audiolisten
 

En unødvendig lovændring udfordrer den danske model for betaling af musik

Pressemeddelelse

Ved årsskiftet træder en ny regel i kraft, der gør op med det gensidighedsprincip i dansk lovgivning, der helt rimeligt siger, at hvis ikke tredjelande som fx USA sender penge til danske kunstnere, når de spiller deres musik i radioen, så skal Danmark heller ikke sende penge retur den anden vej.

Ændringen kommer, fordi der er blevet lagt pres på Kulturministeriet i kølvandet på en afgørelse fra EU-Domstolen, som på sin vis gør op med dette gensidighedsprincip. Samtidig er der en høring i gang i EU, og den danske radio- og tv-branche bestående af blandt andet DR, TV 2 og Danske Medier har afgivet deres høringssvar. Meget tyder således på, at en hjemmel til lovligt at (gen)indføre et gensidighedsprincip er nært forestående.

Den samlede branche finder det derfor ærgerligt, at Kulturministeren ikke afventer processen i EU og i stedet vælger at gå enegang med de nye regler, der træder i kraft ved årsskiftet. Branchen havde dermed gerne set en lidt større evne til at ”skynde sig langsomt” fra Kulturministeriets side.

Når det er sagt, er det også DR, TV 2 og Danske Mediers vurdering, at rettighedsorganisationen Gramex – der netop forvalter disse rettigheder – har et helt urealistisk billede af, hvad lovændringen vil kunne betyde for deres indtægter.

De danske radiostationer er fx blevet mødt med en forventning om, at lovændringen vil betyde en stigning i prisen for musik på 30 procent, fordi Gramex nu skal afvige fra gensidighedsprincippet og sende penge til lande udenfor EU.

DR, TV 2 og Danske Mediers holdning er, at prisen har været 30 procent for høj i 40 år. En radiostation har ikke skulle angive sin amerikanske musikprocent, men er bare blevet opkrævet den samme minutpris, hvad enten de sendte Dansk Top eller Nashville country. Det er uvist, hvad Gramex har gjort med pengene, men det er sikkert, at hvis den danske radio- og tv-branche bliver opkrævet 30 procent mere, så kommer der mindre musik i danskernes tv, færre stationer i radioen og dermed også samlet set færre penge til de danske kunstnere.

Marianne Bugge Zederkof, vice adm. direktør i Danske Medier, håber, at kulturministeren vil fortsætte med at presse på for at få ændret EU-reglerne, så det bliver muligt for Danmark at have et gensidighedsprincip i lovgivningen, som der har været tidligere.

”Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har tidligere sagt, at han finder det meget uretfærdigt, at en dansk radiostation skal betale kunstnere uden for EU for at spille deres musik, hvis danske musikere ikke får penge den anden vej. Denne udmelding var vi i branchen utroligt glade for, for det viste, at ministeren tager problemet alvorligt og lytter til branchen. Vi opfordrer derfor ministeren til at stå fast og lægge fortsat pres på EU for at få ændret reglerne, så vi sikrer retfærdige vilkår for den danske radio- og tv-branche og for danske kunstnere," siger Marianne Bugge Zederkof.

Kontakt:

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
joa@danskemedier.dk
+ 45 61 77 08 43

 

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev