Overblik over publishers' right
Én bestemt artikel i et direktiv om ophavsret fra EU er igennem de seneste uger blevet genstand for heftig debat. Den såkaldte publishers’ right har bl.a. fået Google til at kommunikere offensivt i en række danske medier.
Artikel 15 i EU’s direktiv om ophavsret, den såkaldte publishers’ right, skal implementeres i dansk lov inden 7. juni i år. Og det har den seneste tid skabt en del debat. Adm. direktør i Berlingske Media, Anders Krab Johansen har debatteret artiklen med Christine Sørensen fra Google, ligesom Adm. direktør i JP/Politikens Hus Stig Ørskov har gjort det sammen med Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær. Christine Sørensen, som er politisk chef for Google Danmark, har endda skrevet et debatindlæg til Avisen Danmark.
Men hvad er publishers’ right? Hvorfor er Google så optagede af, at den nu skal implementeres i dansk lov? Og hvad kan den komme til at betyde i praksis?
Hvad er publishers' right?
Publishers’ right er en ny rettighed for udgivere og redaktionelle medier. Der, hvor den supplerer de eksisterende regler om ophavsret, er, at selv korte uddrag fra fx artikler nu vil være beskyttet. Med publishers’ right vil Google altså skulle indgå en aftale med et givent medie, før de bruger selv korte uddrag fra deres artikler i søgeresultaterne.
Publishers’ right dækker i virkeligheden over artikel 15 i direktivet om ophavsret på det digitale indre marked, som EU vedtog i 2019, og som skal være implementeret i alle EU-lande inden 7. juni i år. Det er allerede blevet implementeret i Frankrig, hvor det førte til en konflikt mellem de redaktionelle medier og Google, som dog til sidst endte med en aftale mellem parterne, da en fransk domstol beordrede Google til forhandlingsbordet. Denne aftale i Frankrig skal dog følges op af individuelle aftaler mellem Google og de enkelte medier.
Hvorfor vil Google gerne undgå publishers' right?
Publishers’ right er særlig vigtig for Danske Mediers medlemmer, fordi Google hver dag bruger tusindvis af korte uddrag fra danske medier. Det er brugen af de uddrag, som implementeringen af publishers’ right i dansk lov kan tvinge Google til at indgå aftale om anvendelsen af.
Der har været en smule forvirring om, hvorvidt implementeringen af publishers’ right i dansk lov vil betyde, at en virksomhed som Google skal betale for at linke til artikler. Det skal Google ikke, for publishers’ right handler ikke om brugen af almindelige links. Fra Danske Mediers perspektiv er det heller ikke dem, der er problemet.
Derimod er problemet, at Google via overskrifter og uddrag fra redaktionelle medier reelt viser så meget information om et givent emne, at man som bruger i nogle tilfælde simpelthen vælger at blive på platformen.
At holde brugere på platformen er en essentiel del af både Google og Facebooks forretningsmodel, idet begge techgiganter på den måde tjener penge via annoncevisninger og indhentning af data. Det er et problem for redaktionelle medier, der for at kunne vise annoncer og etablere en relation til deres brugere, er mindst ligeså afhængige af brugernes tid. På den måde bruger Google reelt mediernes egen journalistik til at konkurrere mod dem.
Det er altså den uregulerede udnyttelse af korte uddrag af mediers journalistik, som Google gerne vil holde fast i, og derfor er de ikke just begejstrede for publishers’ right.
Hvad vil publishers' right komme til at betyde i praksis?
Danske Medier arbejder hårdt på, at implementeringen af EU’s ophavsretsdirektiv i dansk lov reelt fører til, at redaktionelle medier stilles stærkere i forhandlingerne med techgiganterne.
For ophavsretsdirektivet siger ikke noget om, hvordan publishers’ right skal administreres i praksis. Danske Medier har foreslået Kulturministeriet, der står for den juridiske implementering af loven, at publishers’ right skal kunne forvaltes kollektivt med en såkaldt aftalelicens, der betyder, at techgiganterne kan få mulighed for at udnytte uddrag fra alle nyhedsmedier, der ikke udtrykkeligt har afvist, at deres indhold kan anvendes.
Samtidig mener Danske Medier, at Ophavsretslicensnævnet skal have kompetence til at fastsætte minimumssatser og vilkår, hvis forvaltningsselskabet og techgiganten ikke kan blive enige.
