DSC00262
 

Mediepolitisk debat bød på politisk løfte om fortsat at styrke regional- og lokalmedier efter valget

Nyhed

I går løb Danske Mediers mediepolitiske debat af stablen om private mediers vilkår i Danmark. Ordførere fra blandt andet Socialdemokratiet, Venstre og SF diskuterede de store temaer som offentlighedsloven, DR’s position og fremtiden for forårets medieaftale, herunder støtte til lokal- og regionalmedier.

Politikere fra Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Moderaterne og Socialistisk Folkeparti var i går samlet i Altingets gård til Danske Mediers paneldebat. Fokus var på fremtidens vilkår for private og frie medier i Danmark, der er presset fra flere sider af bl.a. stigende inflation og papirpriser, techgiganternes dominans og konkurrencen fra DR.

Der var mange holdninger i spil på de forskellige mediepolitiske områder. Et emne, der dog var overvejende bred enighed om at ændre efter valget, var offentlighedsloven. I den forbindelse tegnede debatten et klart politisk flertal for at lempe den meget omdiskuterede ministerbetjeningsregel.

Offentlighedsloven er gennem årene blevet strammet, sådan at det er stadig sværere for både borgere og journalister at få aktindsigt i den offentlige forvaltning samtidigt med, at tiden, man venter på at få udleveret akterne, er blevet længere. 

Vi har ikke ramt rigtigt med ændringerne af offentlighedsloven. Derfor er der behov for, at loven skal lempes, først og fremmest i forhold til ministerbetjeningsreglen

Ole Birk Olesen (LA) tilføjede, at man bør se på muligheden for at sanktionere de lange behandlingstider af aktindsigter. Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær var mere tilbageholden med at love større ændringer, men pointerede, at politikerne bør se på mulighederne for at justere offentlighedsloven.

Medieaftale i frit fald?
Endnu et centralt emne var medieaftalen fra april, der igen står til at blive kastet op i luften efter det kommende folketingsvalg. Det skaber usikkerhed om private mediers rammevilkår i en usikker tid, hvor der er særligt brug for stabilitet om mediernes fremtid. Især når det gælder at sikre lokal- og regionalmedier i hele landet og deres omstilling fra print til mere digital.

Stort set hele vejen rundt om de tre panelborde, med undtagelse af Liberal Alliance, blev der nikket til, at håndsrækningen til lokale og regionale medier med bl.a. en ugeavispulje, som skal føres ud i livet uanset, hvilken farve regeringen har efter valget.

Lokalmedier og ugeaviser er vigtige for lokalsamfundene, og vi skal give dem et løft, som det står i medieaftalen. Dét står vi ved, også efter valget

At der fortsat er en hjælpende hånd til de lokale og regionale medier, glæder adm. direktør i Danske Medier Mads Brandstrup. Ifølge direktøren er dette helt afgørende, ikke blot for de enkelte medier, men også for at sikre oplysning i hele landet og undgå nyhedsørkner.

Lokal- og regionalmedier i hele Danmark er lige nu ekstrahårdt prøvede, både hvad angår stigende priser, konkurrence fra techgiganter, og de skal finde deres vej i den digitale omstilling. Det er derfor en rigtig god nyhed, at politikerne nu melder ud, at løftet fra medieaftalen står ved magt efter valget, så vi sikrer oplysning til danskerne i hele landet og samtidig bidrager til sammenhængskraften mellem land og by, et bedre nærdemokrati og styrker erhvervslivet i lokalsamfundene

Armslængdeprincippet er vigtigt i opdateringen af mediernes ansvar
Et tredje emne, der blev stillet spørgsmål til fra salen, handlede om mediernes selvregulering i det kommende arbejde med opdatering af mediernes ansvar i medieansvarsudvalget, som blev nedsat af Kulturministeriet i august. Formålet med arbejdet er at undersøge, hvordan rammerne omkring mediernes ansvar kan gøres mere tidssvarende, især i forhold til den digitale udvikling og sociale medier.

Kasper Sand Kjær (S) pointerede her, at der fortsat bør være et armslængdeprincip, når det gælder de presseetiske regler:

Det er sundt, at medierne selv regulerer de vejledende regler for god presseskik, når det gælder en opdatering af mediernes ansvar

Efter medieaftalen landende i maj, har Danske Medier sammen med TV2, DR og Dansk Journalistforbund nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på at opdatere de presseetiske regler.

Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent

joa@danskemedier.dk
Mobil: 61 77 08 43

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev