Erhvervsministeriet_høringssvar
 

Høringssvar vedr. evaluering af kviklån, markedsføringsforbud

Danske Medier høringssvar til erhvervsministeriet

Høring vedr. evaluering af markedsføringsforbuddet mod kviklån m.v.

Danske Medier takker for muligheden for at bidrage til den forestående evaluering af markedsføringsforbuddene m.v., som blev indført som led i den politiske aftale om opgøret med kviklån m.v.

Danske Medier har såvel før som efter lovens ikrafttrædelse peget på, at de indførte og vidtgående markedsføringsforbud ikke står i rimeligt forhold til det, der søges opnået med indgrebet, ligesom det har alvorlige konsekvenser for erhvervsdrivendes muligheder for at reklamere for lovlige ydelser i det offentlige rum. Dette er fortsat foreningens opfattelse.

At loven medførte vidtgående og også utilsigtede konsekvenser for erhvervslivets reklame- og sponsoreringsmuligheder blev i en vis grad erkendt af aftaleparterne i foråret 2021, hvor der blev indført en snæver undtagelse i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, i forhold til sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv.

Evalueringen er derfor en kærkommen lejlighed til at genoverveje indgrebets konsekvenser, herunder hvorvidt der er andre situationer, der burde medføre en lignende undtagelse eller i det mindste en modificering af forbuddene.

  • 11 b, stk. 1 og køb af digital annonceplads

Det vidtgående forbud mod enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder eller kreditaftaler i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere har medført store udfordringer for såvel medier og annoncører på især det digitale område.

Som påpeget i tidligere høringssvar, så er salg og køb af digital annonceplads i høj grad automatiseret og afvikles i realtid, hvilket vil sige, at det er umuligt for forbrugslånsvirksomheder (annoncør) at sikre, at køb af annonceplads ikke overtræder markedsføringsforbuddet, da de aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i samme sekund eller hvilke annoncer, der efterfølgende måtte blive placeret i tilknytning til deres. Dertil er kombinationerne af reklamer, der vises på en webside typisk meget dynamisk og forskellig fra bruger til bruger. Da det er uforholdsmæssigt ressourcetungt og i øvrigt ikke praktisk muligt helt at sikre sig mod overtrædelser af det meget vidtgående markedsføringsforbud, er de annoncebærende medier nødsaget til at fjerne annoncer fra forbrugslånsvirksomheder for at undgå en potentiel ulovlig reklamekombination.

Markedsføringsforbuddet har af samme grund en mærkbar konsekvens for ikke blot forbrugslånsvirksomhedernes annonceringsmuligheder men også for annonceefterspørgslen og derved annonceomsætningen for de private annoncebærende medier.

Danske Medier har til brug for denne evaluering indhentet oplysninger om medlemmernes annonceomsætningen fra såvel forbrugslånsvirksomheder/kreditaftaler til forbrugere (banker m.v.) samt spilvirksomheder. De indkomne resultater indikerer, at lovændringen ikke har medført nedgang i annoncering fra spilvirksomheder, men at flere medier med betydelig annonceomsætning fra forbrugslånsvirksomheder, har oplevet en væsentlig nedgang på ca. 30 pct. fra denne sektor.

Er der sket en reel nedgang af lån til brug for spil?

Det står fortsat tilbage at dokumentere, hvorvidt de vidtgående indgreb i den kommercielle ytringsfrihed står mål med midlet og har haft den ønskede effekt.

Danske Medier skal derfor opfordre til, at ministeriet som led i evalueringen foranstalter en undersøgelse af, hvorvidt forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder/kreditaftaler og spil/spiludbydere i det samme ”reklamerum”, reelt har medført en tydelig nedgang i indgåelsen af forbrugslån og derved en nedgang i antallet af forbrugere, der oparbejder en væsentlig gæld som følge af lån til brug for spil.

Dokumentationen for denne sammenhæng manglede ved indgåelsen af den politiske aftale samt ved lovforslagets vedtagelse. Denne dokumentation eller mangel på samme bør selvsagt indgå i den samlede evaluering af aftalens implementering og konsekvenser, herunder ikke mindst i vurderingen af, hvorvidt ønsket om dels at beskytte forbrugerne mod at indgå uhensigtsmæssige kreditaftaler og dels at bekæmpe ludomani kan ske ved at tage mere proportionelle midler i brug end vidtgående indgreb i retten til at markedsføre lovlige ydelser.

