Pressemeddelelse
Folketingets Europaudvalg trak i fredags håndbremsen over EU-forslaget til den såkaldte Media Freedom Act. Samtlige partier med undtagelse af Alternativet mener, at forslaget strider mod nærhedsprincippet. Det betyder, at Folketinget mener, at lovgivning på medieområdet forsat bør være et anliggende for hvert medlemsland og ikke fastlægges fra Bruxelles. Administrerende direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, hilser beslutningen velkommen.
”Det danske Folketing sender et enormt stærkt signal mod Bruxelles om, at forslaget overskrider grænsen for, hvornår EU kan blande sig i national lovgivning. Det er vi rigtig glade for, for vi er bekymrede for, at forslaget – stik imod hensigten – ender med at forringe mulighederne for at drive frie, publicistiske medier i EU. I en verden, hvor den frie presse og ytringsfrihed er under massivt pres, skal vi gøre alt for at sikre os, at man ikke laver lovgivning, der svækker netop dette. Derfor er det ikke givet, at vi altid står stærkere ved at lave EU-lovgivning,” siger Mads Brandstrup, der opfordrer den kommende regering til at følge Folketingets kritiske linje.
Danske Medier har stor sympati for intentionen i forslaget, nemlig at styrke medier i blandt andet Østeuropa, men foreningen mener, at det er de forkerte metoder, der tages i brug, og at der bør tages hensyn til forskelligheden i nationale mediemarkeder.
”Vi er meget forskellige i EU, når det kommer til regulering af medier. I Danmark har vi et pressenævn til at føre opsyn med mediernes virke, som er økonomisk og politisk uafhængigt af magthaverne. Vi har en unik mangfoldighed af medier målt på både geografi og indhold. Det sikrer en klar adskillelse af de publicistiske mediers redaktionelle og kommercielle beslutninger. Det er en tradition, som vi er stolte af og som fungerer godt. Det må vi ikke sætte over styr, for frie, publicistiske medier er vital demokratisk infrastruktur, der sikrer kontrollen med – og bidrager dermed med tilliden til – vores politiske system i Danmark,” udtaler Mads Brandstrup.
Der var i går frist for, at EU’s medlemslande kan gøre indsigelse over forslaget. Det tyske Forbundsråd vil følge det danske Folketing, men det er endnu uklart, om en tredjedel af EU’s medlemmer vil stemme for en indsigelse, hvilket ville tvinge Kommissionen til at overveje sit forslag. Ifølge Folketingets EU-oplysning har Folketinget siden 2009 alene aktiveret denne mulighed 16 gange, bl.a. vedr. forslag om en EU-bestemt mindsteløn.
Kontakt:
Anne Hedeager Bentsen
Rådgiver
