Spørgelysten blandt publikum var stor, da Mette Lykke optrådte som en af hovedtalerne i Odense på Redaktørernes Dag 2019. Hendes position som CEO for Too Good To Go og tidligere Endomondo, triggede publikum til at stille flere spørgsmål, end Berlingskes Mette Østergaard som moderator kunne nå at formidle videre på scenen. Som opfølgning på den ellers timelange session, kommer her Mette Lykkes skriftlige svar på de ubesvarede spørgsmål redaktørerne stillede i konferencens digitale Q&A-redskab.
Af redaktionen
Spørgsmålene er ikke stillet i et sammenhængende interview, men som individuelle spørgsmål fra deltagere på Redaktørernes Dag 2019. Spørgsmålene blev stillet digitalt til Mette Lykke med brug af Mentimeter under en session, som Mette Østergaard modererede. Der blev stillet flere spørgsmål, end det var muligt at nå at besvare. Mette Lykke har efterfølgende svaret skriftligt på spørgsmålene.
Mette Lykke
Hvordan leder du unge medarbejdere?
Det er min erfaring, at unge i dag i høj grad er draget af at arbejde med noget ‘meningsfuldt’. Så vi er privilegerede i den forstand, at vi har nemt ved at tiltrække stærke og særdeles engagerede unge kræfter. Det gør også min opgave som leder nemmere – fordi motivationen allerede er i top hos vores mange unge medarbejdere.
Når det er sagt, er jeg meget opmærksom på, at de såkaldte digitale indfødte skal ledes på en anden måde end f.eks. min egen generation. “Tiltideværelse” er et begreb, jeg har adopteret fra erhvervsforsker Søren Schultz Hansen. Unge mennesker forventer en høj grad af nærvær – men det er vigtigere for dem, at det finder sted i rette tid, end at det finder sted i samme rum. Derfor bruger vi f.eks. Slack som internt kommunikationsredskab. Slack lægger meget op til “her og nu”-kommunikation i form af chats i større eller mindre grupper og er ungt i sit udtryk i den forstand, at man kan svare med emojis. Jeg er som udgangspunkt tilgængelig på Slack i de fleste af døgnets timer, og det tror jeg er vigtigt for mine medarbejdere – at jeg er nærværende digitalt, når jeg nu ikke altid har mulighed for at være det fysisk grundet bl.a. rejseaktiviteter.
Derudover er jeg meget opmærksom på at melde f.eks. milepæle ud “til tide”. Vi har lige rundet den meget vigtige milepæl, at vi nu redder et måltid i sekundet. Det meldte jeg ud lørdag formiddag – altså uden for normal arbejdstid. Fordi jeg ved, at det er vigtigt for mine medarbejdere at blive informeret, præcis når ting sker.
Generelt tror jeg meget på, at autonomi er vigtigt. Vi prøver at give alle et rum, hvor de har frihed til at udføre opgaverne bedst muligt.
Hvor ser du eksempler i mediebranchen, som trækker i “den rigtige retning”?
Nu ved jeg ikke helt, hvad der menes med “den rigtige retning”. Hvis der menes en bæredygtig retning, som jeg går op i, så synes jeg, medierne har et stort ansvar for at formidle klimaproblematikken og løsningerne på en konstruktiv måde, som bidrager til, at vi forbedrer os.
Her tager Guardian et stort ansvar, og de er ikke bange for at have holdninger. De kalder det f.eks. konsekvent “Climate Crisis” og ikke “Climate Change”.
I danmark har vi for nylig fået et meget konkret bevis på, at det går “den rigtige vej” i mediebranchen i kraft af Infomedias nye interaktive bæredygtighedsværktøj, der viser, hvor meget bæredygtighedsomtale C25-virksomhederne får.
16.567 omtaler vedr. bæredygtighed har Danmarks 25 største virksomheder p.t. fået siden januar 2019. Det må da i den grad kunne kaldes “den rigtige retning”.
Hvis “den rigtige retning” henviser til medieprodukter, der passer godt ind i tidsånden, så er Radio24Syv et eksempel på et medie, der har formået at skabe et produkt, som rigtig mange har holdt meget af – nok især fordi de ikke var bange for at have holdninger.
Hvordan arbejder I konkret med at ændre mindset fra speed til excellence?
Vi oplever et markant skifte i øjeblikket. Vi er på rekordtid gået fra at være en lille StartUp-virksomhed med fokus på udrulninger i rasende fart til at være en ScaleUp-virksomhed med 470 medarbejdere fordelt over 14 lande. Det har krævet en ny strategi og omrokeringer i organisationen, og det har i det hele taget krævet tungere, mere erfarne profiler på nogle poster. Vi stiller markant højere krav til kvaliteten nu, end vi gjorde i startfasen, og vi forventer, at man bruger en time ekstra på at ramme bulls eye hver gang – uanset rolle i virksomheden.
Hvad skal der til, for at du vil investere i en medievirksomhed?
Jeg har valgt at bruge stort set al min vågne tid i Too Good To Go, og af den grund foretager jeg, med undtagelser af børsnoterede aktier, ikke andre investeringer overhovedet.
Er en “skræddersyet” avis stadig en avis?
Ja da. I praksis er det jo allerede sådan, at de færreste læser alt i en trykt avis. Jeg læser f.eks. aldrig om sport eller biler. For mig ville det stadig være en avis, selvom de to sektioner ikke blev serveret for mig i første lag. Jeg kan stadig have adgang til stoffet digitalt, selv om det ikke er mit foretrukne.
Du talte om, at vaneændring var kronet af en belønning. Hvordan kan sådan en belønning se ud for nyhedsmedier? Uden at der falder konfetti ned over skærmen …
Eksempler kunne være:
- Et nyt perspektiv på en sag, man ikke havde tænkt på
- Det, at man rent faktisk lærer noget nyt – fakta f.eks.
- Evnen til bedre at føre en relevant samtale
Det er seriøse og noble belønninger, men det kræver selvfølgelig noget ambitiøst indhold, som ikke bare er click-bait.
Opfatter I jer som en public service-organisation?
Vi er en social impact-virksomhed. Hvis vi ikke på et tidspunkt bliver en rentabel forretning, så kan vi ikke have den impact, vi har. Men når det så er sagt, så har meget af det arbejde, vi laver, nok elementer af public service. En væsentlig del af vores omsætning poster vi direkte i oplysning, som der ikke er profit i for os. I Danmark har vi f.eks. lanceret en omfattende uddannelsesportal med undervisningsmaterialer tilpasset grundskolen, ungdomsuddannelserne og universiteterne. Derudover har vi netop åbnet et læringshus på Frederiksberg, hvor vi løbende inviterer bl.a. skoleklasser, studerende, familier, politikere og ikke mindst journalister til events og arrangementer, der skal gøre dem klogere på madspild.
Disse initiativer udspringer af massiv efterspørgsel på viden om madspild. Danskerne vil så gerne bidrage til at løse problemet – de ved bare ikke altid, hvordan de skal gribe det an. Det betragter vi som vores allervigtigste opgave at uddanne dem i. Og gerne så tidligt som muligt.
Hvad er dit yndlingsmedie? Hvorfor?
Jeg har ikke et enkelt, men en håndfuld medier, jeg følger – både danske og amerikanske.
