Interview
Med blikket rettet mod at være uundværlig for de danske virksomheder har Dagbladet Børsen haft solid vækst i de senere år. Vi har talt med ansvarshavende chefredaktør Nikolaj Sommer om strategien bag husets udvikling og visionerne for fremtiden på et mediemarked i hastig forandring.
I mere end hundrede år har Dagbladet Børsen været symbolet på dansk erhvervsliv. Med et skarpt fokus på økonomi, politik og nyheder om de store danske virksomheder har avisen opdyrket sit helt eget hjørne af det danske medielandskab. Med stor succes.
I 2025 leverede Børsen således sin største driftsindtjening de seneste seks år og præsterede en bundlinje på over 45 millioner kroner. De fine resultater skyldes især en styrket abonnementsforretning, ikke mindst hos virksomhederne, men også stigende indtjening på et annoncemarked, som ellers generelt er præget af tilbagegang. En fornem kulmination på et år, hvor huset i Møntergade samtidig var igennem omfattende ændringer i organisationen med ny ledelsesstruktur og udskiftninger i topledelsen.
Børsen har Bonnier-koncernen som hovedejer, og netop samarbejdet med den svenske mediekoncern får en afgørende rolle, når der i de kommende år skal bygges videre på den positive udvikling. Det og meget mere har vi talt med Børsens ansvarshavende chefredaktør, Nikolaj Sommer, om i vores interviewserie ’Fra medlem til medlem’.
I har oplevet solid vækst i de senere år. Hvordan er I lykkedes med det?
”Siden 2018 har vi lavet en decideret turnaround. Vi kom fra en periode med faldende omsætning, hvor man sparede sig til overskud hvert år. Det har vi vendt ved at være helt klare på, hvad Børsens position skulle være og ved at binde en redaktionel og kommerciel strategi tæt sammen. Vi er gået fra at være en avis med et delvist privat investorfokus til at være en avis, som meget klart henvender sig til især de store virksomheder. Vores udgangspunkt skal være et andet end de store omnibusmedier, men vi må omvendt godt dække bredere end alene med udgangspunkt i de store virksomheder. Vi dækker for eksempel mere geopolitik, end vi har gjort tidligere, men det er også fordi, at verden er, som den er. Vi skal være stedet, hvor erhvervslivet kan få de vigtigste nyheder og blive klædt på til at klare de forandringer, der sker i verden, og navigere i dem.”
Hvad har I konkret gjort?
”Vi er lykkedes med at skabe vækst ved at sælge store abonnementer ind til virksomheder. Vi har gjort meget for at gøre os endnu mere troværdige, og det gør, at virksomhederne kan bruge os og er indstillet på at betale penge for vores nyheder. Lidt karikeret kan man sige, at når man er et B2C-medie, skriver man om politikerne for borgerne, mens et B2B-medie skriver om virksomhederne for virksomhederne. Og virksomhederne gennemskuer det meget hurtigt, hvis man skriver noget, der ikke er fagligt rigtigt. Derfor har det været vigtigt for os at skrue op for faglighed og troværdighed.”
I har et veletableret brand inden for især økonomi og erhvervsliv. Hvad kan I omsætte det til kommercielt?
”Vi har flere andre forretningsområder, som for eksempel uddannelser, konferencer og events. Det er også med til at skabe vækst, og det spiller godt sammen med vores redaktionelle linje. Vores eventforretning handler om at tage nogle af de vigtigste spørgsmål for erhvervslivet op på store konferencer – geopolitik, Europas udvikling, økonomi, AI og så videre – altså de ting, vi skriver om, og derfor spiller det tæt sammen. Og så er vi lykkedes med at nedbryde siloer. Da jeg kom til i 2018, talte redaktionen stort set ikke med den kommercielle afdeling. Her har vi fået en langt større dialog med især abonnementsafdelingen om at udvikle idéer sammen, og vi taler også løbende om vores events og uddannelser. Selvfølgelig inden for alle journalistiske principper – på redaktionen ved vi for eksempel ikke, hvem der er annoncører. Der er vandtætte skotter, men hele huset arbejder sammen i højere grad end tidligere.”
Hvad betyder det, at I hænger organisatorisk tæt sammen med Bonnier?
”Det store projekt for os i de kommende år er at blive en mere integreret del af Bonnier-koncernen. Det er vores ejeres ønske at binde alle tættere sammen, og det handler blandt andet om at have fælles teknologi. I en tid, hvor vi kommer til at se AI forandre hele verden, er det enormt trygt at vide, at vi er en del af en af Nordens allerstørste mediekoncerner, som har musklerne til at udvikle den relevante teknologi. Hvis du vil gøre dig til over for læseren i fremtiden, skal du have et helt andet niveau af teknologi rettet mod at give en god brugeroplevelse. En forudsætning for at være med på den rejse er, at vores IT er det samme som resten af Bonnier-koncernen.”
"Det afgørende er evnen til at fange det, der virker i momentet, snarere end at prøve at finde noget, der virker for altid."
Hvilke kommercielle tendenser ser du på avismarkedet lige nu?
”Det helt store i 2026 er Berlingskes og JFM’s +Fri-abonnement. Det tror jeg bliver en gamechanger på det danske mediemarked. Det har virket rigtig godt i Norge og Sverige, og det giver en mulighed for at hæve priserne. Om to-tre år har vi i Danmark reelt valget mellem to pakker på B2C-markedet. Enten vælger du JFM’s og Berlingskes pakke med hvad, der måtte være i den. Eller også vælger du pakken fra JP/Politikens Hus, Sjællandske og hvad, der måtte være i den. Den konkurrence er svær at gå op imod, og det skal vi heldigvis heller ikke, fordi vi står i et andet marked. Vi skal være uomgængelige for de danske virksomheder. Men jeg er overbevist om, at det er de tektoniske plader, der flytter sig. Og så kommer AI selvfølgelig til at gøre rigtig meget ved medieindustrien, selvom ingen ved, hvordan det lander. Det har jo et potentiale til at være en destruktiv kraft, der kan skylle os alle sammen væk, men så er der omvendt ikke noget for AI at træne på. Så jeg tror, at vi har en berettigelse, hvis vi er gode til også at spille ind i en AI-virkelighed. Nu har vi brugt de sidste ti år på at blive fuldt digitaliseret og stort set droppe at tænke i print. Nu bliver det næste skridt at blive rigtig gode til AI.”
Hvilke af jeres initiativer har været særligt gode til at aktivere og engagere jeres læsere?
”Vi har lært, at det afgørende er evnen til at fange det, der virker i momentet, snarere end at prøve at finde noget, der virker for altid. Hvis man for fem år siden havde sagt, at en historie om EU’s konkurrenceevne ville være den mest læste, havde folk grinet. Så det afhænger enormt meget af nyhedsinteressen og den verden, vi lever i. Vi har på et helt rigtigt tidspunkt skruet op for vores geopolitiske dækning, og vi er lykkedes med at have en høj frekvens af interviews med store internationale profiler. Det har løftet Børsen, og det har givet os en bredere profil uden at svigte vores kerne, som er at dække, hvad der sker i dansk erhvervsliv blandt de store virksomheder.”
Når det gælder folks tidsforbrug, tegner techgiganterne sig for en stadig større del. Hvordan kan man som publicistisk medie vende den udvikling?
”Ved at være uundværlig. Vi er glade, hvis folk føler, at de får et meget hurtigt nyhedsoverblik hos os. De behøver ikke være på Børsen i timevis. Det vigtigste er, at vi er en del af deres vaner, og at de besøger os relativt ofte. Og det er et langt sejt træk. Vi har i mange år haft en strategi om ikke at være afhængig af sociale medier i forhold til at drive trafik. Den drives primært af, at folk skal komme og besøge os, fordi de opfatter os som uundværlige. Vi skal være endnu mere unikke ved at have stof, man ikke finder andre steder, og det tror jeg bliver vigtigt i en AI-fremtid, hvor der vil være meget standardindhold, man kan få gratis. Vil du være et relevant medie, skal du have noget, der er klart adskilt fra dét – for eksempel interviews med topprofiler, store digitale fortællinger, undersøgende journalistik, god grafik og så videre. Ting, som AI ikke kan erstatte.”
"De næste fem år skal vi udnytte, at vi er en del af en stor organisation. Det er vejen for os til at stå stærkt på den lange bane."
Hvad skal man gøre ved, at techplatformene tager en stadig større del af annoncemarkedet?
”Vi fik et nostalgisk kig tilbage under valgkampen, hvor EU-regulering fik techplatformene til at lukke ned for politiske reklamer. Derfor mærkede vi alle sammen en fremgang i annonceindtægterne, hvor det var som i gamle dage. Men den tid kommer ikke tilbage, for ligegyldigt hvor meget data vi indsamler om læserne, har de store techgiganter meget mere, og de bruger det mere offensivt. Så det har jeg ikke noget godt svar på, andet end at vi stadigvæk kan drive noget trafik. Vi kan stadigvæk tiltrække nogle attraktive annoncører, fordi vi har et troværdigt og stærkt brand og en utrolig attraktiv målgruppe. Det håber vi selvfølgelig, at der stadig er en forretning i. Men det er også klart, at vi i de senere år har flyttet en markant del af vores omsætning fra annoncer til abonnementer og andet. Det er den vej, vi skal gå for ikke at være så sårbare overfor et svingende og nedadgående annoncemarked.”
Hvad gør I for at appellere til de yngre målgrupper?
”I forhold til de store omnibusaviser har vi faktisk en ret ung målgruppe, men det er ikke fordi, vi har fat i de unge. Det er fordi, vi har fokus på folk, der er erhvervsaktive, ikke mindst beslutningstagere i erhvervslivet. Det gør, at du typisk læser Børsen fra du er 35 til 65. Det vi skriver om, er sjældent relevant for særlig mange i tyverne, og det vil være spildt krudt at gå efter dem. Du skal egentlig først begynde at interessere dig for Børsen, når du er midt i trediverne, men dermed ikke sagt, at vi ikke skal være et relevant brand for de yngre. Vi kan se i vores egne målinger, at hvor der tidligere godt kunne være et lidt støvet image omkring Børsen, opfattes vi i dag som et markant mere moderne medie end for bare fem år siden. Vi er lykkedes med at brede det mere ud til ikke bare at nå direktionen, men en bred kreds af ansatte i de store virksomheder, og vi skal sørge for at være fuldstændig skarpe på, hvad informationsbehovet er ude i virksomhederne.”
Hvad er jeres største udfordring netop nu?
”Det er helt klart den integration, vi skal igennem. Det strategiske formål kan alle forstå, men det er en stor opgave. Vi ændrer også organisationen, hvor nogen kommer til at referere ind til andre i Bonnier-koncernen. Så det er en ret stor omkalfatring, vi er i gang med, og det er en udfordring at styre på en måde, hvor medarbejderne er tilstrækkeligt trygge. Det skal vi lykkes med, og det kommer ikke til at ske uden, at der er ting undervejs, hvor man tænker, at det blev gjort smartere før.”
Hvor ser du gerne, at I er om fem år?
”Jeg håber, at vi stadig vokser, og at vi i forhold til det kundevendte produkt har endnu stærkere platforme, end vi har i dag; et site og en app, som kan meget mere. Måske også flere nicher til at brede vores palet ud og finde endnu flere ben, vi kan udvikle, og som spiller sammen og samlet er med til at give os et endnu stærkere produkt. Jeg ser også gerne et endnu tættere samarbejde med vores kolleger i Bonnier. Dagens Industri, som er Sveriges største erhvervsavis, er jo vores ’peer’ og en central del af Bonnier. Alt hvad vi kan få ud af et tættere samarbejde med dem og Bonniers mange andre erhvervsmedier, kan give os en unik styrke. Vi er allerede i gang med at samarbejde om indhold, og kan man arbejde videre ned ad den sti, ville det være fantastisk. De næste fem år skal vi udnytte, at vi er en del af en stor organisation. Det er vejen for os til at stå stærkt på den lange bane.”
Om ‘Fra medlem til medlem’
I denne interviewserie går vi bag kulisserne hos Danske Mediers medlemmer, som deler deres visioner og erfaringer om arbejdet i en mediebranche under hastig forandring.
