Opdateret 06-03-2020: Tidligere fremgik det, at Google og Facebook sad på 80 procent af det digitale annoncemarked. Dette er nu rettet til 60.
Af Louise Brincker, adm. direktør Danske Medier, Morten Langager, direktør Dansk Erhverv og Thomas Torp, adm. direktør Grakom.
De trykte medier er trængte – og de lokale og regionale medier er i særlig grad under pres. Det er disse leverandører af lokale historier, der udgør mørtlen i mindre samfund og er med til at give sammenhængskraft og identitet.
De lokale medier, herunder ugeaviser, der leveres gratis til alle husstande, der ønsker det, dækker i høj grad stort og småt rundt om i landet, som andre medier ikke dækker. Hvis den lokale ugeavis ikke er der, hvem skal så dække borgermødet på det lukningstruede bibliotek. Hvem skal skrive om akutbilen, som der er planer om at rykke til en anden by? Hvem skriver om den ophidsede strid om lokalplanen i byrådet? Hvem skal i det hele taget berette om alt det nære, som er med til at skabe identitet og liv der, hvor danskerne bor og lever? De fleste kan nok se, at der kommer til at mangle noget væsentligt, hvis den lokale ugeavis forsvinder.
Derfor er Danske Medier, Dansk Erhverv og Grakom enige med kulturminister Joy Mogensen, når hun fremhæver de lokale og regionale medier som forudsætningen for et velfungerende lokalt demokrati. Og kulturministeren har også fuldstændig ret i, at de lokale medier er under stort pres – bl.a. fordi udenlandske techgiganter har overtaget en stor del af de lokale markeder for annoncekroner.
”Ja tak”-ordning betyder hårde tider for lokalavisen
Af den grund er det ærgerligt, at der i de seneste måneders debat om forbud mod tilbudsaviser gennem implementering af en “ja tak”-ordning, tilsyneladende ikke er levnet mange tanker i forhold til, hvad de yderligere konsekvenser af en sådan ordning vil være. En ”ja tak”-ordning vil ikke kun ramme den i forslaget tiltænkte tilbudsavis.
Indførelsen af en sådan ordning vil desværre også sætte lokale ugeaviser under stærkt pres – aviser, der mange steder i forvejen er stærkt udfordrede.
Når buddene i dag cykler rundt med tilbudsaviserne, har de ofte også ugeavisen, kirkebladet eller noget helt tredje med. Forsvinder tilbudsavisen, forsvinder muligheden for at omdele den lokale ugeavis. En ja-tak ordning vil de facto underminere opretholdelsen af lokale ugeaviser i store dele af landet.
Godt for Google – Skidt for demokratiet
Hvor vil reklamekronerne så gå hen? Jo, de vil i en vis udstrækning gå til giganterne Google og Facebook, som i dag sidder på over 60 procent af det digitale annoncemarked. De vil i høj grad være de store vindere af indførelsen af en ”ja tak”-ordning, mens de lokale medier vil få det endnu sværere, end de allerede har det i dag.
Konkurrencen svækkes - Små butikker vil miste omsætning
De lokale butikker rundt omkring vil også mærke en negativ effekt. Gode tilbud flytter kunder, og for nye eller mindre virksomheder, for eksempel den lokale købmand, så er tilbudsavisen den bedste og mest effektive måde at kommunikere med sine kunder på. Hvis tilbudsaviserne kommer ud til markant færre danskere, bliver forretningen i at lave de gode tilbud og kommunikere dem markant ringere. Det betyder, at konkurrencen bliver svækket.
Jobs forsvinder
Følgerne af en ”ja tak”-ordning og dermed færre reklameaviser, fører også til tab af arbejdspladser, og igen vil det særligt gå ud over landdistrikterne. Vi vil se færre opgaver til trykkerierne, nogle af dem vil formentligt lukke, og en del af de godt 10.000 fritidsjobs, som unge under 16 år har i dag med at dele reklamerne ud, vil forsvinde.
Nej tak til ja tak
I dag har vi en udmærket og velfungerende ordning i forhold til omdeling af tilbudsaviser. Hvis man ikke ønsker at modtage adresseløse reklamer, så melder man blot husstanden til ”nej tak”-ordningen. Det har cirka halvdelen af de danske husstande gjort.
Forslaget om en ja-tak ordning begrundes af flere med klima- og miljøhensyn. For det første kommer papiret fra bæredygtigt, nordisk skovbrug, som bliver genanvendt i stor stil. Dertil kommer at papirproduktion i stor udstrækning er en restproduktion, til møbler, køkkener, planker, brædder og byggeri, fordi papirfabrikkerne kun bruger det øverste/tyndeste af træet.
Så en ”ja tak”-ordning vil ikke gøre meget for klimaet. Til gengæld vil det have store negative konsekvenser for lokaldemokratiet, sammenholdet i lokalsamfundene, nærbutikkerne, forbrugerne, ungdomsbeskæftigelsen og civilsamfundet i det hele taget. Dertil kommer, at det faktisk er en alvorlig begrænsning af virksomhedernes kommercielle ytringsfrihed og derved deres muligheder for at reklamere for deres lovlige varer. En ”ja tak” ordning vil desuden ramme de små og mindre virksomheder, der ikke har et stort markedsføringsføringsbudget at gøre godt med.
Der er således alle mulige gode grunde til at beholde den ordning, som vi kender. Bliver den nuværende ”nej tak”-ordning lavet om til en ”ja tak”-ordning, så vil det på flere måder koste særligt landdistrikterne dyrt. Det kan ingen være interesserede i. Det bør blive et ”nej tak” til en ”ja tak”-ordning fra politikernes side.
