Debatindlæg af Erik Henz Kjeldsen, ansv. chefredaktør og Ole Kaag Mølgaard, sekretariatschef, Lex – Danmarks Nationalleksikon, Dicle Duran Nielsen, adm. direktør Danske Medier og Karen Rønde, direktør DPCMO.
I dag markerer verden den internationale uddannelsesdag, og Unesco har valgt at dedikere dagen til en diskussion om kunstig intelligens’ rolle i undervisningen.
AI lover at revolutionere læring og gøre uddannelse mere personlig, tilgængelig og effektiv, men midt i denne transformation er der flere store spørgsmål, der trænger sig på:
Hvem sikrer, at viden om kunstig intelligens – og den bredere verden – forbliver troværdig, upartisk og alment tilgængelig?
AI er i stigende grad til stede i uddannelse og må håndteres klogt, så det bliver et værktøj for studerende og lærere; ikke endnu et magtredskab for big tech.
I Danmark bruger størstedelen af ungdommen Google til at søge information, da platformen – ifølge de unge selv – altid er lige ved hånden og kan give et hurtigt svar. De unge bruger primært de to-tre første resultater. Google er altså blevet de unges bedste informationsven, men hvordan forvalter Google så denne enorme tillid fra de unge elever?
Mangler indblik i algoritmer bag
Google sorterer, prioriterer og redigerer det indhold, de unge møder. De unge ved ikke, hvilke algoritmer, der ligger bag de resultater, de præsenteres for og bruger. Vi ved for eksempel, at Google ikke prioriterer information fra den nationale encyclopædi, og at Google nu på tredje måned blokerer for visse borgeres adgang til troværdige nyheder i Danmark.
Det betyder, at mange unge i dag slet ikke har adgang til troværdig information og troværdigt nyhedsindhold via Google.
Platforme som Google mangler fortsat at håndtere den tillid, vi – unge som ældre – viser virksomheden. De mangler fortsat at tage ansvar for, at vi som befolkning sikres fri adgang til troværdig viden, men det skyldes nok, at Googles forretningsmodel ikke er at samle informationer til brugerne om virkeligheden, men at samle information om brugerne til Google.
Teknologien er i hænderne på få magtfulde virksomheder, der ikke selv er demokratiske eller har en interesse i demokrati. De private selskaber er ikke forpligtet af menneskeretten. Modsat traditionelle medier er tech ikke underlagt medielovgivningen. Og menneskelig værdighed, diversitet og demokrati synes ikke at indgå som målsætninger.
Risikerer at undergrave troværdighed
Mis- og desinformation er til stadighed et større problem, og AI har alene forstærket dette. Vi ved ikke, hvornår vi bliver manipuleret eller udsættes for biased data, da der er ingen eller ringe transparens omkring tech’s algoritmer og forretningsmodeller.
Søgemaskiner og AI-genererede resuméer gør det vanskeligt at gennemskue, hvilken redaktionel forhindring og kontrol, der sker i forbindelse med de kommercielle prioriteringer, tech-selskaberne foretager. Det bliver vanskeligere at finde ud af, hvilke kilder der er anvendt.
Teksten kan være konstrueret og kildehenvisningerne automatgenereret. AI gør det ikke lettere at skelne mellem sandt og falsk, hvorfor vi risikerer, at al information som udgangspunkt opfattes som utroværdig, og det scenarie vil undergrave tilliden til vores institutioner og svække de unges viden.
I dag kalder på en samtale om, hvordan AI tjener mennesket og ikke omvendt. Hvordan vi fortsat kan uddanne vores børn i kritisk tænkning og mediekundskab samt sikre, at vi – i det digitale samfund – er velinformerede og oplyste.
At investere i ungdommen er ikke bare en investering i uddannelse – det er en investering i demokrati, lighed og fremgang i vores samfund. Danmarks Nationalleksikon og danske medier ser frem til at bidrage til samtalen.
Kontakt:
Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent i Danske Medier
joa@danskemedier.dk