Spørgsmålet om konkurrenceforvridning spøger fortsat

Foreningen finder anledning til atter at fremhæve betydningen af den konkurrenceforvridning, der sker ved indførelsen af et nationalt forbud, der for så vidt angår annoncering via internettet og online tjenester ikke vil gælde for erhvervsdrivende, der er etableret i et andet EU/EØS-land som følge af afsenderlandsprincippet i e-handelsloven. At det ifølge Erhvervsministeriet vil være muligt at træffe foranstaltninger over for danske erhvervsdrivende, der forsøger at omgå forbuddet, er i og for sig underordnet, da den konkurrenceforvridning, der kan opstå, alt andet lige vil ske i form af udenlandske – og ikke danske – virksomheder, der via annoncering på online tjenester, internettet og tv-kanaler, vil kunne visse reklamer for danske forbrugere i strid med det danske markedsføringsforbud.

Radioerne påføres i praksis en yderligere begrænsning

Danske Medier vil afslutningsvis uddybe en særskilt problemstilling i forhold til radioreklamer, der har vist sig efter lovens ikrafttrædelse. Det drejer sig konkret om, at markedsføringsforbuddet i § 11 b, stk. 1, i praksis har medført et påbud om en tidsmæssig adskillelse af de to typer af reklamer på adskillige timer for radioreklamer, hvilket begrænser radioernes mulighed for reklameafvikling væsentligt.

Problemstillingen blev belyst i forbindelse med en konkret sag hos Forbrugerombudsmanden, hvor det blev fastslået, at markedsføringslovens § 11 b vil blive overtrådt, hvis annoncer for en bank vises på skift med spilreklamer mellem programmer med indbyrdes sammenhæng på bl.a. digitale medier og streamingtjenester[1]. I Forbrugerombudsmandens vurdering af, om en bank og en spiludbyder skiftevis ville kunne vise sine reklamer mellem forskellige episoder af samme streamingtjeneste, blev det lagt til grund, at dette ville udgøre en overtrædelse af § 11 b, idet de enkelte episoder anses for at være programmer med indbyrdes sammenhæng. Forbrugerombudsmanden henviste i den forbindelse til lovforarbejderne, hvor det fremgår, at flere programmer med indbyrdes sammenhæng skal ses som en helhed, og at det ikke vil være lovligt at placere reklamer for forbrugslånsvirksomheder/forbrugerkreditaftaler i et optaktsprogram til et program, der er sponsoreret af eller indeholder reklameblokke med markedsføring af spil/spiludbydere.

På de lokale kommercielle radiostationer er programmer typisk delt op i en flade, som typisk varer 3-4 timer. Dette betyder, at begrebet ”indbyrdes sammenhæng”, som anvendes i lovforarbejderne i praksis indfører et de facto krav om en tidsmæssig adskillelse af reklameblokkene på mange timer, når der sælges reklameplads til henholdsvis en bank og en spiludbyder.

Dette er formentlig ikke en faktor, som man har haft øje for, da lovforslaget blev udarbejdet, hvor fokus navnlig har været på fjernsynsfladen og programsponsorater, men ikke desto mindre fører det til, at radioerne bliver ramt af et ekstra tidsmæssigt krav, hvorved reklamesalget bliver yderligere begrænset.

I evalueringen af markedsføringsforbuddet, bør denne uforudsete konsekvens for radioerne inddrages og forsøges løst fx med en mere nuanceret afgrænsning af begrebet ”indbyrdes sammenhæng”, der giver mulighed for at vise en bank reklame og en spiludbyder reklame i to adskilte reklameblokke – men i den samme programflade, når denne løber over flere timer.

Danske Medier stiller sig gerne til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet. Henvendelse herom kan rettes til undertegnede på 3397 4000 eller e-mail cm@danskemedier.dk.

[1] https://www.forbrugerombudsmanden.dk/find-sager/markedsfoeringsloven/sager-efter-markedsfoeringsloven/markedsfoeringsloven/forhaandsbesked-om-markedsfoering-af-bank-paa-sociale-og-digitale-medier-samt-streamingtjenester/

Christina Moshøj
Seniorkonsulent, cand.jur.

cm@danskemedier.dk
Mobil: 51 50 26 44
Dir. nr: 33 97 42 61

Læs også

Høring vedr. lovforslag om beskyttelse af whistleblowere

Danske Medier har med tak modtaget udkast til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere i høring. Uanset at der er flere gode takter i forslaget, finder Danske Medier desværre, at der er en række punkter, der giver anledning til betænkeligheder.

Vedr. høring over ændring af markedsføringsloven (kviklån og sponsorater)

Danske Medier har med tak modtaget forslag til lov om ændring af lov om markedsføring m.v. i høring. Foreningen har ikke kommentarer til indholdet i lovforslaget, der som tilsigtet vil indføre en undtagelse til forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1 afgrænset til sponsorindtægter til dansk idræts- og foreningsliv.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev