Nyhed
Berlingske gik ikke for langt med sin dækning af tiltalen mod Henrik Sass Larsen tidligere på året. Det har Pressenævnet besluttet efter for blot anden gang nogensinde at have indledt en sag af egen drift mod et medie.
Pressenævnet besluttede i juni 2025 – for første gang siden 1997 – at tage en sag op til behandling af egen drift, nemlig Berlingskes offentliggørelse af den første artikel om Henrik Sass Larsen-sagen fra marts 2025.
Det skete få dage før, retten skulle tage stilling til en anmodning fra forsvareren om, at der blev nedlagt navneforbud i sagen. Sass Larsen var ikke navngivet i artiklen, som blandt andet beskrev den tiltalte som en ”tidligere fremtrædende minister” og ”nuværende topchef i det private erhvervsliv”. Berlingskes omtale medførte spekulationer om identiteten på tiltalte, som ledte til afsløring af Sass Larsen. Herefter blev anmodningen om navneforbud frafaldet.
Pressenævnet har i sin kendelse fastslået, at Berlingske ikke med artiklen tilsidesatte god presseskik. Nævnet vurderede, at der var væsentlig og velbegrundet offentlig interesse for sagen, som vedrørte en person med ”gyldne kæder”, der var genstand for en straffesag om besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.
En interessant detalje er, at Pressenævnet afviser, at en anmodning om navneforbud i sig selv kan forhindre mediernes berettigede omtale af en straffesag. Dette ville nemlig i praksis føre til, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – uanset om betingelserne for at nedlægge et navneforbud er til stede.
Pressenævnets første egen drift-sag i mere end 25 år er således et væsentligt indspark både til den aktuelle debat om behovet for en statslig medieombudsmand ved siden af Pressenævnet, og til Landsforeningen for Forsvarsadvokaters ønske om indførelsen af et ”automatisk navneforbud” i straffesager.
