Trylleformular
 

Facebook har præsenteret trylleformular, som skal skabe forvirring i mediebranchen

I mandags ændrede techgiganten Facebook sine vilkår. Ændringen medfører, at der nu kun bliver vist meget korte uddrag – typisk artiklens overskrift – når brugere deler links til artikler i medier. Der bliver heller ikke vist noget billede.

Hvis man som medie gerne vil have sine artikler vist på samme måde som før i mandags, skal man nu udfylde en formular, hvor man giver Facebook tilladelse til at vise korte uddrag og billeder fra artiklerne. Sidstnævnte har techgiganten ellers indtil nu gladelig gjort uden nogen form for tilladelse fra medierne.

I Altinget skriver politisk chef for Facebook i Norden, Martin Ruby, at det handler om at ”give medierne magten over indholdet”. Det budskab kunne man måske tro på, hvis et lignende tiltag var kommet for fem eller bare to år siden. Men når ændringen kommer samme dag som den lovgivning, der skal give medier mulighed for at indgå kollektive aftaler med techgiganterne, kan det kun ses som en taktik, der skal skabe forvirring og så tvivl om danske virksomheders rettigheder. Og netop slå fast, at det reelt stadig er Facebook, som sidder på magten. Tilgangen virker arrogant og meget udansk.

Formand for Danske Medier, Jesper Rosener udtaler:

”Det er en skam, at Facebook også i Danmark har valgt bøllemetodernes brede sti. Man kan kun håbe det er en fejl. Fra Danske Mediers side havde vi virkelig troet, at man ville have ændret tilgang efter skandalen i Australien, hvor Facebook udelukkede nyhedsmedierne fra platformen. Det har de så ikke, men jeg håber stadig, at vi kan nå at blive klogere sammen og vil meget gerne tage et møde med Martin Ruby, hvor han måske her på bagkant kan forklare mig lidt om deres bevæggrunde for ændringen”, siger Jesper Rosener.

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev