Stock 2023 (7)
 

Radioplayer skruer op for investeringerne i fremtidens radio

Pressemeddelelse

Radioplayer, det internationale partnerskab stiftet for at styrke digital radiolytning, har meddelt, at organisationen på baggrund af investeringer fra ejerkredsen, herunder Bauer Media og BBC, vil opjustere udviklingen af digital radio markant.

Radioplayer Danmark er medlem af Radioplayer Worldwide, der på internationalt niveau arbejder for at sikre radios tilstedeværelse i blandt andet biler og forbedre brugernes oplevelse. Den internationale radioorganisation vil konkret bruge de øgede ressourcer på at ekspandere Radioplayers tilstedeværelse i biler, smartspeakers og andre connected devices, fremme væksten på det internationale marked og til investering i nye teknologiske løsninger.


Marianne Bugge Zederkof, formand for Radioplayer Danmark og vice adm. direktør i Danske Medier, ser investeringerne som et vigtigt initiativ, der skal ruste radiomediet til en stadig mere digital fremtid, hvor det samtidig er lettere for brugeren at tilgå radio, uanset hvor man befinder sig.

"Den teknologiske udvikling drøner afsted og brugernes adfærd, der i dag er kendetegnet ved, at det skal være let og fleksibelt at lytte til radio og bruge medier generelt, kræver, at radiobranchen fornyer sig og styrker partnerskaber med blandt andet bilbranchen. Samtidig skal vi sikre mediets vilkår overfor de store techvirksomheder. Derfor er Radioplayers øgede investeringer en rigtig god nyhed, der skruer op for udviklingen af radios tilstedeværelse på diverse digitale platforme og enheder."

Stemmestyrede enheder er i den forbindelse et helt centralt og voksende fokus i Radioplayers øgede investeringer, fortæller Marianne Bugge Zederkof.

”Foruden fokus på biler prioriterer Radioplayer arbejdet med de mange stemmestyrede platforme og Smart-enheder som blandt andet Smart-TV. Stemmestyring er ikke kun vigtig i relation til Smartspeakers, som gradvis erstatter traditionel radio, men også fordi stemmestyring forventes en meget vigtig plads i de såkaldte connected cars og i andre enheder med højtaler og skærm. Takket være et stærkt samarbejde i Radioplayer-familien får radiobranchen på tværs af lande nu et boost på dette område, der vil styrke mediet generelt.”

Ole Søndergaard, direktør i Radio ABC, er ligeledes begejstret for de nye tiltag og anser samarbejdet i Radioplayer for at være særdeles værdifuldt.

“Radioplayer er en stor fælles investering og et vigtigt samarbejde for os alle, der især sikrer radio en bedre tilstedeværelse i biler via forbundne enheder, og som styrker mediets position overfor de store techplatforme. Det er derfor opløftende, at man på tværs af radioorganisationer- og virksomheder fra mange forskellige europæiske lande kan blive enige om at styrke vores fælles interesser og muligheder med nye, målrettede investeringer."

Læs mere om Radioplayer og mereRadio.

Kontakt:

Marianne Bugge Zederkof
Formand for Radioplayer Danmark
mbz@danskemedier.dk

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev