Til en høring om ændringsforslag til markedsføringsforbuddet for kviklån stillede de efterhånden frustrerede erhvervsorganisationer i alt 23 spørgsmål til de vidtgående konsekvenser af det nuværende markedsføringsforbud, men ministeren ser stadig ikke behov for ændringer. Dog varsler regeringen med regulering af spilreklamer, men det er ikke til at forudse, om det vil få nogen betydning for den eksisterende problemstilling.
Siden markedsføringsforbuddene i den såkaldte ”kviklånslov” trådte i kraft 1. juli 2020 har særligt forbuddet mod kobling af reklamer for spil og forbrugerkreditaftaler/virksomheder givet anledning til massiv kritik fra såvel Danske Medier som mange andre erhvervsorganisationer. Kritikken har indtil videre prellet af på erhvervsministeren, som fastholder, at de negative konsekvenser for de erhvervsdrivendes muligheder for at reklamere for de pågældende produkter ikke går videre end det, der er nødvendigt for at gennemføre den politiske aftale om kviklån.
Kun på ét punkt har ministeren været indstillet på at lave en undtagelse i markedsføringsforbuddet, og det var for at sikre sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv. Det ændringsforslag blev drøftet i en høring i Folketingets erhvervsudvalg den 24. marts 2021, hvor Danske Medier deltog sammen med De Danske Bilimportører, Dansk Erhverv, Kreativitet og Kommunikation, Finans & leasing, Forbrugerrådet Tænk, Finans Danmark og Danske Annoncører og Markedsfører.
23 spørgsmål til ministeren
Høringen gav anledning til 23 spørgsmål fra erhvervsorganisationerne, men disse relatererede sig ikke til ændringsforslaget, men derimod til de problematiske følgevirkninger af det eksisterende markedsføringsforbud og de udfordringer, som det giver.
Danske Medier har bl.a. påpeget, at forbuddet i praksis indfører et særskilt påbud om en tidsmæssig adskillelse af de to typer af reklamer på adskillige timer for radioreklamer som følge af, at ét radioprogram typisk strækker sig over en programflade på 5-6 timer.
Ministerens skriftlige besvarelse af de fremsendte spørgsmål viser dog med al tydelighed, at der ikke er vilje til at lave yderligere ændringer eller til at tage særskilt stilling til uforudsete konsekvenser af markedsføringsforbuddet – heller ikke for radioreklamer. Erhvervsorganisationerne må derfor desværre væbne sig med tålmodighed og afvente den kommende evaluering af ”kviklånsloven”, som aftalepartierne har fastsat til at skulle finde sted ét år efter lovens ikrafttræden (1. juli 2020).
Uvist om tiltag på spilområdet vil få nogen betydning
På spilområdet er udmeldingerne til gengæld mere håndfaste, idet ministeren i forbindelse med høringen oplyste, at regeringen allerede nu ser et behov for yderligere tiltag på spilområdet, der også omfatter en særskilt regulering af spilreklamer. Intentionen er derfor at indkalde til politiske drøftelser herom på et senere tidspunkt. Det er dog ikke til at forudse, om det vil få nogen betydning for den nuværende problemstilling med forbuddet mod kobling af reklamer for spil og forbrugerkreditaftaler/virksomheder.
