Interview
I begyndelsen af det nye år tiltræder Stig Ørskov som direktør for WAN-IFRA og siger dermed farvel til Danske Mediers bestyrelse efter mere end ti år. Vi har talt med topchefen, der ser tilbage på sin tid i Danske Medier og kigger frem mod nye globale udfordringer.
For få uger siden rejste Stig Ørskov sig for sidste gang fra stolen bag skrivebordet i hjørnekontoret på Rådhuspladsen. Efter 12 år som topchef i JP/Politikens Hus skal han fra begyndelsen af det nye år stå i spidsen for verdens største internationale presseorganisation World Association of News Publishers, WAN-IFRA, som repræsenterer over 20.000 publikationer, 3.000 udgivervirksomheder og 40 brancheforeninger i 120 lande.
Det betyder samtidig, at Danske Medier må sige farvel til en af den danske mediebranches tydeligste stemmer og mest markante personligheder. Den 55-årige vestjyde har spillet en hovedrolle i foreningen, hvor han har siddet i bestyrelsen siden 2014 og var formand fra 2016 til 2018.
Her har Stig Ørskov altid forenet publicistisk principfasthed med kommercielt klarsyn. Nu skal han gøre det samme i internationalt bredformat i en organisation, hvor medlemslisten spænder fra New York Times til South China Morning Post. Og der er nok at tage fat på i en tid, hvor de publicistiske medier verden over udfordres af både nye digitale medievaner, kunstig intelligens, magtfulde techgiganter og myndigheders pres på mediefriheden.
Tidligt i december talte vi med Stig Ørskov om, hvordan han går til sin nye opgave, hvilke erfaringer han bringer med sig fra Danmark til det globale medielandskab, og hvad han vil huske fra sin tid i Danske Medier.
Du har i mange år været en nøglespiller i kampen for mediernes rammevilkår i Danmark. Nu skal du så arbejde med pressefrihed i et globalt perspektiv. Hvor ligger den største forskel?
“Den store forskel er, at på nationalt plan har du en direkte politisk modpart i form af et folketing, en regering eller EU-institutioner. Nu bliver der ikke på samme måde en naturlig, politisk forsamling at bearbejde. Så det kommer mere til at handle om at støtte de medier eller nationale organisationer, som er udfordret på pressefriheden. Det er det ene af de tre hovedområder, jeg ser som min opgave. Men det allervigtigste bliver at være videns- og inspirationsmaskine for den globale medieindustri. Stedet, hvor man kan gå hen og møde kolleger, som har fundet på gode løsninger på svære problemer. At skabe et community for dem. Og så skal vi også lave udviklings- og uddannelsesarbejde i det globale syd, hvor vi er til stede i 18 lande i Østafrika og Asien.”
Når du ser tilbage på din tid i Danske Medier, hvordan synes du, organisationen har udviklet sig?
“Jeg synes, den repræsenterer to grundlæggende tendenser. Mediebranchen har generelt en tendens til at forsøge at forsvare det bestående. Det har Danske Medier også skullet gøre, og det er svært, for det er der ikke ret mange mennesker i samfundet, heller ikke politikere, som for alvor er interesserede i. De er mere interesserede i udvikling og hvordan, de kan understøtte det nye. Jeg synes, Danske Medier har været gode til at skabe rammevilkår, der har gjort det endnu mere attraktivt at investere i udvikling af nye medier. Jeg tror ikke, man kan overvurdere indførelsen af nulmoms på digitalt abonnementssalg, fordi det skabte en lyst til at lave indhold på nye måder, som man kunne få folk til at betale for. En anden ting, jeg gerne vil fremhæve, er, at Danske Medier som organisation aldrig har vaklet i sin insisteren på at forsvare helt grundlæggende principper, når det gælder pressefrihed og medieansvar. Selv om organisationen har skullet omstille sig til en ny tid, har den været principfast på de helt afgørende værdier. Og det har gjort, at jeg altid har følt mig hjemme i Danske Medier.”
"At magthaverne er bange for at ende på forsiden, tror jeg er noget af det sundeste, man kan udsætte ethvert samfund for. Den værdi er helt grundlæggende. Vi kæmper ikke for mediefriheden i sig selv, vi kæmper for mediefrihed som middel til stærkere demokratier."
Hvorfor er det vigtigt, at de private medier står sammen i en brancheorganisation som Danske Medier? Hvad skal organisationen holde fast i fremadrettet?
“Jeg tror grundlæggende på, at vi får stærkere demokratiske samfund, hvis borgerne er trygge ved, at der er frie medier, der giver dem information om de ting, der er vigtigt for dem at vide. Ikke mindst om de politiske og økonomiske magthavere. Det kommer ikke af sig selv. Som vi oplever i disse år, er der altid magthavere, der gerne vil begrænse den frihed, og det kan hurtigt blive ensomt for enkelte medier at kæmpe den kamp. Også når det gælder de grundlæggende økonomiske og regulatoriske rammevilkår, er det afgørende at stå sammen for at have en stærkere stemme op imod især et politisk landskab. Så for mig at se – hvis ikke vi havde Danske Medier, skulle vi godt nok skynde os at opfinde det, for det er en helt central organisation. Udfordringen er så, at Danmark ikke er så stort og ikke har flere medier, end vi har. Derfor er ressourcerne begrænsede, og så opstår diskussionen nogle gange, om vi skulle slå pjalterne sammen med andre. Her er mit synspunkt, at fordi vi har den her helt afgørende demokratiske rolle, hvor vi skal holde alle magthavere og aktører i ørerne, er det vigtigt at vi er uafhængige. Så snart vi begynder at tale om, hvorvidt vi skulle dele interesser med andre brancher i denne verden, så er vi allerede inde og rode med finmekanikken. Så risikerer vi at blande interesser sammen.”
Når du ser tilbage på dit eget virke i foreningen, er der så nogle ting, du er særlig stolt af at have været med til at flytte?
“Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at de ting, vi har flyttet, er resultatet af en holdindsats. Men skulle jeg nævne én ting, er det gennembruddet med den digitale nulmoms, som jeg tror er det stykke rammevilkår, der har haft den største økonomiske virkning og dermed bidrager til, at vi i højere grad kan finansiere den journalistik, vi er her for at skabe. Derudover er der en række situationer, hvor vi har kæmpet for at beskytte mediefriheden og sikre gode rammer for medieansvaret. Og en sidste ting, som også har været vigtig for mig at kæmpe for, er en sund balance imellem de statsligt finansierede, statsligt ejede og statsligt kontrollerede medier og så de private medier. Det er vigtigt i et lille land. Tipper den balance, er det ikke sundt for den private mediesektor, og samtidig tror jeg, at de statslige mediers uafhængighed i høj grad knytter sig til, at der er et stærkt privat, uafhængigt medielandskab ved siden af, som hele tiden holder øje med, om politikerne nu også holder fingrene fra de statslige medier. Og der går jo ikke en uge i øjeblikket, hvor man ikke kan blive bekymret for, om en institution som DR har fået politikerne for tæt på. Det er et sted, hvor jeg synes, vi i Danske Medier har stået vagt om at råbe op, når der var politisk indblanding.”
Er der noget i måden at arbejde på i Danske Medier, som du tager med i dit nye virke?
“Ja, jeg synes, Danske Medier er gode til at engagere både medlemsvirksomhederne som sådan, men også de konkrete personer, der er involveret i de virksomheder. Altså både de administrerende direktører, men i høj grad også de chefredaktører, som faktisk praktiserer det arbejde, vi er her for at hjælpe dem med at udføre. Har man ikke en tæt dialog med dem, kommer man ikke til at varetage deres interesser på den rigtige måde. Man skal vide, hvem man betjener, og det er også vigtigt for mig i forhold til mit nye job. Jeg betragter alle vores medlemmer som min arbejdsgiver. Jeg er der for dem, og jeg skal skabe værdi for dem.”
Hvad driver dig personligt i arbejdet for de frie medier?
“Det er troen på, at vi får stærkere samfund, hvis borgerne er trygge ved, at der er medier, som på deres vegne holder øje med de politiske og økonomiske magthavere. Det vi i branchen kalder forsideeffekten. At magthaverne er bange for at ende på forsiden, tror jeg er noget af det sundeste, man kan udsætte ethvert samfund for. Den værdi er helt grundlæggende. Vi kæmper ikke for mediefriheden i sig selv, vi kæmper for mediefrihed som middel til stærkere demokratier.”
Hvordan ser du pressefrihedens tilstand i Danmark anno 2025?
“Den er jo grundlæggende god. Vi er et af de lande i verden, hvor pressefriheden har det bedst. Men når det er sagt, er der ingen tvivl om, at nogle af de tendenser vi ser meget kraftigt i USA lige nu, også smitter af i en dansk kontekst. Vi havde for nylig et arrangement om mediefrihedens tilstand i Norden, og det påvirker mig da at høre vores norske og svenske kolleger være bekymrede for dét, de kalder mediereguleringens syge i Danmark, og om det smitter af på Norge og Sverige. Idéen om en statsligt udpeget og finansieret medieombudsmand har vakt bestyrtelse. Og det bekymrer dem også meget at se, hvor tæt danske politikere forsøger at påvirke DR helt konkret gennem Folketinget. Vi burde måske også have været mere på barrikaderne omkring at beskytte DR mod den indblanding, for vi kan se, at det smitter af på de private medier. Her skal man virkelig være på vagt.”
"Når det gælder de grundlæggende økonomiske og regulatoriske rammevilkår, er det afgørende at stå sammen for at have en stærkere stemme op imod især et politisk landskab. Så for mig at se – hvis ikke vi havde Danske Medier, skulle vi godt nok skynde os at opfinde det."
Hvad har især formet dit syn på mediefrihed og dens betydning?
“Som det vil være nogle bekendt, har vi i JP/Politikens Hus nogle gange været i den situation, at vi ville offentliggøre ting, som man har forsøgt at forhindre os i at udgive. De oplevelser har gjort et stort indtryk på mig. En af de sager, der står tydeligst for mig, er et møde, jeg blev kaldt til på Kastellet med chefen for Politiets Efterretningstjeneste og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor de meget konkret pegede på landsforræderparagraffen, paragraf 109 i straffeloven, og sagde, at de ikke var bange for at bruge den, hvis de mente, vores arbejde kompromitterede rigets sikkerhed. Vi skal hele tiden sikre den største adgang til information på borgernes vegne, samtidig med, at vi har offentlige myndigheder, der på helt legitim vis kan have en interesse i det modsatte. Den vished har bare bestyrket min tro på, at det er sundt for et samfund at have stærke medier, som tør udfordre magthaverne. Og det er vigtigt, at vi ikke bliver bange for den kritik, der tit vil komme. Den må man møde med åben pande.”
Hvordan ser du udviklingen i befolkningens tillid til medierne, både i Danmark, men også globalt?
“Vi er så heldige i Norden, at tilliden til medierne er relativt højere end i mange andre lande. Men samtidig er der store grupper i samfundet, som ikke har tillid til de etablerede medier, og den udvikling skal vi tage alvorligt. Ikke mindst, at specifikke grupper føler en mangel på medier, der henvender sig til dem. Ikke kun ud fra et alderssynspunkt, men også ud fra værdimæssige positioner. Derfor tror jeg, det er sundt, at der er kommet bedre muligheder for at etablere medier. Nu har jeg altid været skeptisk over for mediestøtte, men skal man have sådan et system, skal det være med til at stimulere pluralismen i medielandskabet. Det betyder noget for den samlede tillid til medierne, at den samlede befolkning i højere grad føler sig repræsenteret af det samlede medielandskab.”
Når du orienterer dig globalt, hvor ser du de mest inspirerende initiativer for den uafhængige journalistik lige nu?
“Jeg ser mange eksempler, ofte uden for Europa. I Sydamerika og Afrika dukker der medier op, der i høj grad er baseret på ’community journalism’, altså hvor man hjælper hinanden med at finde fakta frem. Det tyske initiativ Correctiv kan noget af det samme, hvor du engagerer borgere i at være med til at samle information og finde historier. Den direkte forbindelse mellem mediebrugere tror jeg kommer til at være helt afgørende, hvis medierne skal lykkes. Vi ser medier som Daily Maverick i Sydafrika og The Mill i England, som laver lokal journalistik, der engagerer borgerne på en mere direkte måde. Eller herhjemme et medie som KunMors, der dukker op og laver lokaljournalistik på en ny måde. Individuelle news creators vil også blive enormt betydningsfulde. Et af de vigtigste indslag i kommunalvalgkampen var Fredes Forside og hans interview med Mette Frederiksen på TikTok. Den bevægelse skal etablerede medier holde øje med, og den afspejler også det vilkår, at tilliden til institutioner – herunder medierne – falder, mens tilliden til personer stiger. Og det er jo et udtryk for, at folk har regnet ud, at i en tid hvor kunstig intelligens skaber usikkerhed omkring det indhold, man modtager, vil man gerne vide, hvem det er, der taler til én. Det tror jeg, vi skal tage dybt alvorligt.”
Hvad ser du som din vigtigste opgave hos WAN-IFRA?
“At beskytte og udbrede mediefriheden ved at bidrage til, at der skabes økonomisk bæredygtige medier. Økonomisk bæredygtige medier er forudsætningen for mediefrihed. Derfor er min allervigtigste rolle at skabe den her mødeplads for inspiration, gode ideer og vidensdeling i medieindustrien. Ingen kommer til at lykkes, hvis vi holder os i vante siloer og traditioner. Det er, når vi lærer af hinanden og udfordrer hinanden, at udviklingen sker.”
Se også vores interviewserie ‘Fra medlem til medlem’
I interviewserien ‘Fra medlem til medlem’ går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
