Medlemsorientering
EU-forordningen om politiske reklamer finder anvendelse fra på fredag, 10. oktober 2025. Danske Medier har i dag modtaget svar fra Datatilsynet på foreningens tredje henvendelse med bud på en løsning, for så vidt angår digitale annoncer. Tredje gang viste sig, i nogen grad, at være lykkens gang – Danske Medier vurderer nu, at en IP-løsning kan være farbar. Læs nærmere nedenfor.
Hermed aktuel status for mulighederne for at bringe politiske reklamer.
1. Digitale annoncer
Som tidligere beskrevet i Danske Mediers medlemsorienteringer af 26. august 2025 og 24. september 2025 kan der ikke efter 10. oktober 2025 bringes digitale, politiske annoncer som hidtil. Efter modtagelsen af Datatilsynets svar er der imidlertid nu to mulige modeller inden for rammerne af forordningen:
1.A. IP-løsning
Danske Medier bad 19. september 2025 Datatilsynet om svar på følgende spørgsmål om forståelsen af reklameleveringsteknikker i forordningen:
”Vi ønsker nu en afklaring af, hvad der er omfattet af begrebet ”reklameleveringsteknikker” i artikel 18, stk. 1, jf. artikel 3, nr. 12, i Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Det er vores forståelse, at reklameleveringsteknikker omfatter teknikker til levering af politisk reklame til en målgruppe på grundlag af personoplysninger og reklamers indhold, herunder ved brug af algoritmer, jf. præambelbetragtning nr. 6, og som tjener til levering af politisk reklame udelukkende til en bestemt person eller bestemt gruppe af personer.
Reklameleveringsleveringsteknikker i forordningens forstand anvendes derfor til at understøtte målretningsteknikker, jf. artikel 18, stk. 1, jf. artikel 3, nr. 11.
Kan Datatilsynet bekræfte, at følgende scenarie umiddelbart ikke vil være omfattet af artikel 18, stk. 1?:
- Når en bruger tilgår en presseudgivers hjemmeside og giver et marketingsamtykke i consent management platformen, indsamles der bl.a. en IP-adresse.
- Behandling af IP-adressen er nødvendig for, at presseudgivers adtech platform kan identificere, hvilken hjemmesideudbyder/hvilket website, der kalder for eksemplets skyld en politisk annonce.
- Den politiske annonce, der placeres, er ens uanset, hvor en bruger befinder sig og uafhængigt af, hvem brugeren er, og der sker ingen målretning eller algoritmebaseret styret placering af annoncen på baggrund af IP-adressen.
- Det vil sige, at der indgår ingen teknikker i annonceplaceringen til at skræddersy den politiske reklame eller til at øge udbredelsen, rækkevidden eller synligheden af den politiske reklame, som er baseret på behandling af personoplysninger.”
Datatilsynet har i dag sendt følgende svar:
”I forordningens artikel 3, nr. 11 og 12, defineres hhv. målretnings- og reklameleveringsteknikker som følger:
11) »målretningsteknikker«: teknikker, der anvendes til at skræddersy en politisk reklame mod en bestemt person eller gruppe af personer eller til at udelukke dem på grundlag af behandling af personoplysninger
12) »reklameleveringsteknikker«: optimeringsteknikker, der anvendes til at øge udbredelsen, rækkevidden eller synligheden af en politisk reklame på grundlag af den automatiske behandling af personoplysninger, og som kan tjene til at levere den politiske reklame udelukkende til en bestemt person eller gruppe af personer
Det afgørende for, om der er tale om enten målretnings- eller reklameleveringsteknikker er således bl.a., om der sker en udvælgelse (eller udelukkelse) af bestemte personer eller grupper af personer som modtagere af den politiske onlinereklame på baggrund af behandling af deres personoplysninger.
Såfremt der i det opstillede scenarie ikke anvendes målretnings- eller reklameleveringsteknikker, f.eks. ved udvælgelse (eller udelukkelse) af personer på baggrund af behandling af deres personoplysninger, vil scenariet således ikke umiddelbart være omfattet af forordningens artikel 18, stk. 1. [Danske Mediers fremhævning]
Datatilsynet har noteret sig det oplyste i Kulturministerens orienteringsskrivelse af 25. september 2025. Som det fremgår af orienteringen, er det alene de dele af forordningen, der hører under Kulturministeriets område, der bliver omfattet af sanktionsbestemmelserne i nævnte bekendtgørelse, der har virkning fra den 1. januar 2026.”
Det er herefter Danske Mediers vurdering, at medlemmerne i praksis vil kunne bruge løsninger fra Adnuntius og Kobler, som kan understøtte dette, såvel når brugerne har givet de normale cookie- og datasamtykker, som når brugerne ikke har givet samtykker, såfremt disse teknologier understøtter dette. Det er væsentligt at understrege, at vurderingen befor på, at der ikke foretages udvælgelse eller udelukkelse af personer eller grupper på baggrund af personoplysninger.
1.B. Hardcoding
For medlemmer, der ikke kan eller ikke ønsker at bruge model A ovenfor, kan der anvendes ”hardcoding” i stedet, hvor der fx lægges en billedfil med den politiske reklame på sitet/URL’en, som alle besøgende ser.
2. Annoncer i trykte medier, radio og outdoor
Uanset at myndighederne fortsat ikke har afklaret alle kravene til at bringe politisk reklame, er det foreningens vurdering, at kravene til annoncering i trykte medier, radio og outdoor kan opfyldes, jf. nedenfor.
3. Krav til mærkning og gennemsigtighed i forbindelse med politiske reklamer
Kommissionens gennemførelsesforordning 2025/1410 af 9. juli 2025 giver den foreløbigt eneste reelle vejledning til forordningens bestemmelser om mærkning og gennemsigtighed i forbindelse med politisk reklame. Tre bilag til gennemførelsesforordningen 1) fastlægger formatet for mærker og gennemsigtighedsmeddelelser, 2) anviser modeller for, hvordan disse kan udformes, og 3) angiver kravene til de tekniske specifikationer for gennemsigtighedsmeddelelser, der bringes online.
Gennemførelsesforordningen viser, at gennemsigtighedsmeddelelsen, der skal følge med enhver politisk reklame fra 10. oktober 2025, skal rumme al relevant dokumentation for den pågældende reklame. Se for så vidt angår de enkelte medietyper følgende dele af gennemførelsesforordningens bilag:
Digitale medier: Bilag I, punkt 1 og 4, bilag II, punkt 1 og 3 samt bilag III
Hver politisk reklame skal indeholde et tydeligt link eller QR-kode til den fulde gennemsigtighedsmeddelelse – fx politiskreklame.dk/idxxxxxx.
På digitale annoncer skal linket fremgå som et fast overlay eller klikbart element.
Trykte medier og outdoor: Bilag I, punkt 1 og 3, bilag II, punkt 1 og 3 samt bilag III, såfremt oplysninger gøres tilgængelige online
Radio: Bilag I, punkt 1 og 2.4, bilag II, punkt 2 og 3 samt bilag III, såfremt oplysninger gøres tilgængelige online
Kontakt Danske Medier for konkrete spørgsmål til gennemførelsesforordningens bestemmelser.
4. Sanktioner
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt orienterede 25. september 2025 Folketingets Kulturudvalg om status for den kommende bekendtgørelse om sanktionsbestemmelser til forordningen om politisk reklame. Det fremgår af orienteringen, at ministeren vil udstede bekendtgørelsen i december 2025, og at sanktionsbestemmelserne vil få virkning fra 1. januar 2026.
Kulturministerens udskydelse af sanktionsbestemmelserne til 1. januar 2026, altså efter kommunalvalget d. 18. november 2025, vedrører kun overtrædelser af de dele af forordningen, som hører under Kulturministeriet, jf. også Datatilsynets svar til Danske Medier, der er citeret ovenfor. Danske Medier opfordrer medlemmerne til at være meget opmærksomme på dette, hvis der bringes digitale, politiske annoncer.
5. Gratis tilbud til Danske Mediers medlemmer
Danske Mediers medlemmer har mulighed for at bruge registreringsløsningen https://politiskreklame.dk/ til opbevaring og registrering af politiske reklamer. Løsningen er udviklet af STEP Network. For nærmere oplysning herom kan CEO Richard Wraae, STEP Network, kontaktes på rw@step.dk.
STEP stiller løsningen gratis til rådighed for Danske Mediers medlemmer resten af 2025 – herunder til brug i forbindelse med kommunalvalget. Løsningen omfatter både den lovpligtige opbevaring af politiske reklamer i syv år og online adgang til materialet via et sikkert medlemssite.
