Berlingske Media opsætter nyt skilt på facaden
 

Ingen kritik af Berlingske i Sass Larsen-sag

Nyhed

Berlingske gik ikke for langt med sin dækning af tiltalen mod Henrik Sass Larsen tidligere på året. Det har Pressenævnet besluttet efter for blot anden gang nogensinde at have indledt en sag af egen drift mod et medie.

Pressenævnet besluttede i juni 2025 – for første gang siden 1997 – at tage en sag op til behandling af egen drift, nemlig Berlingskes offentliggørelse af den første artikel om Henrik Sass Larsen-sagen fra marts 2025.

Det skete få dage før, retten skulle tage stilling til en anmodning fra forsvareren om, at der blev nedlagt navneforbud i sagen. Sass Larsen var ikke navngivet i artiklen, som blandt andet beskrev den tiltalte som en ”tidligere fremtrædende minister” og ”nuværende topchef i det private erhvervsliv”. Berlingskes omtale medførte spekulationer om identiteten på tiltalte, som ledte til afsløring af Sass Larsen. Herefter blev anmodningen om navneforbud frafaldet.

Pressenævnet har i sin kendelse fastslået, at Berlingske ikke med artiklen tilsidesatte god presseskik. Nævnet vurderede, at der var væsentlig og velbegrundet offentlig interesse for sagen, som vedrørte en person med ”gyldne kæder”, der var genstand for en straffesag om besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.

En interessant detalje er, at Pressenævnet afviser, at en anmodning om navneforbud i sig selv kan forhindre mediernes berettigede omtale af en straffesag. Dette ville nemlig i praksis føre til, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – uanset om betingelserne for at nedlægge et navneforbud er til stede.

Pressenævnets første egen drift-sag i mere end 25 år er således et væsentligt indspark både til den aktuelle debat om behovet for en statslig medieombudsmand ved siden af Pressenævnet, og til Landsforeningen for Forsvarsadvokaters ønske om indførelsen af et ”automatisk navneforbud” i straffesager.

Læs Pressenævnets kendelse her og resuméet her

Læs også

AI har altid et svar parat – men danskerne stoler stadig mest på journalistikken

Ny analyse viser, at danskerne stoler på de publicistiske medier. Og de oplever ikke bare journalistikken som en kilde til information, men som noget, der klæder dem på til at deltage i samfundet. Ifølge professor Claes de Vreese er det et stærkt udgangspunkt i en tid, hvor kunstig intelligens uundgåeligt vil forandre måden, vi finder information på.

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030

Danske Medier blev 16. september 2026 tilfældigt gjort opmærksom på Justitsministeriets høring vedrørende ovenstående udkast til lovforslag, som har direkte og væsentlig betydning for mediernes muligheder for at bedrive forsvarlig journalistik, herunder retsreportage. Ikke desto mindre har departementet ikke fundet det relevant at høre Danske Medier til trods for mediernes åbenlyse interesse for lovforslag, som kan få stor betydning for redaktionel virksomhed.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

* Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev