Mads.Brandstrup.Billede.bred
 

Danske Medier: DR’s licensoverskud bør bruges til at sikre lokale og regionale medier

Pressemeddelelse

Danske Medier kalder på en politisk diskussion af, hvordan man kan bruge de overskydende licensmillioner. Tidligere er det såkaldte ’merlicensprovenu’, som er licenspenge, som det mod forventningen lykkedes at inddrive, i vid udstrækning gået til DR. Nu opfordrer foreningen til, at man ser bredere på mediebranchen i lyset af udfordringen med techgiganterne og lokale nyhedsørkener.

På dagen, hvor en bred kreds af aktører fra den danske mediebranche er samlet til stormøde i Kulturministeriet forud for de længe ventede medieforhandlinger, kommer Danske Medier med en opfordring til politikerne om at finde finansieringen til tiltag, som kan sikre eksistensen af lokale og regionale medier i hele landet. Foreningen mener, at finansieringen alternativt kan findes i de 221,5 mio. kroner, som ligger i overskydende licensmidler.

Adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup udtaler:

”Igennem coronakrisen har der fra Christiansborg lydt helhjertede tilkendegivelser om vigtigheden af lokale og regionale medier. Alligevel ved mediebranchen fortsat ikke, om man fra politisk hold vil finde finansieringen til de nødvendige tiltag. Derfor foreslår vi nu, at man ser på en alternativ finansiering af den midlertidige ugeavispulje, som regeringen også selv har foreslået, og en midlertidig udviklingspulje til lokale og regionale medier,” udtaler adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup og fortsætter:

”Bredden er det bedste våben i den kamp om vores opmærksomhed, som danske medievirksomheder lige nu befinder sig i med techgiganterne. Et rigt udvalg af dansk indhold og nyheder – som er relevant uanset hvor i Danmark, man bor – kan selvsagt ikke sikres alene fra DR’s domicil på Islands Brygge. Derfor foreslår vi en midlertidig støtte til den digitale omstilling hos lokale og regionale medier, som er dem, der allerhårdest presset af techgiganternes udhulning af annoncemarkedet, og hvor vi i de kommende år risikerer at se endnu flere lukninger”, udtaler adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup.

I de seneste ti år er hver fjerde lokale ugeavis og hver fjerde lokale dagbladsredaktion lukket. Danske Medier foreslår derfor på linje med regeringen i dens ’Tættere på 1’-udspil, at man etablerer en ugeavispulje på i alt 25. mio. kr. årligt over de næste fem år. Foreningen foreslår desuden, at der etableres en midlertidig udviklingspulje til regionale og lokale medier på i alt 100 mio. kr. fordelt over fire år. Begge forslag vil kunne realiseres inden for rammen af licensoverskuddet.

Mads.Brandstrup.Billede.bred

Mads Brandstrup
Administrerende direktør hos Danske Medier

mab@danskemedier.dk
Mobil: 92 82 32 84
Dir. tlf: 33 97 40 00

 

Læs også

Dagbladet Børsen: “Afgørende at fange det, der virker i momentet”

Med blikket rettet mod at være uundværlig for de danske virksomheder har Dagbladet Børsen haft solid vækst i de senere år. Vi har talt med ansvarshavende chefredaktør Nikolaj Sommer om strategien bag husets udvikling, og visionerne for fremtiden på et mediemarked i hastig forandring.

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev