TT19_G0A5413 1
 

3 ud af 4 danskere ville savne den – alligevel glemmer politikerne kommercielle lokalradioer

Kommentar, konst. adm. direktør Marianne Bugge Zederkof

I regeringens nye udspil, ’Tættere på’, lægges der op til at implementere den såkaldte ugeavispulje, som blev aftalt af de borgerlige partier som en del af medieforliget 2018, men aldrig er blevet implementeret.

Den idé er hentet direkte fra Danske Mediers medieudspil, og det er naturligvis tyveri af den slags, som vækker glæde i en interesseorganisation. Desværre har regeringen omvendt ikke haft blik for den betydning, som de lokale radiostationer har i netop mindre byer. Dem, som det ellers er meningen, at udspillet skal løfte.

Således lægger regeringen op til, at uddannelsesinstitutionerne skal skære i deres markedsføringsbudgetter, og det vil ramme de lokale radioer, som uddannelserne i stor stil bruger til at oplyse de unge om deres uddannelsesmuligheder. Det vil skade de unges muligheder for at træffe et oplyst uddannelsesvalg – og det vil skade lokalradioerne, som mister vigtige annonceindtægter.

Det er ekstra ærgerligt, fordi de lokale kommercielle radiostationer, ifølge RUC-rapporten ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2020’, er nogle af de redaktionelle medier, som er allerbedst til at nå ud til unge mennesker med nyheder om samfundsforhold – og helt overordnet er vigtige for den lokale identitet. Fx ville hele 83 procent af nordjyderne savne deres lokale radio, mens landsgennemsnittet ligger på 74 procent.

Hos Danske Medier har vi stor sympati for regeringens ønsker om at sikre sammenhængskraften i Danmark. Derfor er det ærgerligt, hvis regeringen glemmer det samlede billede, når det kommer til de medier, som netop er så vigtige for det lokale demokrati og samfundsliv. Det gælder lokale og regionale dagblade og ugeaviser – og det gælder lokale radioer.

Samtidig vil vi også opfordre regeringen til at huske de lokale kommercielle radiostationer, når den forhåbentlig snart får sat gang i medieforhandlingerne. Her mener Danske Medier, at lokale kommercielle radiostationer på linje med andre medier skal kunne søge om redaktionel produktionsstøtte fra public service-puljen.

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev