Medlemsorientering om dissens i rapporten fra AI-ekspertgruppen

Kære medlem

Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og kunstig intelligens har i dag offentliggjort sin rapport.

Ekspertgruppen blev nedsat af kulturministeren i juni 2024, og Danske Medier fik en plads i gruppen.

Danske Medier står bag anbefalingerne i rapporten, men har afgivet dissens til tre af anbefalingerne.

I ekspertgruppe-arbejdet blev vores dissens begrundet med nedenstående særudtalelse. Særudtalelsen fik desværre ikke plads i rapporten, hvor dissenser i stedet blev indskrevet ganske kortfattet. Vi deler derfor vores særudtalelse med jer, så I som medlem også kender baggrunden for dissensen.

Vi har arbejdet i ekspertgruppen i over et år. Arbejdet har været særdeles omfattende, og vi har dels taget højde for kommissoriet, og dels forsøgt at værne om jeres interesser og demokratiske rolle på bedst mulig vis.

Særudtalelsen nedenfor er gengivet uændret, for at I får samme begrundelse som ekspertgruppen fik i forbindelse med voteringen. Siden særudtalelsens udarbejdelse har der været flere positive indlæg fra regeringens side, som ligger fint i tråd med vores dissens.

Som eksempel er regeringens indlæg i Like Company-sagen (hvilket notat er afgivet efter vores særudtalelse til ekspertgruppen), hvor regeringen også mener, at undtagelsen om tekst- og datamining ikke giver AI-tjenester lov til at gøre medieindhold tilgængeligt for almenheden, at en chatbot er omfattet af DSM-direktivets artikel 15 i lighed med øvrige tjenester, at presseudgivernes eneret betyder, at AI-tjenesterne skal indhente tilladelse fra medierne og også betale for det, og at det aldrig har været hensigten med indførelsen af eneretten for presseudgivere, at denne ret bare kan blive forringet ved, at tjenesterne i dag bruger medieindhold i chatbots (eller i andre alternative former) uden betaling. Derudover er mediernes demokratiske rolle fremhævet af regeringen ved gentagne lejligheder, herunder i forbindelse med det danske EU-formandskab samt dets ’draft conclusions’ fra juli 2025.

I kan læse Danske Mediers særudtalelse nedenfor.

Bedste hilsner
Dicle Duran Nielsen

***

SÆRUDTALELSE

Danske Medier har følgende præciserende bemærkninger til ekspertgruppens anbefalinger:

Demokratiforsvaret kalder på handling
Europa befinder sig i en brydningstid præget af krig, konflikter, misinformation og et voksende pres på de demokratiske institutioner.

Statsministeren har understreget, at der er brug for mennesker, der tør tage ansvar – og handle: Vi skal øge vores modstandskraft, og vi skal opruste demokratisk, lyder det blandt andet.

Kulturministeren er lige så klar i sin tale. Han udtaler, at i en verden, der brænder, bør vi i langt højere grad beskytte det, der binder os sammen som land og folk.

”Europa står i en urolig tid. De europæiske demokratier er under angreb fra fake news og udenlandsk påvirkning. Det kalder på oprustning, og her er kulturen og stærke uafhængige medier afgørende forsvarsvåben”, udtaler kulturministeren.

Budskaberne er tydelige – og de forpligter. Især for de af os, der arbejder med medier og kultur og ønsker et stærkt og oplyst demokrati. Frie medier og kultur er afgørende, hvis de europæiske demokratier skal forblive stærke og modstandsdygtige i en tid med udefrakommende trusler. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer ordentlige rammevilkår i Danmark og i Europa for vores frie og uafhængige medier.

Det danske EU-formandskab vil fremme arbejdet med at håndtere udfordringerne i forholdet mellem ophavsret og kunstig intelligens. Ophavsretslovgivningen skal følge med den teknologiske udvikling, så der sikres klare regler og et fair og velfungerende marked.

Og det er blandt andet i det lys, at rapporterne fra ’regeringens ekspertgruppe om tech-giganter’ skal forstås. Siden 2023 har tech-ekspertgruppen under formand, professor Mikkel Flyverbom, leveret analyser og anbefalinger – bakket op af regeringen – der peger på flere grundlæggende problemer ved techgiganternes indflydelse på vores demokrati. I forordet til gruppens tredje rapport fremhæves den voksende udfordring, fordi dele af den digitale infrastruktur er udviklet, ejet og kontrolleret af techgiganter; og at dele af de digitale infrastrukturer er afkoblet demokratisk kontrol, indsigt og almindelige spilleregler.

Det er præcis denne virkelighed, vi som samfund må forholde os til. For centrale dele af vores digitale distributionskanaler er i dag underlagt udenlandske aktører som Meta, TikTok, OpenAI og Google – selskaber, der i praksis nægter at følge danske regler og rammer, og som i mange tilfælde ikke respekterer ophavsretten. OpenAI mener fx, at ophavsretten spænder ben for USA’s sikkerhed og konkurrencedygtighed. Google blokerer efter forgodtbefindende for udvalgte danskeres adgang til nyheder.

Det har alvorlige konsekvenser for de frie og uafhængige medier. Mediernes indhold er og bliver anvendt til at træne kunstig intelligens – typisk uden tilladelse og uden betaling. Det underminerer ophavsretten, skævvrider markedet og presser mediernes økonomiske bæredygtighed. Når platforme kan udnytte indhold uden at bidrage til finansieringen, udhules det økosystem, der skal sikre en oplyst offentlighed og den vigtige demokratiske samtale.

Det er derfor ikke alene et spørgsmål om økonomi og rettigheder. Det er i høj grad også et demokratisk anliggende. For uden stærke, uafhængige og levedygtige medier mister vi adgangen til troværdig information og kritisk debat, som vores demokrati hviler på.

Med ’Democracy Shield’ sætter Europa-Kommissionen fokus på de frie mediers afgørende betydning for de europæiske demokratier. Initiativet adresserer både mediefrihed, samfundets modstandsdygtighed over for misinformation og behovet for sikre, troværdige informationsmiljøer. Det understreger vigtigheden af en mangfoldig og uafhængig presse, hvilket forudsætter stabile rammevilkår. Dette gælder særligt i mødet med kunstig intelligens.

Der er bred enighed om udfordringerne, mens det er sværere at blive enige om løsningerne. Kulturministeren nedsatte i sin tid ekspertgruppen om ophavsret og kunstig intelligens blandt andet med den opgave at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan løse de store problemer, techgiganterne skaber for sektorer under ministeriets ressortområde.

Danske Medier mener, at anbefalingerne bør være klare, utvetydige og tidssvarende, så de kan effektueres og håndhæves effektivt. Det er kun med klare anbefalinger, at vi vil kunne skabe den rette balance mellem på den ene side udvikling og innovation – herunder nem adgang til rettighedsklarering – og på den anden side den nødvendige beskyttelse af rettigheder, så medierne og i øvrigt hele den kreative sektor har reel mulighed for at udfylde deres betydningsfulde rolle i et demokrati.

For tiden er knap og kalder på handling.

Danske Mediers dissens
Statsministerens og Kulturministerens ord forpligter. De forpligter os til at bistå med konkrete løsningsforslag til den demokratiske oprustning efter, at vi har arbejdet i et år i Kulturministeriets ekspertgruppe for ophavsret og kunstig intelligens.

De danske medier er som branche klar til at tage ansvar – og til at bidrage konstruktivt til det nødvendige arbejde med at styrke demokratiet og sikre bæredygtige rammer for medier og teknologi.

Danske Medier er enig i alle tematikkerne i ekspertgruppens 10 anbefalinger og kan støtte indholdet af anbefalingerne nr. 3 og nr. 5-10 til fulde.

For at sikre den nødvendige beskyttelse af mediernes rettigheder – det ophavsretligt beskyttede materiale, som er fundamentet for vores informationssamfund og vores demokrati – finder vi, at der er behov for, at der sker præcisering af tre af anbefalingerne.

Danske Medier mener således, at anbefalingerne nr. 1, 2 og 4 bør være som følger:

1. Formodningsregel (dissens til anbefaling nr. 1)
   Danske Medier bakker fuldt ud op om arbejdet for at sikre effektiv transparens ved brug af ophavsretligt beskyttet indhold til at træne og udvikle kunstig intelligens-modeller. Problemet er imidlertid, at det på trods af gentagne forsøg fra mediernes side ikke er lykkedes at få techselskaberne til at levere den fornødne transparens. Vi ved fra Common Crawl og internationale undersøgelser, at techselskaberne rent faktisk har trænet på dansk medieindhold.

   Som følge af techgiganternes generelle modvilje mod transparens i forhold til det materiale, de har trænet deres modeller på, finder Danske Medier det derfor utilstrækkeligt for medierne, at techselskaberne skal have en rimelig frist til at opfylde transparenskrav før, der skal gælde en regel om omvendt bevisbyrde (formodningsregel). Tiden er løbet fra at vente med at supplere et transparenskrav med en regel om omvendt bevisbyrde, til en yderligere frist for techselskaberne er sprunget. De to krav bør gå hånd og i hånd og indføres samtidigt.

   Danske Medier anbefaler derfor, at der indføres en formodningsregel om, at kommercielle kunstig intelligens-modeller er trænet på ophavsretligt beskyttet materiale, således at der indføres en regel om omvendt bevisbyrde i sager om brug af ophavsretligt beskyttet materiale til modeltræning.

   Danske Medier anbefaler, at regeringen opprioriterer arbejdet med at få en sådan formodningsregel indført på europæisk plan.

   I national ret kan en sådan regel indføres allerede nu uafhængigt af EU-retten i fx ophavsretsloven eller i retsplejeloven, som i dag i kapitel 57 a indeholder særlige regler om bevissikring i sager om krænkelse af immaterielle rettigheder. 

2. Tekst- og datamining – Opt-in i stedet for opt-out (dissens til anbefaling nr. 2)
   DSM-direktivets artikel 4 indførte en undtagelse til indholdsskabernes enerettigheder ved at tillade brug af beskyttet indhold, medmindre rettighedshaverne har forbeholdt sig rettighederne.

   Vi ved fra egne og internationale undersøgelser, at techselskaber ikke respekterer mediernes opt-outs (rettighedsforbehold). Det seneste eksempel i forhold til Danmark er Googles udrulning af AI Overviews uden respekt for mediernes opt-out forbehold.

   Danske Medier anbefaler derfor, at vi vender tilbage til det generelle ophavsretlige udgangspunkt og indfører en sædvanlig opt-in-løsning for indsamling af data til AI-træning. Indholdsskabere bør i forhold til tekst- og datamining på samme vis som ved anden udnyttelse af ophavsretligt beskyttet indhold have den ultimative kontrol over brugen af deres indhold. Det vil give dem mulighed for at skabe forretning ved licensering af indhold – på samme måde som techselskaberne i dag licenserer deres AI-løsninger skabt på basis af det materiale, rettighedshaverne har skabt.

   Danske Medier finder det utilstrækkeligt at se tiden an til udgangen af 2026, hvorefter DSM-direktivets artikel 4 eventuelt søges ændret, hvis det ikke har vist sig at løse de praktiske udfordringer ved “opt out” systemet, idet erfaringerne fra det danske mediemarked er, at det ikke er praktiske udfordringer, der forhindrer opt-out forbeholdenes overholdelse, men bevidst omgåelse eller manglende respekt for forbeholdene fra techvirksomhedernes side.

   Danske Medier anbefaler derfor, at DSM-direktivets artikel 4 om tekst- og datamining fjernes med den konsekvens, at brug af værker med henblik på tekst- og datamining kræver samtykke (opt-in).

   Dette bør tages op i forbindelse med den kommende evaluering af DSM-direktivet i 2026, men der bør allerede nu arbejdes for, at ændringen sker hurtigst muligt, hvilket der også synes politisk grobund for, jf. til eksempel den spanske kulturministers udmelding om, at han vil arbejde for opt-in. 

3. Obligatorisk voldgift (dissens til anbefaling nr. 4)
   De danske medier har forgæves forsøgt at indgå kollektive aftaler med techselskaberne om betaling for udnyttelse af pressepublikationer efter indførelsen af bestemmelsen i ophavsretslovens § 69 a. Techselskaberne har kunnet undgå konsekvenser af ikke at ville medvirke til aftalemæssige løsninger ved blandt andet at afvise mægling på trods af, at kulturministeren ad flere omgange har udpeget en mægler, og ved at afvise behandling af ophavsretlige tvister ved Ophavsretslicensnævnet. Almindelige retssager er for langvarige og omkostningsfulde i forhold til at kunne håndhæve rettighederne, så der mangler oplagt de fornødne håndhævelsesværktøjer i den ophavsretlige værktøjskasse, medierne kan bruge.

   Det haster med indførelse af en håndhævelsesmodel i forhold til techselskaberne, som virker i praksis, og det vil derfor være utilstrækkeligt med en “undersøgelse” af om en sådan model kan indføres som “forsøgsordning” på området for pressepublikationer og udbredes, hvis erfaringerne er positive.

   Danske Medier anbefaler derfor, at der nu indføres en såkaldt ”final offer arbitration”-model, som sikrer effektiv håndtering af konflikter mellem rettighedshavere og techvirksomheder og fremmer aftaleindgåelse om rimelig betaling for brug af rettigheder.

   Det er en model med obligatorisk voldgift, som kan udarbejdes med inspiration i australske, canadiske og engelske regler. Modellen bygger på princippet om, at parterne i en tvist skal indgive hvert deres bud på en aftale til en uafhængig voldgiftsinstans, som herefter skal vælge det mest rimelige forslag. Denne proces tilskynder, at begge parter udarbejder et retfærdigt og afbalanceret forslag, og den sikrer en hurtig og bindende afgørelse for parterne.

   Denne håndhævelsesmekanisme er særlig relevant i sager, hvor der består særhensyn til, at indholdet er tilgængeligt, eller hvor det vil være urimelig byrdefuldt for rettighedshaverne at blive lock-outet fra en techvirksomheds tjeneste. Dette gør sig gældende i relation til pressepublikationer, hvor rettighedsindholdet har en særlig demokratiunderstøttende og oplysende funktion for borgerne.

   Da området ikke er EU-harmoniseret, kan en sådan model indføres nationalt. Regeringen bør dog også arbejde for, at en sådan model tillige indføres på EU-niveau.