Kommentar af Niels Marslev, chef for kommerciel udvikling og analyse i Danske Medier.
EU’s forsøg på at fjerne byrder, bureaukrati og øge retssikkerheden kan blive en boomerang for publicistiske medier.
EU-Kommissionen har lanceret sin nye Digital Omnibus-pakke. Den bliver præsenteret som en forenkling: færre byrder for virksomheder, mindre bureaukrati og større retssikkerhed.
Det lyder godt. Og det er en ambition, vi bakker op om.
Men for de publicistiske medier risikerer resultatet at blive det stik modsatte.
Kernen i forslaget handler om brugen af data. I dag skal medier – ligesom alle andre – bede brugerne om tilladelse, før de må gemme og bruge visse oplysninger via cookies på mobil og computer. Det er det, vi kender som samtykke.
Tanken bag er at beskytte privatlivet. Det er vigtigt. Men i praksis har systemet udviklet sig til et tungt og kompliceret regelsæt, som både frustrerer brugerne og skaber store administrative byrder for medierne.
Digital Omnibus skulle have gjort det enklere. I stedet fastholder forslaget, at samtykke er den eneste reelle mulighed for medier til at indsamle brugerdata – også i situationer, hvor anvendelsen af data er begrænset.
Samtidig indføres nye krav til, hvordan samtykke skal indhentes.
Når et enkelt klik koster journalistik
Det kan lyde rimeligt. Men konsekvensen er stor: Når al erfaring viser, at en betydelig andel af brugerne takker nej til cookies, forsvinder en stor del af mediernes økonomiske grundlag for effektfuld digital annoncering med et enkelt klik.
For de publicistiske medier er data en forudsætning for at forstå deres læsere, tilbyde dem relevante annoncer og forbedre indholdet. Hvis den mulighed indsnævres yderligere, vil konsekvensen være klar: Færre penge til at producere faktabaseret kvalitetsjournalistik til gavn for den offentlige samtale.
Samtidig åbner forslaget for, at internetbrowsere og styresystemer i højere grad kan styre brugernes valg centralt. Det risikerer at flytte magten fra medierne til de globale techvirksomheder, som i forvejen dominerer det digitale annoncemarked.
Det er svært at se, hvordan det styrker europæisk konkurrencekraft.
Paradokset er tydeligt: Digital Omnibus bliver lanceret som en forenkling. Men for medierne betyder det nye lag af krav og nye usikkerheder. Det øger de administrative byrder – det reducerer dem ikke.
Resultatet risikerer at blive det modsatte af det tilsigtede: Mindre europæisk konkurrencekraft, større afhængighed af globale platforme – og svækkede rammer for de medier, der investerer i dansk indhold.
En enklere og mere retfærdig vej frem
Vi mener, der findes en bedre vej.
For det første bør reglerne give mulighed for en mere fleksibel og risikobaseret tilgang. Hvis et medie bruger data på en ansvarlig og begrænset måde, bør det ikke mødes med samme krav som globale platforme med helt andre tilgange til dataanvendelse.
For det andet bør man undgå løsninger, der i praksis gør internationale techvirksomheder til data-gatekeepere for hele det digitale annoncemarked.
Og for det tredje bør man sikre, at regulering rammer præcist – frem for at pålægge alle aktører de samme byrder.
Hvis EU vil skabe en stærkere digital fremtid, må man sikre, at det ikke er de uafhængige medier, der betaler prisen.
For uden et økonomisk fundament svækkes den uafhængige journalistik – og dermed den offentlige samtale og det demokratiske fællesskab, som hele det europæiske samarbejde hviler på.
