Branchetal grafikker-2
 

Forbedring af metoden bag Dansk Online Index

Pressemeddelelse

Fra 2024 vil en ny og forbedret metode blive anvendt i målinger på Dansk Online Index – den danske internet-markedsmåling.

Lige siden målingen blev etableret, har det være nødvendigt at tage et forbehold for, at forskellige sites har forskellige samtykkerater. Danske Medier Research har gennem alle årene arbejdet juridisk, politisk og modelleringsmæssigt for at overkomme den udfordring.

Den 1. januar gennemfører Dansk Online Index to justeringer af den metode, som data beregnes på i målingen. Denne forandring vil påvirke de daglige, ugentlige og månedlige brugertal, men ikke de øvrige metrikker i målingen såsom f.eks. sidevisninger og besøg.

Metodejusteringerne drejer sig primært om at implementere en løsning, der sikrer, at data er sammenlignelige mellem forskellige websites, selvom samtykkeraterne til cookies varierer fra site til site. I samme ombæring indarbejdes ligeledes en mindre metodejustering, der sikrer, at brugertalsniveauerne ikke er påvirket af, hvor mange eller få undersektioner et site har tilknyttet målingen.

Om consent-rater
Der er i dag relativt stor forskel på samtykkeraten til cookies på tværs af de tilsluttede sites i målingen, og når sites ændrer i deres samtykke-håndtering, kan det give ændrede samtykkeniveauer. Disse forskelle og forandringer har haft betydning for beregningen af brugertallet. Der er nu blevet udviklet en metodeopdatering, som minimerer disse forskelle og dermed påvirkningen af brugertallet. Dette er det primære omdrejningspunkt for metodeopdateringen 1. januar 2024.

Om sektioner
I samme ombæring fjernes en uhensigtsmæssighed, så der ikke sker nogen påvirkning af brugertallet i henhold til, hvor mange sektioner (undersider) et website har haft tilmeldt målingen.

Om implementeringen
Begge metodeopdateringer træder i kraft 1. januar 2024. Justeringerne er en klar forbedring af målingen og løser den grundlæggende udfordring, hvor forskellige samtykkerater har påvirket muligheden for at sammenligne data på tværs af sites.

Betydningen af metodeændringen er individuel fra site til site. Helt grundlæggende vil de sites, der i dag har relativt høje samtykkerater, opleve et brugertal der falder, idet de tidligere potentielt har haft en overestimering af brugertallet. Omvendt vil sites med lavere samtykkerater generelt opleve et højere brugertal som følge af metodeændringen. Der er forskel på, hvor meget de enkelte sites påvirkes. Mange sites vil højst opleve et brugertal, der svinger lidt i forhold til nuværende niveau, mens nogle sites vil opleve større skift i brugertal.

Der er tale om en enkeltstående forandring i niveauer, og fremadrettet vil brugertallene ikke påvirkes i nævneværdig grad af skiftende samtykkerater på de enkelte sites.

Kontakt:

Dennis Christensen
Analysechef

dch@danskemedier.dk
+ 45 44 14 47 60

 

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev