselige fyringer i branchen os? Som mennesker? Som medier? Som medarbejdere?
Gul bjælke i branchemedierne. Endnu en fyringsrunde medfører nedlæggelse af redaktionelle stillinger. En mediechef er ”aftrådt efter gensidig aftale”. Stoledans i ledelseslaget … Det er redaktionens opgave hurtigt at bringe information ud til befolkningen. Men også i HR-afdelingerne, går det stærkt.
Denne samtale sætter fokus på dem, der bliver tilbage efter fyringerne. Hvad betyder de dramatiske forandringer for arbejdsmiljøet? For samarbejdet? Arbejdsglæden. Og i sidste ende for selve journalistikken, at præmissen tilsyneladende for vores ansættelse i?
- Tine Johansen, formand for Dansk Journalistforbund
- Rikke Bekker, chefredaktør på TV 2 Østjylland
- Ida Ebbensgaard, moderator
16:30-17:15 Kunsten at lede som en høvding
Nå… så kom der endnu et begreb den moderne leder skal forholde sig til. Høvdingeledelse! Måske er vi ved at køre træt i ledelsesbegreber fordi de insinuerer at ledelse afgør forskellen på succes eller fiasko og at man kun kan skabe det første, hvis man påtager sig rollen som superhelt.
Men måske er det alt for meget at pålægge ledelsen? Ingen kan udvirke mirakler og så altafgørende en forskel har chefen faktisk ikke for organisationen. Til gengæld betyder de meget for deres ansatte – på godt såvel som på ondt.
I konferencens afsluttende keynote, viser Dennis Nørmark hvad vi kan få ud af at vende den traditionelle pyramide på hovedet og begynde at se på magt som andet end at bestemme over andre og hvordan vi kan finde inspiration hos succesfulde høvdinge i fortiden og nutiden til igen at give lederen vigtig og realistisk opgave at udføre.
Ugh!
- Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og forfatter