Danske Medier har afgivet høringssvar til Justitsministeriet vedrørende et lovforslag om beskyttelse af whistleblowere.
Det er afgørende for den demokratiske debat og kontrol, at såvel offentlige som privat ansatte tør stå frem med oplysninger om kritisable og ulovlige forhold på deres arbejdspladser. Danske Medier er optaget af, at der er åbenhed og indsigt i de faktuelle oplysninger i sager af offentlig interesse, ligesom lovgivningen skal sikre beskyttelse og en klar retstilstand.
Offentlighed om whistleblower-sager er begrænset
Lovforslaget indfører en vidtgående tavshedspligt, der har til formål at beskytte whistleblowerens identitet. Lovforslaget går efter Danske Mediers opfattelse videre end nødvendigt, idet tavshedspligten skal omfatte samtlige oplysninger, der indgår i indberetningen.
Oplysningerne vil heller ikke være undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven. I et forsøg på at afbøde offentlighedens manglende adgang til indsigt, har Ministeriet indført en pligt for offentlige myndigheder til at oplyse om den generelle aktivitet ifm. deres whistleblowerordning.
Men da pligten alene indebærer summariske oplysninger, vil effekten være minimal. Danske Medier har derfor opfordret til, at ministeriet genovervejer indholdet af offentlighedsordningen, således at den rent faktisk vil give offentligheden en indsigt i de whistleblowersager, som er af samfundsmæssig interesse.
Der eksisterer en stor usikkerhed og utryghed blandt offentlige ansatte om bl.a. grænserne for deres ytringsfrihed, herunder risikoen for repressalier, hvis de går ud i offentligheden med deres viden.
Offentligt ansattes ytringsfrihed bør lovfæstes
Spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed har løbende været genstand for drøftelse. Der eksisterer en stor usikkerhed og utryghed blandt offentlige ansatte om bl.a. grænserne for deres ytringsfrihed, herunder risikoen for repressalier, hvis de går ud i offentligheden med deres viden.
Usikkerheden skyldes bl.a. manglende overblik over reglerne samt det forhold, at reglerne og retsprincipperne ikke er fastsat i en særskilt lov. Denne usikkerhed bliver desværre ikke mindre af, at lovforslaget indfører et krav om, at whistleblower som udgangspunkt skal anvende en whistleblowerordning, før en eventuel offentliggørelse fx via medierne kan komme på tale.
Danske Medier mener, at dette er uholdbart og har derfor igen opfordret til, at de eksisterende regler og retsprincipper om offentligt ansattes ytringsfrihed lovfæstes. En anbefaling, som i øvrigt gentages i Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020.
