Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af straffeloven og andre love

Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven i høring.

Foreningen ønsker at fremkomme med nogle enkelte bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, om tilføjelser til straffelovens § 119 og § 266, som begge har til formål at skærpe straffen for trusler, der har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat. Strafskærpelserne skal ifølge lovforslaget medføre, at der som udgangspunkt skal ske en fordobling af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af domstolene for tilsvarende trusler.

Danske Medier finder, at ytrings- og informationsfriheden som grundsten i et velfungerende demokratisk samfund skal kunne udøves af enhver uden frygt for at blive mødt med vold, trusler eller lignende. Foreningen støtter derfor generelt en tydelig afstandtagen til trusler mod udøvelsen af ytringsfriheden i lovgivningen, men har ikke en holdning til det konkrete strafniveau.

Danske Medier konstaterer, at lovudkastets side 19-22 gengiver uddrag af betænkning 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, herunder Ytringsfrihedskommissionens mindretals synspunkt om, at der bør ske en strafskærpelse i tilfælde, hvor en strafbar handling har til formål at forhindre den forurettede i at anvende sin ytringsfrihed. Kun to personer udgjorde dette mindretal, mens et flertal på otte medlemmer af Ytringsfrihedskommissionen ikke fandt grundlag for at anbefale en strafskærpelse blandt andet på grund af manglende viden om, hvordan de eksisterende regler anvendes i praksis. Danske Medier finder, at Ytringsfrihedskommissionens flertals synspunkter bør gengives i lovforslaget.

Danske Medier kan støtte hensigten om, at strafskærpelserne skal sigte mod at beskytte ”alle, der deltager i debatten, herunder politikere, journalister, debattører, offentligt ansatte og andre borgere mv.” Foreningen kan for så vidt angår journalister – men også fx tegnere, fotografer og redaktører – bekræfte, at redaktører og redaktionelle medarbejdere regelmæssigt modtager trusler som led i udførelsen af deres arbejde, og at det derfor er velbegrundet, at denne gruppe omfattes af den ekstra beskyttelse, som tilsigtes med strafskærpelsen.

Danske Medier ønsker imidlertid at påpege, at ordvalget i forslaget til § 266, stk. 2, ikke umiddelbart er dækkende for denne gruppes funktioner; ud fra en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen vil strafskærpelse således kun komme på tale, hvor fx en journalist har fremsat ”lovlige ytringer i den offentlige debat” eller hvor journalisten gennem truslen er blevet forhindret” i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat” – altså i tilfælde, hvor journalisten selv optræder som debattør. Det må imidlertid lægges til grund, at lovforslaget for så vidt angår beskyttelsen af journalister først og fremmest har til hensigt at yde en ekstra beskyttelse af journalister m.fl. i anledning af deres funktion som formidlere af information gennem det redaktionelle indhold, herunder fx historier om afdækning af rocker- og bandekriminalitet, #metoo, indvandring og andre emner, som jævnligt medfører stærke reaktioner. Foreningen opfordrer til, at dette tydeliggøres både i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.2.2., og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser herom kan rettes til undertegnede på email hrd@danskemedier.dk eller telefon 3397 4000.