Pressemeddelelse
Ny rapport fra IRM viser dalende tal for det danske annoncemarked, hvor de store techplatforme fortsat sidder på en stadig voksende del af omsætningen. Selvsamme techgiganter er i stærk modvind med sager, der dag for dag vokser om virksomhedernes enorme problemer med falsk indhold og annoncer på deres platforme og deres skadelige indflydelse på især unges trivsel. Det kalder på refleksion hos danske annoncører om, hvor de placerer deres annoncekroner henne, mener vice adm. direktør i Danske Medier.
IRMs årlige rapport om det danske reklamemarked 2023 (Reklameforbrugsundersøgelsen) er udkommet, og det er ikke behagelig læsning.
Det danske annoncemarked var i recession i 2023, da den samlede omsætning faldt med 2,8 procent. Tilbagegangen dækker dog over væsentligt forskellige historier mellem de forskellige annonceringsformer. Særligt de annonceplatforme, som er tilknyttet danske medier, oplevede større tilbagegange, hvilket de mange afskedigelsesrunder i danske medier også vidner om.
Heroverfor står techgiganternes platforme.
Tilsammen er techgiganter således nu kun under ét procentpoint fra at sidde på halvdelen af hele den danske annonceomsætning. Penge, som før var medvirkende til at finansiere dansk indholdsproduktion.
Særligt iøjnefaldende er fremgangen for sociale medier, som er den gruppe med den suverænt højeste vækst, hvilket betyder, at den nu er 2. største mediegruppe i Danmark efter search. Og fremgangen er accelererende:
Denne udvikling er paradoksal, da vi befinder os i en tid, hvor debatten om de skadelige effekter af de sociale medier i forhold til unges trivsel, udbredelsen af fake news, forråelse af den offentlige debat og massive problemer med falske annoncer og svindel på platformene er allestedsnærværende.
Hertil melder DRs årlige rapport om udviklingen i danskernes mediebrug om en afmatning i danskernes brug af sociale medieplatforme. Til trods herfor tyder det på, at annoncørerne stadig i stort omfang er med til at finansiere disse techgiganters aktiviteter gennem deres annoncekroner.
”Disse tal bør føre til en overordnet debat om, hvilket ansvar man som annoncør er villig til at tage på sig, og hvad man vil associeres med. Det er et stort problem, at pengene flyder direkte ned i lommerne på gigantiske udenlandske techvirksomheder, der ikke tager ansvar for falsk indhold på deres platforme, og som udfordrer vores demokrati, vores offentlige samtale og befolkningens trivsel,” mener Marianne Bugge Zederkof, vice adm. direktør i Danske Medier.
Det står overfor fx de trykte nyhedsmedier, hvor nedgangen i annonceomsætningen ikke modsvares af tilsvarende fald i udviklingen i læsertallene.
Mens de landsdækkende dagblade oplevede en nedgang i annonceomsætningen i de trykte udgaver på 16 procent, faldt læsertallene kun med tre procent. De lokale og regionale dagblades læsertal dalede med fem procent, mens annonceomsætningen svandt med knap 17 procent. Ugeavisernes læsning faldt fem procent, men annonceomsætningen faldt med næsten en femtedel.
”Det forekommer paradoksalt, at de ”sociale” platforme kan vokse uden blik for udbredelsen og for kvaliteten af indhold, mens andre medieplatforme til gengæld falder markant mere, end hvad udviklingen tilsiger,” siger Marianne Bugge Zederkof.
Kontakt:
Dennis Christensen
Analysechef i Danske Medier
dch@danskemedier.dk
M: +45 44 14 47 60
