Købelovens regler om forbrugerkøb har stor betydning for det juridiske forhold mellem sælger og køber. Derfor har Danske Medier fokus på de konsekvenser, som den foreslåede implementering af to nye EU-direktiver i købeloven vil kunne medføre for mediernes transaktioner med forbrugere.
Danske Medier har svaret på udvalgets delbetænkning om implementeringen af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold i købeloven. Der er tale om ’totalharmoniseringsdirektiver’, der har til formål at ensrette og modernisere aftaler om salg af varer samt aftaler om levering af digitalt indhold og tjenester i EU.
Reglerne om forbrugerkøb kommer som noget nyt til at gælde for alle digitale tjenester og alt digitalt indhold. Danske Medier er optaget af at sikre en klar retstilstand, der også tager rimeligt hensyn til sælger ved implementeringen i købeloven. Herunder et par hovedpointer fra høringssvaret.
Præcisering af sælgers retsstilling ved tilbagetrækning af ’betaling’ med personoplysninger
I lovudkastet fremgår det, at forbrugerkøb i købelovens forstand fremover også vil omfatte aftaler, hvor ’betalingen’ sker i form af personoplysninger. Betalingen kan fx ske ved, at forbrugeren giver sin e-mail og et samtykke til at modtage reklamemails.
Det betyder, at tilfælde, hvor en erhvervsdrivende betinger adgangen til digitalt indhold med at forbrugeren afgiver personoplysninger, fremover skal anses som et forbrugerkøb. Med den konsekvens, at forbrugeren kan gøre brug af købelovens misligholdelsesbeføjelser.
Det rejser spørgsmålet om, hvilken retsstilling den erhvervsdrivende har, såfremt forbrugeren trækker sit samtykke tilbage. Hvilken retsvirkning har denne tilbagetrækning af samtykket? Har den erhvervsdrivende fx ret til at betragte aftalen som ophævet og derved lukke for adgangen til indholdet?
Problemstillingen berøres ikke særskilt i udvalgets betænkning, og af hensyn til såvel forbrugeren som den erhvervsdrivendes retssikkerhed bør spørgsmålet afklares, inden lovforslaget fremsættes.
Sælgerbegrebet skal ikke omfatte online handelsplatforme
EU-direktiverne giver mulighed for at indføre en regel om, at platforme, der faciliterer handel mellem forbruger og sælger, kan gøres ansvarlige for sælgerens eventuelle misligholdelse af aftalen. Danske Medier mener, at sådan en objektiv hæftelse er i strid med det væsentlige princip om kontrakters relativitet og gør bl.a. opmærksom på, at det risikerer at skade danske ’dealsites’.
Forbrugeren bliver i dag beskyttet af de almindelige aftaleretlige regler, i de tilfælde, hvor det ikke står klart, hvem der er den egentlige udbyder af varen eller tjenesten.
Udvalget var delt i spørgsmålet om, hvorvidt denne objektive hæftelse skulle indføres i dansk ret. Danske Medier er dog ikke i tvivl og har tilsluttet sig flertallets indstilling om ikke at udvide sælgerbegrebet til at kunne omfatte onlineplatforme, der ikke kan anses som forbrugerens aftalepart.
