virksomhedsrettet-aktivering_1
 

Praktikantvejlederkurser i september og november

Artiklen er publiceret første gang 20. juni 2019

Det kræver mere end blot at kunne sit fag at være en god praktikantvejleder i dag. Derfor har Danske Medier og Dansk Journalistforbund i fællesskab udviklet et kursus for praktikantvejledere i mediebranchen. Kurset udbydes i samarbejde med Praktikudvalget for journalistuddannelser på DMJX, SDU og RUC.

Du inviteres hermed til at melde dig til de to moduler: Læringsplaner og Coach din praktikant samt Feedback og den svære samtale. Der kan ikke vælges mellem de to moduler. Du skal afsætte tid til at deltage i dem begge. 

Kurserne er denne gang udvidet med oplæg om læringsplaner på første modul – ligesom håndtering af sexchikane indgår på andet modul.

Det første modul Læringsplaner og Coach din praktikant foregår enten tirsdag 17. september i København hos Dansk Journalistforbund eller torsdag 19. september i Århus på DMJX.

Det andet modul Feedback og den svære samtale foregår enten 5. november i Århus hos DMJX eller 7. november i København hos Dansk Journalistforbund.

Pris: Kurserne koster samlet 2.200 kr. ex moms pr. deltager. Det er normalt arbejdspladsen, der betaler kurset, arbejdstiden og transporten. Der vil blive serveret en let frokost samt kaffe/the.

Tilmeld dig kurserne i Aarhus her.
Tilmeld dig kurserne i København her.

Læs også

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af og adgang til oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Danske Medier har modtaget Erhvervsstyrelsens høring vedr. ejerregistreringsbekendtgørelsen og ønsker at fremkomme med bemærkninger hertil. De foreslåede nye bestemmelser i bekendtgørelsen er efter foreningens vurdering mere restriktive i forhold til mediernes rolle i et demokratisk samfund end påkrævet efter 6. hvidvaskdirektiv. Der er derfor behov for justering af bestemmelserne, således at de bedre imødekommer offentlighedens behov for kritisk og uafhængig erhvervsjournalistik.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev